I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Play’n’Powder

Vi bliver lidt i tidens skønhedstrends. En af dem har jeg skrevet om før i forbindelse med Biotherms Wonder Mud-maske, hvor kampagnen viser smukke Candice med velplacerede grønne maskestreger på kinderne. For de dage er ovre, hvor det var en synd at vise sig offentligt med ansigtsmasker, men også contouringstriber og andre skønhedsprodukter vises frem stærkt anført af berømtheder som Lady Gaga, Kim Kardashian, Natasha Poly og Lena Dunham, ja selv, Madonna. Skønhedsverdenen har fået et ‘tribal’ touch og lige nu bliver alt fra foundationsticks til contouring-paletter lanceret med modeller med striber i ansigtet (eller i nakken, der er det nye contouring-fokuspunkt – jo, the Kardashians med flere sikrer, at nakken er smuk og smal, når håret er sat op). Der er selvfølgelig en visuel effekt, men det handler også om at tage brodden af skønheden og vise, at det kan være sjovt og ja, legende let. Det budskab støtter jeg gerne op om.

 

2 Comments

  • Reply
    Anne H
    4. juni 2016 at 07:43

    Jeg så en i går der havde opsat hår og selvbruner på over det hele, bortset lige fra nakken og bag ørerne. Det var så ikke bevidste ‘striber’ 😉

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    4. juni 2016 at 17:20

    Åh ja, Anne, det er en klassiker;)

Leave a Reply

You Might Also Like...