I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Et par skønhedsfavoritter

En kvinde kan jo ikke leve af øjenskygge, lip tint og cremeblush alene, så indtil Kirsten får udvidet sin makeuplinje, så er det disse produkter, hun tyer til: Lash Blast Mascara fra Cover Girl (den holder godt og jeg kan godt lide børsten med små hår, der sidder helt tæt), øjenvippebukker (et must, den åbner og løfter øjet – husk at gummidutten altid skal være intakt, ellers knækker du vipperne), Bobbi Brown Foundation Stick (som er perfekt som concealer) og Blot Powder fra MAC (som man ifølge Kirsten kan komme på 15 gange om dagen uden, at det ser pudret ud). Dertil håndcreme og læbepomade fra Lavera, bodylotion fra Dr. Hauschka, Rosewater Mist fra Jurlique og den økologiske deodorant, som Kirsten altid køber hos Holly Golightly, når hun i København.

Ingen Kommentarer

  • Svar
    Sofie
    25. oktober 2011 kl. 10:31

    Hej Charlotte:)
    Jeg prøvede Bobbi Browns Foundation Stick på mine kombinerede/urene hud i går og blev faktisk ret så imponeret. Min hud så meget mere levende ud end den normalvis gør med mineralpudder..
    Dog er jeg i tvivl om den her type sticks tilstopper porerne og vil forværre mit problem med uren hud.
    Jeg har set Shiseido også laver dem (endda med solfaktor!) og overvejer lidt om jeg skal forsøge mig med sådan en da jeg ærligt talt er lidt træt a det pudrede (og egentlig ikke særligt dækkende) resultat som min mineralfoundation giver mig lige pt. Og kan heller ikke lide at komme foundation i hele ansigtet, når nu det kun er min t-zone der skaber sig:)
    Hvad er din mening om disse sticks til min hudtype og/eller generelt?
    Tak for den fantastiske blog!
    Mvh Sofie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    30. oktober 2011 kl. 23:17

    Kære Sofie,

    Tak for dit spørgsmål, og undskyld sent svar. Jeg har, som du måske har læst på skønhedsbloggen, hygget mig et par dage i Paris. Men nu er jeg tilbage og iler med svar til dig. Det kan være en smule svært at råde fra afstand, men de to foundationsticks, du nævner, kan begge udmærket bruges af en kombineret til let fedtet hud (undtaget er den meget fedtede hud) og især er Shiseidos formuleret let, så den hverken tilstopper porerne eller synes uensartet på fedtet hud.

    Og jeg er helt enig i, at du sagtens kan nøjes med at bruge foundation de steder i ansigtet, hvor du har brug for det. Typisk vil det være i øjenområdet, langs næsefløje og på hagen, samt – ved kombineret hud – i T-zonen. Jeg vil anbefale dig at komme den på med (helt rene) fingre, medmindre du er god til at huske at vaske dine makeupremedier efter hver gang, du har brugt dem. Ellers kan de meget let være en kilde til yderligere urenheder.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sofie
    31. oktober 2011 kl. 12:31

    Hej Charlotte:)

    Du må endelig ikke undskylde – jeg er bare glad for at du tager dig tid til at svare på mine (efterhånden mange) spørgsmål herinde på bloggen. Jeg håber i øvrigt at du har nydt turen til Paris – der er ihvertfald kommet nogle gode indlæg ud af den.

    Det lyder godt med den dér foundationstick. Jeg tror jeg vil kigge på Shiseidos farveregister en af dagene og se om de har en der passer lige så godt som BB’s “sand” gjorde.

    Lige nu prøver jeg en ret fantastisk foundation fra noget der hedder “Signify Me”, men den er vandbaseret, let og ikke ret dækkende. Den dæmper dog det røde i mine urenheder og er derfor fin som en slags base evt. under en foundationstick.

    Men endnu engang tak for hjælpen!

    Mvh Sofie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    2. november 2011 kl. 10:36

    Hej Sofie,

    Dine spørgsmål er altid velkomne! Og god fornøjelse med foundation stick’en, hvis det er det, du vælger at kaste dig ud i. Signify Me kender jeg godt. Gitte, som står bag, har jeg faktisk arbejdet med i de gode, gamle dage. Jeg har dog ikke den store erfaring med hendes produkter, men dejligt at høre, at du er glad for dem.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar