I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Er du klar? Vi slipper den løs i morgen, tirsdag

It’s the most wonderful time of the year – og dermed tid til årets adventsboks, som vi slipper løs i morgen. De nærmere detaljer samt de spørgsmål I oftest stiller om adventsboksen, kan du finde svar på herunder.

Hvornår kan jeg købe den?

Adventsboksen lander på tirsdag 11.11 klokken 9.30. Hold dig endelig til og husk at adventsboksen først er din, når du har gennemført købet og modtaget en ordrebekræftelse. Den reserveres ikke i kurven, men ryger først til mølle.

Kan jeg købe den i butikken? 

Nej, adventsboksen er udelukkende til salg online. Men du kan naturligvis bestille til afhentning hos os.

Kan jeg reservere? 

Nej, det er først til mølle. Du kan skrive dig op under produktet, så du får besked det øjeblik, den bliver frigivet. Men det betyder ikke, at den er reserveret, så du skal stadig slå til tirsdag morgen som alle andre.

Kan jeg afhente i butikken?

Traditionen tro rykker vi afhentning af adventsboksen op på vores kontor lidt længere nede ad gaden fra skønhedspavillonen. Her har vi – udover adventsboksene – dækket op med julegaveidéer, adventsgaveforslag og fine sager, så du kan slå flere fluer med ét smæk. Her kan du hente din adventsboks onsdag 12.11, torsdag 13.11 og fredag 14.11, alle dage fra klokken 9.00-17.30.

Hvad indeholder adventsboksen?

Vi afslører aldrig, hvad der er i. Det ville jo ødelægge det hele. Men vi kan sige så meget, at den har en værdi af 4.300 kr. og indeholder de fineste favoritter fra vores hylder. Uanset om du er ny eller fast kunde, tør vi godt love, at du vil blive glad. Hver adventsgave bliver fulgt op af en video, hvor vi fortæller alt om produkterne i pakken og tanken bag, så du kan skabe en lille spa-stund for dig selv hver søndag i december.

Hvad koster den?

Adventboksen 2025 koster 1.295 kr. Der er virkelig mange om buddet, så køb den, hvis du virkelig drømmer om den og ikke kan leve uden det lille uundværlige anker, den er i en hektisk december. Lad være med at købe den, fordi du vil gøre en ‘bargain’ – det er slet ikke det, den handler om.

Kan jeg købe til både mig og min veninde?

Du kan kun købe én adventsboks per ordre, så ønsker du flere, skal du lægge en ny ordre. Det kræver, at du er hurtig på tasterne og ellers er det en god idé at være flere på, når den bliver lagt op. Bemærk, at adventsboksen ikke refunderes, byttes, tages retur eller andet.

Hvordan får jeg et forspring?

Lav en konto i vores onlineshop på forhånd, så du allerede har navn, adresse og kontaktinfo inde. Hav dit kort ved hånden og sid klar præcis klokken 9.30 med fingrene på tasterne. Drømmer du om andre produkter fra vores hylder ved samme lejlighed, så læg dem i kurven på forhånd, så du blot skal tilføje adventsboksen og gå direkte til betaling.

 

No Comments

    Leave a Reply

    You Might Also Like...