Har du november-blues? Så har vi noget, der helt sikkert kan afhjælpe det. Vi kalder det pre-Christmas glow. I slutningen af november får vi nemlig besøg af Odacité, der er kendt for ubesværet at blande den californiske vibe og grønne livsstil med den luksuriøse franske tilgang til hudpleje. Og det kan nu komme dig og din hud til gode.
I løbet af de to dage vi har besøg af Odacité, har vi helt eksklusivt fået mulighed for at tilbyde ansigtsbehandlinger udført af deres egen hudplejeterapeut hos os i Kronprinsessegade.
Ready, set, glow!
Behandlingen tilpasses selvfølgelig din hud og dens behov, og med mindre du har hypersensitiv hud, vil du kunne se frem til både nænsom ansigtsrens, beroligende og afspændende ansigtsmassage samt behandling med Odacités særlige Nano Infusion Pen kombineret med et af serummerne fra Clean-ical-serien.
Og det er her gløden kommer ind i billedet.
Pennen søger nemlig for, at de aktive ingredienser, fx hyaluronsyre, C-vitamin eller retinol, fra serummet trænger dybest muligt ned i huden (helt uden ubehag), så den efterlades helt fin med en forbedret struktur og altså masser af glød.
Der er ingen såkaldt downtime efter behandlingen. Det vil sige, du går herfra med den fineste hud, men hvis du har lyst, kan behandlingen også afsluttes med en hurtig makeover med de populære Mineral Tinted Drops og smukke Color Balms.
Behandlingerne finder sted den 27. og 28. november, og du kan booke tid lige her <<



No Comments