Posts Tagged ‘Yves Saint Laurent’

Hvis Karl ka’, ka’ du også

6. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det tog et år, så var Karl Lagerfeld så god som ny. 42 kg var pist væk, og Kejser Karl kunne igen føre sig frem i jeans som i gamle dage. Der var megen snak i krogene om designmaestroens nye statur, mens der i starten var tale om rene gisninger om sygdom og fedtsugninger, så blev det hurtigt afsløret, at en stor del af æren kunne tilskrives Dr. Jean-Claude Houdret – læge, homøopat, naturdoktor, ernæringsspecialist og manden bag, ikke kun Karls, men også en række andre berømtheders spisevaner. Catherine Deneuve, Yves Saint Laurent, Pinot og flere kongelige for blot at nævne nogle. I forbindelse med et indlæg om Karl Lagerfelds makeuplinje for nylig (find det her), lovede jeg at løfte sløret for diæten. For jeg har nemlig været i audiens hos Dr. Houdret for nogle år siden, hvor han, iført hvid kittel og cykelstyrsoverskæg, gav mig de hemmelige detaljer. Han tilbød mig også et glas Cola Light, og med det lærer man første regel i hans diætsucces: Det er okay at tage en smule – en lille smule er kodeordet i alle situationer. Klik ind igen i dag, og få både diæt og værdifulde Houdret-input. 

 

Illustration: Karl Lagerfeld og Carine Roitfeld

Lidt mere Carine

5. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Carine Roitfeld er den mest fotograferede person under de internationale modeuger. Hendes look med det glatte mørke hår, der falder ned over øjnene, de såkaldte smoky eyes, og tunge øjenbryn er så in, at du kan bladre gennem næsten ethvert modemagasin og finde kopier. Ifølge Carine Roitfeld selv er der ikke noget hokuspokus over det: ”Jeg går altid i det samme; sort frakke, en nederdel, glat hår – men jeg lægger vægt på en interessant ting,” har hun fortalt til modeindustriens brancheblad WWD. Den ene interessante ting er som oftest et par sylehøje hæle, for ifølge Carine er det skoene, der gør hele forskellen. Hun lader sig ikke diktere af noget og går ikke på kompromis. Ure går hun aldrig med og tasker, som ellers er modens ikon nr. 1, giver hun ikke meget for. Hun foretrækker at have hænderne i lommen frem for om hanken på tidens it-bag. Selv siger hun, at hun ikke duer til alle disse modeluner. Hun er i høj grad en Yves Saint Laurent-pige, for som hun siger, så ser YSL-piger sexede ud på en drenget måde. Hun hader logoer og mener ikke, at man har god smag, blot fordi man har penge. Klik ind igen og læs, hvordan man bliver chefredaktør for Vogue Paris.
 
 
Foto: Irreverent fra Style.com

Madame Rochas

24. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I sidste uge døde en af couturens absolutte muser, Hélène Rochas, 84 år gammel. En del af jer vil kende hendes efternavn fra modehuset Rochas, som hun – sammen med sin første mand Marcel Rochas, der havde sin storhedstid som designer fra 1930′erne til 1950′erne – var med til at gøre til et af de helt store. Da han døde i midten af halvtredserne, overtog hun mærket og gjorde det til et yderst succesfuldt parfumebrand Jeg kan stadig huske hvor mange Madame Rochas-parfumer, der blev kastet over disken, da jeg trådte mine spæde skridt i skønhedsbranchen. Og Rochas Femme-parfumer, en chypreduft, der var skabt i hendes ånd og indeholdt al den elegance, hun stod for. Dyre couture-rober fra Rochas, Yves Saint Laurent og Guy Laroche. Grandiøse fester i Paris med prominente gæster som Francoise Sagan, Yves Saint Laurent og Oscar de la Renta. Yachts, luksushoteller og bal i Paris. Andy Warhol forevigede hende i 1975, og selv skal hun have sagt, at det er kærlighed, der har holdt hende ung (hun var gift flere gange). "Det handler om, hvordan man føler sig indeni. Om at bibeholde en nysgerrighed for livet og mænd, og være åben for alt."

