I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

2014’s skønhedsstjerner

2014 blev også året, hvor skønhedsbranchen for alvor fik øje på Youtube. Eller rettere på Youtube-stjernerne, der med en enkelt videoanmeldelse kan tømme et helt stormagasin for læbestifter. Det var også året, hvor Youtube’ren Michelle Phan røg helt til tops som et af de mest søgte ord indenfor skønhed på Googles hitliste. Hun startede med videoer hjemme fra sit soveværelse og voksede til at blive The Beauty Queen of Youtube, opsnappet af Lancôme, der så hendes potentiale. I 2014 skabte hun, i samarbejde med Lancômes moderskib, L’Oréal, sin egen makeuplinje helt fra scratch – em Michelle Phan – der sælger som varmt brød. Der kommer meget mere af den slags. Som fx Lancôme der netop har skrevet kontrakt for 2015 med en anden Youtube-stjerne Lisa Eldridge. Okay, makeupartist Lisa Eldridge kan også skrive Prada, Chloé og Shiseido på sit CV, så ren Youtube er det ikke. Men det var en video på Youtube, hvor hun viste sig helt uden makeup, der for alvor fik hende i søgelyset. Tjek hendes tutorials, de er gode.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...