I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Goya-kloner

Alting bliver en smule mere hektisk, når man har termin dagen efter sit modeshow. Så Stine Goya ville sikre, at hun var tilstede til sit show, også selv om hun skulle føde før tid, og det gjorde hun med modeller, der var the spitting image af Stine selv. Det karakteristiske røde hår med med stramt pandehår, makeup i glødende orange, pink og gyldne toner og kun lidt mascara. Jeg kiggede hårartisterne fra Wella over skuldrene, da de satte parykker på modellerne (for ja, parykker er faktisk lidt comme il faut igen, nu hvor tresserne – parykkernes årti – er over os igen). Først lavede de små snegle i modellernes eget hår, som blev sat fast med hårnåle, hvorefter modellerne fik parykstrømper på (det ligner en nylonstrømpe, og en sådan kan du også bruge i stedet), inden parykkerne blev sat godt fast med hårnåle. På den måde sidder parykken både fast og naturligt helt ind til hovedet. Parykkerne var i øvrigt indfarvet på forhånd i Stines farver.

 

Foto: Copenhagen Fashion Week og CT

1 Kommentar

  • Svar
    Mette
    6. august 2011 kl. 17:42

    ELSKER det!

Efterlad en kommentar