I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Cims absolut uundværlige

”Nummer 1 er min Mason Pearson hårbørste. Jeg kan næsten ikke understrege vigtigheden af at børste hår hver dag nok. Børsten giver en grundig hovedbundsmassage, som øger blodcirkulationen og dermed styrker håret ved roden og fremmer hårvækst. Så det er meget mere end en børste, og jeg bruger stadig den første børste, jeg købte i 1994, så den er ved at være ældre end mange af de modeller, jeg arbejder med. I 1970’erne holdt alle stort set op med at bruge hårbørsten som pleje, fordi firmaerne indførte balsam. For mig er dét det samme, som hvis tandlægen havde sagt, at vi skulle stoppe med tandbørstning og kun bruge mundskyl.” Mason Pearson fås hos frisører og udvalgte modebutikker herhjemme. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 3031 1523.

3 Kommentarer

  • Svar
    camilla
    22. januar 2011 kl. 17:42

    Det er helt utrolig laesning! Med mit fine, skandinaviske lyse haar, der er toert i spidserne og tenderer til at fedte lidt i hovedbunden, har jeg rent faktisk flere gange baade faaet fortalt og laest, at jeg endelig ikke skal rede haar eller i det hele taget roere ved det, naar det er sat. Nu vasker jeg ikke haar mere end hver anden eller saagar tredje dag og kan da ikke undgaa at rede det – men nu kan jeg bare sige, at jeg skal da have mig saadan en boerste:-)

  • Svar
    Johanne
    24. januar 2011 kl. 21:56

    Anbefaler du børsten som kun består af svinehår eller den med svinehår og nylon?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    24. marts 2011 kl. 15:43

    Kære Johanne,

    Undskyld sen tilbagemelding på dit spørgsmål. Cim Mahony har været på rejse, men nu har vi svar til dig fra Cim her nedenfor:

    “Som udgangspunkt er reglerne for børsten følgende: Ren vildsvinehår er til fint hår. Mix af vildsvin og nylon er til normalt til kraftigt hår, mens ren nylon kun er til udfiltrering. Derudover gælder, at store størrelser er til langt hår og små til kort.”

    Held & lykke, Charlotte

Efterlad en kommentar