Jeg har fået en fast skønhedsklumme i ELLE, og denne måned kan du læse om skønhedspletter. Jep, de der små prikker, der i nogle perioder helt bogstaveligt anses som en plet på skønheden (tænk sig, min mormor blev drillet med, om hun var gået bag en lokumsvogn til skole) og i andre er højeste mode (tænk Marilyn Monroe i 1950’erne og Cindy Crawford i 1990’erne, der fik masser af kvinder til at tegne falske skønhedspletter på huden). Det forlyder, at grevinden af Newcastle i midten af 1600-tallet var den første til at dække de urenheder, hun havde om munden, med et lille stykke sort stof, der fik det til at ligne en skønhedsplet. Senere brugte man det til at pynte ansigtet. Det gør vi også i dag, og det kan du altsammen læse om i klummen.
Read about beauty marks in my column in Danish ELLE this month. About Marilyn Monroe, Cindy Crawford, Carine Roitfeld and the Countess of Newcastle, who was said to be the very first to cover blemishes with a small piece of cloth that made it look like a beauty mark.
2 Kommentarer
Conni Nørskov
28. oktober 2012 kl. 13:55Ak ja, de skønhedspletter! Jeg har egentlig altid tolket ordet positivt, som om det var “en plet, der gav skønhed”. Ikke desto mindre har jeg selv brugt flere år på at være småirriteret over min egen plet, som sidder midt på den ene kind. For 2-3 år siden besluttede jeg mig omsider for, at det jo var fjollet ikke at udnytte den positivt, og i dag er det helt naturligt for mig at fremhæve den, når jeg i øvrigt lægger makeup! 🙂
Charlotte Torpegaard
28. oktober 2012 kl. 20:01Kære Conni,
Tak for din hilsen, og jeg synes, at din – positive – tolkning er helt perfekt. De gamle grækere troede også fuldt og fast på, at netop skønhedspletters placering kunne forudsige et menneskes skæbne og lykke. Hvem ved, måske din sidder det allerheldigste sted.
Mange hilsner, Charlotte