 Billede: Andy Warhol

Mondrian-farver

12. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det ligger lige for at knytte en ekstra kommentar til Ingrid fra Anywho (der optræder i videoen nedenfor). Under modeugen lancerede Nørgaard Paa Strøget nemlig deres ikoniske T-shirt i en særlig udgave designet af Ingrid. T-shirten, der går under navnet 101, blev designet af Jørgen Nørgaard i 1967 og indgår i øvrigt som en del af den permanente samling på Designmuseet. Ingrids version er inspireret af Mondrian, kunstneren med den særlige farvesammensætning, der har fået både Yves Saint Laurent og en række andre designere op af stolen gennem tiden. Du kender også stilen fra et skønhedsprodukt, nemlig stylingserien Studio Line. 

Foto: Nørgaard, YSL og L’Oréal

Once in a blue moon

27. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg kommer tilbage til David Mallett og hans absolut uundværlige hårtips lige om lidt (og der kommer i øvrigt mere hår snart – jeg har nemlig bedt min egen frisør Mie om at gæsteblogge her på skønhedsbloggen, så hold øje), men jeg må først lige vise jer disse flotte inspirationsbilleder for en af efterårets store makeuptendenser: Blå og lilla. Det er Yves Saint Laurents makeupkunstner Lloyd Simmons, der står bag både blomsterbillederne, som er skabt delvist med makeup, og fotoet med topmodellen Natasha Poly, som er fra Vogue Paris. Det er ikke kun makeupkunst. De blå lakker og de lilla læber, som også blev vist til YSLs show under modeugen, er i butikkerne i august. 

Læs også Makeupskitser

 

Foto: Vogue Paris og YSL

Verdens største lancering

13. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg ved det godt, jeg er bidt af anekdoter og gamle billeder, men jeg bliver lige nødt til at vise jer disse også (og det er ikke kun mig, der er fascineret af Yves Saint Laurent-æraen, rent faktisk er det en af de største trends for foråret, så skriv dig det endelig bag øret). Billederne er fra den oprindelige Opium-lancering i 1978 i New York på en kæmpestor båd ved navn The Peking. Der var 5000 hvide orkidéer, en Buddha af bronze på 500 kilo, 30 kasser Bollinger Champagne (Yves Saint Laurents yndlingschampagne), 13.000 østers i en kæmpe isskulptur, 10 kilo kaviar, 50 Peking-ænder og fyrværkeri for 30.000 dollars. Seks modeller blev betalt for følge Yves Saint Laurent rundt hele aftenen, og det forlyder, at lanceringen kostede op mod 250.000 dollars. 800 invitationer blev overbragt personligt, blandt andet til Diana Vreeland, Gianni Versace, Loulou de la Falaise og Alva Chinn, og hvem ville ikke gøre hvad som helst for en sådan invitation.  

Læs også Historien om en legende

Læs også Forbudt eliksir
Foto: WWD

Must See

11. januar - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I december var jeg til en eksklusiv snigpremiere på dokumentarfilmen L’Amour Fou af Pierre Thoretton om den legendariske modeskaber Yves Saint Laurent og salget af den enorme kunstsamling, som han havde skabt sammen med sin kompagnon og livsledsager Pierre Bergé. Kunstsamlingen blev solgt af Christies for den nette sum af 373.935.500 euro, og filmens glimt af samlingen er fantastisk. Endnu mere fantastisk – og til tider absolut tårefremkaldende – er anekdoterne, de mange fortællinger og tilbageblik på den nu desværre afdøde modeskabers liv, muser, kreationer og passioner. En af dem er livet i Marrakesh. Filmen får premiere herhjemme i udvalgte biografer den 20. januar, og jeg kan varmt anbefale at se den. Tjek blot billederne fra filmen her. 

