Lysende lak. Silke mod huden. Og juletraditioner. Her er Charlottes november-favoritter.
- Jeg elsker mit håndlavede silketørklæde, som Vintner’s Daughter har skabt og ladet os få på hylderne som de eneste udover dem selv. Det er prikken over i’et på et hvert outfit.
- Der var smukke kamme overalt i modebilledet under modeugerne. Både til at rede sig med og brugt som fin hårpynt. Min favorit er denne.
- Det er ikke første gang, vi byder på julepynt og jeg har allerede vores fine skønhedssløjfe hængende hjemme. Det kan du også få, for vi forærer dig den fine sløjfe med alle ordrer resten af november.
- Der er intet som Odacités badesalt, der kan få dig ud af hovedet og ned i kroppen. Det er min guilty (badekars)pleasure. Ikke mindst i denne fine trio.
- Jeg elsker julefilm og starter allerede i november. Udover feelgood-klassikerne er favoritten The Family Stone med Diane Keaton. Ja, faktisk alt med Diane Keaton.
- Vi har fået sæsonens mest hypede lakker på hylderne. Le Vernis Lumière var et kæmpehit backstage under modeugen i Paris. Denne var favoritten.
- En juletradition i vores familie er en aftentur på Sanders for deres virkelig gode julegløgg og bikini-sandwiches. Helst ved pejsen – eller hvis det sner, så udenfor med tæpper og varmelampe
- Det er den varmeste velkomst, når du har gæster, og den fineste gave til én, du holder af. Bodha Tenderness er heart opening og omsorgsfuld. Tænd den her.
- Duftlys er det helt store julegavehit i år og kommer i udgaver fra Tekla, Sophie Bille-Brahe og La Bagatelle. Vi har også vores helt eget duftlys. Giv det i stedet for blomster.
- Gaven, der altid rammer plet. Westman Ateliers bestseller Petal i både blush, highlighter, læbestift og lipliner. I uimodståelige petites. Jeg giver denne i gave.



No Comments