Posts Tagged ‘wetlook’

Strandspa #2

8. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Selv om det uglede strandhår har fået en kraftig renæssance de sidste par somre, så har dit hår ikke godt af at blive udsat for sol og saltvand, og slet ikke i kombination. Sommeraftenerne kan du sagtens bruge til noget mere spændende end at sidde hjemme med hårkur, så kom i stedet hårkuren i håret, inden du smutter på stranden, og smid bøtten i strandtasken, så du har den ved hånden. Wetlook er oven i købet supermoderne denne sommer, så fyld du bare på. Suppler med hårkur, når du har været i vandet og også gerne en solspray til håret med SPF. 

Foto: Diverse 

Håret tilbage

11. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Har du langt hår, kan du let lave den frisure, som optrådte til flest shows i modeugen i sidste uge. Det kræver blot lidt hårgelé – gerne med wetlook-effekt – og en god kam. Frisuren, som Redken stod bag, kan varieres ved enten at bruge et glattejern i de lange længder, eller toupere dem lidt, så frisuren bliver mere fyldig. 

slide16

Foto: Johan Eyrich/Redken