I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

It’s gettin’ hot in here

Pyha, det har været varmt de sidste par dage. Virkelig varmt. Tusind tak til alle jer, der trodsede heden og kiggede forbi os skønhedspavillonen. Vi kvitterede med kølende facemist til hver eneste af jer.

Netop facemist er helt uundværlig i varmen. Det køler, frisker op og giver hud – og hoved – ny energi. Jeg har altid en ved computeren, i tasken, ved hånden og også gerne i køleskabet for ekstra opfriskning. Min absolutte favorit er Amlys Radiance Boost, der nærmest virker som et kølende serum på huden, men jeg elsker også Balm Balms rosenmist og kamillemisten om aftenen efter en lang dag.

Og så har jeg fået en helt ny hang til bodymists efter vi har fået Ukas fine kropslinje på hylderne. De fine øko-mists giver masser af pleje og opfriskning til huden og kan også bruges i håret, og på varme dage, hvor det kan være svært at få smurt bodyoils og cremer ind, er det eminent blot at miste sin pleje på.

Døjer du med hedeture er det også det bedste trick til en hurtig afkøling (især er denne god til formålet).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...