I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Kim fra Le Rub om Middelhavs-favoritter og masken, der kan det hele

Vi er heldige at kende langt de fleste grundlæggere bag de brands, vi har på hylderne. En af dem er belgiske Kim Maes, der er medgrundlægger af vores nye solplejebrand, Le Rub. Et brand, der er inspireret af livet ved Middelhavet med alt hvad det indebærer.

I anledningen af sommeren har vi spurgt en række af vores brand-grundlæggere dele deres bedste sommertips med os. Og det virkede selvfølgelig mere end oplagt at spørge Kim om netop hendes sommer …

Beskriv din sommer-skønhedsrutine?

Om vinteren er jeg helt klart mere til en maksimalistisk hudplejerutine … lag på lag, mange trin, det hele. Men om sommeren? Der kan jeg bedst lide at holde det enkelt. Morgen og aften bruger jeg Le Rub’s Sunset Serum. Det bruger jeg faktisk hele året rundt. Om dagen går jeg direkte til solcreme – nogle gange springer jeg endda dagcreme over. Om aftenen tager jeg mig lidt mere tid: Først dobbeltrenser jeg, så påfører jeg Sunset Serum (igen), et par dråber af min yndlingsolie, og jeg afslutter altid med vores Repairing Face Mask som en natbehandling. Selv hvis jeg ikke har været ude i solen hele dagen, nulstiller det bare min hud … holder den rolig, fugtet og i balance.

Hvad har du i din (sommer)taske?

Altid min telefon … og solcreme. SPF 30, SPF 50 og vores nye SPF 50 Mist til at genpåføre i løbet af dagen. Du finder også Bodha’s Plants-parfume, Kure Bazaar neglebåndsolie, Activist Lip Balm … og så nogle tilfældige ting, jeg nok ikke har brug for, men bærer rundt på alligevel.

Hvad er dine sommerplaner?

Vi tilbringer juli i Indonesien: Bali, Komodo, Lombok. Min mand glæder sig virkelig til at dykke og udforske… og vi tager afsted som familie, så jeg ser bare frem til at have den tid sammen. En blanding af eventyr og at geare ned. Når det er sagt – hvis jeg kunne vende tilbage til ét sted hver sommer, så ville det være Italien. Maden, menneskene, rytmen i det hele.

Dine produkter er inspireret af Middelhavet. Hvad er dine 3 yndlingssteder at besøge dér?

Napoli! Det er kaotisk og fuld af liv – på den bedst mulige måde. Så er der Lo Scoglio på Amalfikysten, min brors (medstifter af Le Rub) yndlingsrestaurant i verden – og jeg forstår ham. Maden er enkel og fantastisk. Direkte fra gården og havet. Og for noget mere roligt: Hotel Roche Rouge i Sydfrankrig. Fredfyldt, smukt og med en snert af magi.

Dine absolutte yndlings-sommerprodukter?

Le Rub, altid. Jeg skifter mellem SPF 30 og 50 alt efter dagen, og topper op med vores mist i løbet af dagen. Efter lange dage i solen er Repairing Face Mask min huds redning. Jeg elsker også Westman Atelier’s blush i farven Minette, Activist Lip Balm, og Vintner’s Daughter’s Active Botanical Serum. Jeg har brugt det i årevis – det er en fast del af min rutine, uanset årstid.

No Comments

    Leave a Reply

    You Might Also Like...