Foto: L’Amour Fou

Vind!

10. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du behøver ikke at være født i Paris for at være parisienne. Det er en stemning. Sådan lød det, da Yves Saint Laurent lancerede sin Parisienne-parfume, tilsat et smukt stænk Kate Moss i en sort YSL-kreation, en tidlig parisermorgen og et Eiffeltårn i baggrunden. Kampagnen er en af mine egne favoritter, fordi den emmer af et romantisk Paris. Trænger du til en pift af Paris i dit liv? Så kan jeg glæde dig med, at jeg har tiltusket mig 10 Parisienne-parfumer til en værdi af 395 kr. pr. styk, og du kan blive en af de heldige vindere, hvis du deler med os nedenfor i kommentarerne senest på søndag den 16. maj, hvad der får dig til at føle dig som en parisienne. Det kan være alt lige fra en gylden croissant, en elegant spadserdragt eller en fransk chignon til et par høje Louboutin-stiletter eller et sted i Paris, der får dig til at føle dig særligt chik. Vi trækker lod blandt alle kommentarer. 

parisienne-ysl

Foto: YSL 

En ægte parisienne

10. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I 1983 lancerede Yves Saint Laurent parfumeklassikeren Paris, der var en hyldest til den by, som var en evig inspiration for ham. Han spiste altid sin frokost på den klassiske franske restaurant på det prominente Hotel Plaza Athénée, ledet af den berømte chef Alain Ducasse, hvor også hans foto hænger på væggen i den smalle gang sammen med andre franske berømtheder, der har gæstet restauranten. Saint Laurent var en ægte parisien. Når jeg er i Paris, ynder jeg at følge de parisiske skikke med croissant til morgenmad, og høje stiletter, uanset hvad jeg skal. Te og macaroons på La Durée og i øvrigt alt, hvad der kan få mig til at føle mig som en ægte parisienne. Sidste efterår fulgte Yves Saint Laurent successen op med endnu en pariserhyldest, nemlig Parisienne, der indeholder alt, hvad moderne pariserkvinder står for. Jeg har lokket 10 Parisienne-parfumer ud af Yves Saint Laurent, som jeg udlodder her på skønhedsbloggen. Hold øje med bloggen senere i dag. 

la-vie-parisienne

Foto: La Vie Parisienne 

Vind!

29. marts - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Et øje defineret med khol, en dråbe Opium på halsen, en smokingjakke og intet andet” svarede den berømte makeupguru Val Garland, da hun for nylig blev spurgt, hvad der definerer et moderne, sexet look. Det er da en opskrift, der er til at tage at føle på, og da jeg gerne bidrager til, at læserne af denne skønhedsblog er de allermest sofistikerede og sexede i og udenfor cyberspace, har jeg tiltusket mig syv (det er mit yndlingstal) styk af den nye moderne afhængighedsskabende Opium-duft fra Yves Saint Laurent, som jeg udlodder her på bloggen. De har en værdi af 395 kr. pr. styk. Alt, du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at skrive dit mest sexede skønhedstip her nedenfor i kommentarerne senest tirsdag den 6. april 2010, hvad enten det handler om khol, et særligt sexet stilikon, tværede smoky eyes, afhængighedsskabende parfumedråber eller noget helt femte. Vi trækker lod blandt alle indsendte kommentarer. 

opium7-720772

Foto: YSL 

Og så er der kampagnerne

29. marts - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Foruden Jerry Hall er det prominente navne som Kate Moss, Natalia Semanova, Mariacarla Boscono og Linda Evangelista, der har lagt ansigt og ikke mindst krop til Opiums kontroversielle kampagner gennem tiden. Mest berømt er nok kampagnen fra 2000 med model og forfatter Sophie Dahl, der med sit udtryk og sin frodige figur, blev opfattet så provokerende, at kampagnen blev fjernet fra de engelske billboards. Og nu er det topmodellen Karen Elson, der skal føre Opium ind i en ny epoke. Den legendariske duft har fået en moderne overhaling og skal nu indskrives i en historie og et setup, der passer til 2010. ”Vi ønsker at indskrive Opium-myten i nutidens historie, uden at miste respekten til dens rødder,” lyder det fra YSLs nye succesfulde designer Stefano Pilati, hvis tøj bliver revet af hylderne af stærke, trendsættende kvinder som blandt andre Catherine Deneuve, Betty Catroux, Tilda Swinton og Kate Moss. Opiums opdatering er et samarbejde mellem netop Pilati og det berømte kreative bureau Baron and Baron, der står bag blandt andet Calvin Kleins kampagner, og tæller, foruden kampagnen, en relancering af den legendariske flakon. Den kan du vinde, hvis du klikker ind igen senere. 

billede-6 

billede-51

formen_sophie_dahl__762759g

Foto: YSL

Forbudt eliksir

28. marts - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det afholdt på ingen måde alverdens kvinder fra at skrive sig på venteliste og stille sig i kø for at være blandt de første til at få fingrene i de forbudte dråber. Tværtimod gik de sågar så langt som til at betale forud for parfumen, der ligeledes markerede et tiltrængt comeback for de orientalske dufte, der senere skulle tælle også Estée Lauders Cinnabar, Diors Poison og Calvin Kleins Obsession. Opium blev en kæmpesucces, og det varede et helt år, før modehuset kunne følge med den kolossale efterspørgsel. Det skyldtes ikke mindst flakonens karakteristiske kvaster, som dengang blev syet i hånden. Yves Saint Laurent fik skabt en dengang meget usædvanlig flakon til sin eliksir. Han gjorde plastik til et luksusmateriale, og kom de gyldne dråber i en kostbar Inro-flakon, inspireret af de små flasker med lægeurter, som samuraierne bar i deres bælter. Og så var der kampagnerne …

ysl-opium

Foto: YSL 

Historien om en legende

28. marts - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er tusindvis af parfumer, som forsvinder lige så hurtigt som de er kommet. Og så er der dem, der for altid sætter deres præg i historien. Her kommer min yndlingshistorie om en parfumelegende, der vitterlig satte verden på den anden ende. Den havde da også alt, der skulle til, for at skabe en skandale. Den var vild, skabte røre i tidens olfaktoriske regelsæt med brug af amber og animalske noter, og med en provokerende kampagne med datidens it-model Jerry Hall fotograferet chez Yves Saint Lauren, i designerens orientalske værelse af fotografen Helmut Newton, der aldrig har lagt en finger imellem. Og så var der navnet. Opium udsendte chokbølger med sin utvetydige reference til narkotisk beruselse. Duftlanceringen fandt sted i 1977 i Avenue Marceau i Paris, hvor kun få journalister og venner af Monsieur Saint Laurent var inviteret. Rygtet om den forbudte parfume spredte sig som lynild, og Opium blev øjeblikkeligt forbudt i Kina og Saudi Arabien. I USA blev den først lanceret efter, at en regeringsundersøgelse havde påvist, at den ikke ville fremme brugen af opium, og stadig i dag er navnet forbudt i Mellemøsten, hvor duften er navnløs. Men det er ikke det hele …

billede-5

Foto: YSL 

To-farvede læber

24. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

 Der er masser af firserreferencer i både mode og makeup lige nu. En af dem er læber i to toner, som det sås hos modehuset Ungaro. Det bringer minder om dengang, hvor Yves Saint Laurent bød på læbestift-duo i sort og hvid – sort på overlæben og hvid på underlæben – der, udover at være en temmelig utraditionel læbekombination, også gjorde det fuldstændig umuligt at gøre andet end at holde læberne let åbne – og endelig ikke trykke dem sammen. Endelig ikke! Ungaros version er lidt mere human, og får du blandet pink og orange sammen, så giver det garanteret en smuk farve. 

slide123

Foto: Mac