I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Et lille skønhedsminde (og nej, de skal ikke sluges)

Hvor andre gemmer souvenirs til minde om deres liv, så kan jeg læse mit i skønhedsprodukter. Chanel-øjenskyggen med de fire farver, der var den første dyre øjenskygge, jeg fik. Hamphandsken, der minder om turene i svømmehallen med min farmor, og Nivea-cremen, der minder mig om badeværelset i mit barndomshjem. Og så er der Ceramide Capsules fra Elizabeth Arden – de små kapsler med serum i, der var revolutionerende, da de kom frem, og som jeg stadig husker kostede 495 kr. for 60 stk. og var til en langt ældre hud end min. Men jeg måtte eje dem. Jeg kredsede om Arden-standen i en halv time, inden jeg købte dem, og det, der var til overs i kapslen, når jeg havde brugt den i ansigtet, masserede jeg på neglebåndene, akkurat som ekspedienten fortalte, at man kunne. Kapslerne er en del af den gaven, du får, hvis du booker en gratis makeupkonsultation (det er lige her, hvis du vil med) og det bragte minderne tilbage. Også de lidt sjovere af slagsen, der kom senere, da jeg selv arbejdede for Elizabeth Arden og blev mødt af en kunde, der var utilfreds med, at hun ikke kunne se de lovede resultater på sin hud. Nu havde hun slugt kapslerne i over 20 dage! Ceramide-kapslerne var nytænkende og ikke set før (og heldigvis skete der ikke noget ved det).

5 Comments

  • Reply
    Louise Eriksen
    5. oktober 2013 at 17:20

    Hej Charlotte
    Jeg har engang læst at de også skulle være gode til sart hud og elsem. Hvad mener du om det?

  • Reply
    Anja Striib
    5. oktober 2013 at 19:28

    Super nice – har fluks booket mig en tid

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    6. oktober 2013 at 13:50

    Hej Louise,

    Det afhænger selvfølgelig af, hvad det er, man reagerer overfor, men jo, det er de absolut. De indeholder ingen konservering (hvilket var meget nytænkende, da de blev lanceret) og kun de aktive indholdsstoffer. Bed om at få en enkelt kapsel eller to hos en Elizabeth Arden-forhandler, så du kan se, om det kunne være noget for dig.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    6. oktober 2013 at 13:50

    Dejligt, Anja, Rigtig god fornøjelse (og forkælelse).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Reply
    helle v
    6. oktober 2013 at 14:01

    Jeg blev overrasket, da jeg første gang trykkede kapslen ud på fingrene, for den føltes fuldstændig som en let hårolie. Da jeg tjekkede ingredienslisten så jeg, at den første ingrediens på listen er dimethicone, hvilket forklarede håroliefølelsen. Selvom huden føles blød, bliver jeg nu i tvivl om, hvorvidt den rent faktisk bliver plejet i dybden, eller om serummet bare ligger på overfladen og giver en blød følelse – ligesom det er tilfældet med hårolier. Selvom hud og hårstrå ikke kan sammenlignes, så vil jeg gerne vide hvad din holdning til hudprodukter der indeholder meget silikone er, Charlotte?

Leave a Reply

You Might Also Like...