I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Ingen juni uden …

Engang var det modeugen, der hev folk ind fra hele verden, for at se shows, modeller og backstage. Nu er det den yderst hypede 3 Days of Design, der de seneste sæsoner har tiltrukket folk fra alle verdensdele og brancher til København for at se design, interiør og kunst.

Denne uge er ingen undtagelse, og jeg har ikke kunnet lade være med at lade mig inspirere nedenfor.

Ét af emnerne på denne uges 3 Days of Design er duftkunstværker og netop dem har vi nyligt sat på hylderne hos os med Evren Tekinoktays fine og helt særlige duftunivers. Evren har også lavet vinduerne i pavillonen, så kig endelig forbi os i Kongens Have.

Og så tilbage til inspirationen – her er mine 10 junifavoritter.

  1. Den fine silkesovemaske er min mørklægning, så jeg ikke vågner med lyset, men kan sove et par timer længere om morgenen. Sov roligt videre her
  2. Jeg har fået en sommerlig hang til den nye mosgrønne øjenskygge fra Rowse, der netop har lanceret makeup. Dup blot helt let på øjenlågene. Jeg kan anbefale den her
  3. Vinyle er en evig sommerklassiker og den perfekte blanding af koral, pink og hindbærrød. Og så er den blank som ja, vinyl. Sæt kulør på sommeren her
  4. Jeg har altid Cosmic Dealers små chokolader med i tasken. Denne favorit smager af frisk mango og kokos overtrukket med mørk chokolade. Hav den i baghånden her
  5. Uanset hvilken vej jeg vender og drejer mig i øjeblikket støder jeg på tarot. Senest hos Amly i East Sussex hvor det – selvfølgelig – var plante-tarot.
  6. Fanny er navnet på et af Evren Tekinoktays kunstværker – og på denne nye parfume som har hængt på mig siden lanceringen. Pryd dig med den her
  7. Jeg går ikke ud uden den lille japanske Poketle-flaske, der sikrer, at jeg altid har et glas vand med mig i varmen. Den er perfekt i lommen – og på rejser. Hold dig hydreret her
  8. Yves Saint Laurent i Marokko. Chanel ved den franske Riviera. Og Lacroix i Portugal. De gamle modeskaberes private huse bliver i øjeblikket omdannet til smukke hoteller, som jeg drømmer om at bo på.
  9. Jeg går aldrig ned på Manuka. Om sommeren hjælper det min pollenallergi, og så smager det fantastisk i denne. Snup en skefuld her
  10. Et lille duft-kunstværk til at pryde dit coffee table (og en måde at få fingre i Evren Tekinoktays kunst, mens du sparer op til hendes neonværker). Også en virkelig fin gave til bryllupper

No Comments

    Leave a Reply

    You Might Also Like...