I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Hvor er det nu, den blush skal sidde?

Hvis du svingede makeuppenslen tilbage i 1980’erne og 1990’erne, vil blush (eller rouge som det hed dengang) ganske sikkert være noget, du helt instinktivt lægger hele vejen op ad kindbenet, nærmest til tindingen. Dengang handlede det op at skabe en skarp profil og naturlig makeup var ikke rigtig noget, man efterstræbte. Faktisk var langt de fleste makeupartister og kreative hos skønhedsfirmaerne mænd, og det satte alt andet lige sit præg på tendenserne.

Lad os hoppe frem til dette årtusinde.

I dag sidder der kvinder på langt de fleste kreative poster og det har haft en kæmpeindvirkning på den måde, vi ser makeup. Hvor huden før blot sås som en slags kanvas for selve kreativiteten, er den nu et  stort fokus og dér hvor de fleste sætter ind. Foundations er blevet bløde og naturlige, og lette at lægge, ligesom highlighters og blushes er organiske og har fået et helt nyt fokus.

Derfor har vi også kun cremeblushes på hylderne hos os. De giver en helt anden naturlighed til huden og i stedet for at ligne blush, så ligner det din helt egen friske glød. Især hvis du glemmer alt om den gamle måde at lægge den på.

Cremeblush skal lægges lige dér, hvor huden buler ud, når du smiler. På æblekinderne. Dup blot på enten med fingrene eller med en pensel, og fortsæt indtil du synes, at du har den smukke, klædelige rødme, som havde du lige nydt en kop kaffe i solen inden arbejde.

Voila. Det er det hele.

Både let og smukt.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...