Vi fortsætter glamouren!

16. maj 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer.

For i går aftes (og nat) var jeg til ELLE Style Awards med alt, hvad dertil hører af pomp, pragt og statuetter. Det var i skuespilhuset, og aftenen blev optaget til et tv-program, der bliver vist på TV3 den 26. maj. Blandt prismodtagerne var hårstylist Henrik Haue, som også har afsløret masser af hårtips her på skønhedsbloggen (blandt andet her) og makeupartist Zenia Jæger, som også bliver kaldt The Queen of Edge – find et par af Zenias tips her. Jeg skal rent faktisk til pressemøde hos YSL, som Zenia har kontrakt med, her til morgen klokken 10, men jeg tænker, at Zenia kender alle de gode tricks til at skjule sin fejring af statuetten. Nomineret var også søde og dygtige Olivia Fröhlich, der har fotograferet forsiden til min nye skønhedsbog Yummy Mummy. Og tak til Iben Hjejle, som var min udsøgte borddame til middagen, og til Mads Nørgaard, som jeg havde fornøjelsen af på min anden side. Se i øvrigt mit rescue kit nedenfor, som blev flittigt brugt, inden jeg kastede mig ud i aftenen.

SOS kit

Tags:, , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 16, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Metaller, glitter og glans

10. august 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Også hos Stine Goya var der brugt metal-effekter i makeuppen. Det var YSL og deres chefmakeupartist Zenia Jæger, der stod bag looket med masser af effekter, lige fra påmalede halvmasker og harlekin-pailetter til masser af glimmer. Selv neglene havde fået en omgang glitter, og det lavede de med en topcoat iblandet guldglimmer (det trick kan du let snuppe). Bag håret stod Cim Mahony, som tidligere har gæsteblogget her på skønhedsbloggen (find det her – vi taler Vogue, Kiera Knightley og Lauren Hutton) og yndlingsproduktet, som han og teamet brugte til modellerne, uden undtagelse, var Less Is More Chitin Spray, som også er et af mine yndlingsprodukter i den popup-beautyshop, som jeg har lavet i samarbejde med Youheshe. Chitinsprayen er uundværlig til at give naturlig struktur og glans til håret. De brugte den i tørt hår, som efterfølgende fik et pust med føntørreren, inden det blev rullet stramt op på hårnåle, men du kan også bruge den i vådt hår. Den beskytter nemlig håret mod varmepåvirkning, så det ikke bliver tørt og ødelagt af hårtørrer og glattejern. Nå ja, og så er den økologisk og dufter fantastisk. Find den lige her

At designer Stine Goya the YSL makeup artists also used metallics to give an effect. Even the nails got a glitter effect, created with a topcoat mixed with gold glitter, a trick that you can easily copy. Hair was done by Cim Mahony – think Vogue, Kiera Knightley and Lauren Hutton – and the product they used on all models was Less Is More Chitin Spray, which is also one of my own favorites from my popup-beautyshop with Youheshe (find it right here). It gives a beautiful bounce and structure to the hair. For Stine Goya’s show they used it in dry hair, but you can also use it in towel dry hair to protect your hair against the heat of blowdryers and styling irons. I might mention that it is organic and smells divine. 

Foto: Copenhagen Fashion Week og backstage

Tags:, , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 10, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Insidertips fra Danmarks bedste makeupartister #2

11. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Zenia Jæger har også figureret her på skønhedsbloggen flere gange (find hende blandt andet her, hvor hun tipper om hud og neglelakker) og den prominente pris som Årets Makeupartist har hun vundet to gange. For nylig har Zenia skrevet kontrakt med Yves Saint Laurent som deres nordiske makeupartist, og her får hun rig lejlighed til at boltre sig i alle de farver, som hun elsker, både til sig selv og på de mange modeller, som hun står bag. Men hvad med en ganske almindelig hverdagsmakeup? "Sørg for en smuk hud, en god highlighter og en god mascara. Du får det bedste mascararesultat, hvis du bygger på, lader det tørre, og bygger på igen. To strøg, pause, to strøg. Highlight giver en smuk hud og et moderne look. Jeg bruger YSLs Touche Éclat på kindben, i øjenkrogen, på næseryggen, amorbuen og under brynene for at fremhæve". Klik ind igen om lidt og få mange flere insidertips fra dygtige Rikke Dengsø, som var aftenens tredje nominerede. 

Foto: Elle

Tags:, , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 11, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Insidertips fra Danmarks bedste makeupartister #1

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Vil du ikke gerne vide, hvad Danmarks allerypperste makeupartister selv bruger til deres hud? Hvilket produkt, der altid ligger i deres makeupkuffert og hvad de anbefaler, at alle har på badeværelseshylden? Det vil jeg, og hvis du også gerne vil, så hold dig til her på skønhedsbloggen, hvor de tre nominerede makeupartister afslører hver deres tips. Danmarks tre ypperste makeupartister tæller Anne Staunsager, som også løb af med prisen som Årets Makeupartist i går aftes til DANSK Fashion Awards. Det er tredje gang, at Anne får prisen (stort tillykke herfra!) og er du fast læser, så har du mødt Anne adskillige gange her på skønhedsbloggen, hvor Anne både har gæsteblogget, guidet i videoer og afsløret sine hemmeligheder, senest fra finalen på tv-programmet Voice, hvor Anne stod bag Lene Nystrøm og Sharin Foo. Det finder du meget mere om lige her og her. Anne stod i øvrigt også bag Lene Nystrøms makeup i går aftes. Hun er kendt for at lave smuk, smuk hud, og så er hun kendt for glimmerøjenskygger, som hun lægger med vandbaseret glidecreme, som altid ligger i Annes makeupkuffert. Jep, du læste rigtigt. Hør hvorfor lige her. Og så er der Zenia Jæger, der også har fået prisen to gange. Zenia kan du læse mere om lige om lidt. 

Foto: Cover

Tags:, , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 11, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

… og makeuptips fra Zenia

2. juni 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar.

Jeg har tidligere vist noget af Zenias arbejde her på skønhedsbloggen, og akkurat som Sassie lever hun efter mottoet: More is more. Men spørger man, hvad det allervigtigste er for en smuk makeup lyder det prompte: Smuk hud. ”God hud og farvede negle, så kan du komme rigtig langt.” Yndlingsprodukterne lige nu tæller Tromborgs Mineral Foundation og Moon Illuminating Powder fra samme sted. ”Den har en svag rosa farve og er helt perfekt til at give et frisk sommerlook. Brug den på kindben og øjenlåg.” Og neglelakker? ”Chanel og MAC for de mange flotte farver. Holdbarheden kan man diskutere, men farverne er fantastiske. Og så længe du ser godt ud, når du træder ind af døren. Det er førstehåndsindtrykket, der tæller.”

Foto: Tromborg

Tags:, , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 2, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

The winner is …

13. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  Inden jeg afslører, hvilken træningsform Christiane – og rigtig mange andre med hende – praktiserer lige nu, får du et par af vinderne fra DANSK Fashion Awards i aftes. Jeg havde den store fornøjelse at sidde til bords med … Læs resten

Tags:, , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 13, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.