Endelig. En tørshampoo der rent faktisk får dit hår til at føles renset, luftigt, friskt og skinnende – som nyvasket. Den kommer selvfølgelig fra Septième, som i forvejen står bag en af vores favoritter når det kommer til chik hårpleje.
Dry Clean er en tørshampoo som ingen anden. Den efterlader ikke skyggen af matteret, stift hår eller ballade i hovedbunden, sådan som så mange andre tilsvarende produkter (vi har testet en del). Derimod absorberer den snavs og fedt, så dit hår bliver opfrisket og kan holde lidt længere inden næste hårvask.
Dry Clean består af to helt naturlige ingredienser: marrokansk lava-ler og kaolin. Ingen parfume, fyldstoffer eller udtørrende kemikalier. Den er derfor også velegnet til dig, der har en sensitiv hovedbund.
Og så er der emballagen, som er virkelig gennemtænkt: Det fine pulver distribueres perfekt via børsten, som mest ligner en blød make up-pensel. Børsten gør det nemt at fordele pulveret præcis der, hvor du har brug for det. Og så er den nem at have med i tasken, så du kan friske håret op når som helst.
Du finder den her <<
No Comments