I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

8 tips til bryllupsmakeup

Står du og skal giftes – eller skal du blot til et brag af en fest, hvor remmer og tøj skal holde til lidt af hvert – så skriv dig disse 8 tips bag øret. 1) Du har brug for al den hjælp, du kan få, for at holde huden frisk og fin en hel dag og aften. Brug en såkaldt primer under din makeup, spray ansigtet med en mist efterfølgende og sørg for at have blotting papers ved hånden, som du kan bruge, når ingen kigger. Sidstnævnte kan du læse mere om her. 2) Det hedder ikke rosenkinder for ingenting. Kom din blush på kinderne lige dér, hvor de buler ud, når du smiler, og sørg for at få den blendet ordentligt ud. Der må ikke være kanter. 3) Undgå en masse skinnende makeup. Start ud med matte konsistenser, og brug så lidt highlight til sidst på øjne, kindben og ved tindingerne. Så slipper du for at skinne mere end godt er. 4) Kom ikke eyeliner under øjet, men hold det på det øverste øjenlåg og eventuelt på den våde kant i øjet. Bryllupper kan være en tårevædet affære, og du vil ikke have khol, der løber ud. 5) Drop sort eyeliner til bryllupper. Brug i stedet en lidt blødere tone som fx. Max Factors grå eyelinerblyant eller Lancômes Black Coffee blyant. 6) Det med tårerne betyder også, at din mascara skal være vandfast. Og bruger du kunstige vipper til lejligheden, så vælg altid dem i små buketter frem for hele vipper. Det skal se naturligt ud, når du slår blikket ned. 7) Det er de færreste, der kan slippe afsted med stærke farver på både øjne og læber, så hovedreglen er, at du vælger enten-eller. Nedtonede øjne til stærk læbestift eller omvendt. 8) Hvis du vælger læbestift fremfor gloss, så sørg for, at den sidder godt fast, så den ikke ender på gommens skjorte, champagneglasset eller dine tænder. Kom lidt pudder på læberne først, læg læbestiften på med pensel, tryk af i en serviet, kom gloss på. Bed brudepigen holde et øje med, om den sidder, hvor den skal, i løbet af dagen.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar