I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

In the nude

Der er to skønhedsrutiner, jeg ikke er særlig modig med. Den ene er mit hår (som jeg – på nær en klipning à la Helena Christensen i 1990’erne og et antal farvninger, der samlet kan tælles på én hånd – aldrig har skejet ud med. Det andet er mine neglelakker, der foruden klassiske røde og ‘rouge noir’-toner faktisk sjældent omfatter andet end ‘nudes’, altså de såkaldt nøgne farver, der ikke er i øjnefaldende, men giver et velplejet look. Lige nu er det disse tre, jeg har kastet min kærlighed på. Husk altid at tjekke, om tonen klæder din egen hudtone, eller om du skal vælge en mørkere, en lysere, en mindre gul eller en mere rosa. Det kan du let gøre med tapetesten (hvis du ikke kender den, så er det blot at læse med lige her).

4 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    20. oktober 2015 kl. 15:59

    Jeg opgav fatisk at finde den perfekte nude til mig selv for et par år siden, meen så stod jeg med en nude lak jeg fået i gave, og som heller ikke passede, og så havde jeg nogle andre farver jeg kunne bruge, og dråbevis kom jeg andre farver i og fandt en nude som klæder mine negle og hudfarve. Aner ikke hvad jeg kom i, men det var fra start en lys lak fra Sephora og nu er den meget dyrbar for mig =)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. oktober 2015 kl. 17:51

    Åh, jeg bliver så glad, når jeg læser sådan noget. I min første skønhedsbog ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’ anbefaler jeg at blande nogle af de neglelakker, vi allesammen har stående og aldrig får brugt, fordi farven alligevel ikke var helt rigtig. Skønhedskreativitet er fantastisk og customized neglelak hitter! Hvor dejligt at høre, at det fungerer for dig i praksis.

    xCharlotte

  • Svar
    HeLene
    21. oktober 2015 kl. 09:14

    Så er det jo klart at det er der jeg fik det lært dengang, det passer jo faktisk godt med tiden hvor jeg stadig havde bogen herhjemme =)
    (den er på turné, mangler stadig at læse det om det grå hår)
    Nu får jeg faktisk smag på at blande lidt neglelakker igen.
    Man har jo en del lakker efterhånden *fløjter*…

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    22. oktober 2015 kl. 08:28

    Ja, HeLene, bland endelig løs. Jeg har fået nogle ret fine resultater ud af det, de gange jeg er gået i ‘laboratoriet’. Der er jo ingen grund til at lade gode, dyre lakker gå til spilde, når man kan bruge dem til noget fint.

    xCharlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...