I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
ILOVEBEAUTYboksen

Derfor skal din øjenskygge på brødristeren!

Det har altid været en del af mit skønhedsrepertoire. At sikre og sørge for, at mine skønhedsprodukter er up-to-date, holdbare og rene. I min første skønhedsbestseller Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke skrev jeg et helt kapitel om netop dét inklusive en liste med 50 tips til, hvad du (også) kan gøre med de produkter, du har i overskud. Et af dem – nr. 41 – handler om øjenskygger. For hey, hvem har ikke et hav af øjenskygger liggende hjemme i skufferne, hvor én eller to af farverne er brugt helt op, mens de andre kun bliver brugt en gang imellem. Og det fylder. Helt vildt. Stadig flere skønhedsmærker er begyndt at sælge æsker til at samle netop sin egen øjenskyggepalet i. Men du kan også gøre det selv. Tag de overskydende øjenskygger ud af æsken med en spids saks. Selve skyggen ligger typisk i en lille metalramme, som er limet fast. Hvis du ikke kan få den op er tricket at lægge øjenskyggen på brødristeren et halvt minuts tid, så skyggen løsner sig fra emballagen, og så kan du let samle skyggerne i ét i stedet for at have et utal af æsker liggende. Hold altid godt øje! Det gjorde vi med mine som du kan se nedenfor. Vi lagde dem i æsken fra mine jaderuller, så hvis du er en af de mange, der har anskaffet dig min håndlavede jaderulle, så brug evt. æsken fra den til at opbevare dem i. Sæt de små stickers fra ILOVEBEAUTYboksen på eller lav dine egne mærkater. Og klik ind igen i morgen for flere opbevaringstips. Selv om jeg holder påskeferie fra pavillonen i denne uge, så kører vi stadig løs her på skønhedsbloggen.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar