Fra kort til langt

15. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Vidal Sasson nedenfor klippede kort, meget kort. Det er stadig de færreste kvinder, der har mod på (og ansigt til) det. De fleste af os har noget med langt hår, og derfor kan jeg så godt lide Joekim, der er en af de eneste frisører, jeg kender, der ikke anbefaler at klippe halvdelen af dit hår af, når du sidder i stolen. Som han siger: Jeg er jo af den lidt gammeldags holdning, at piger har langt hår og drenge har kort. Tag blot Suzanne Bjerrehuus, der altid er velklippet og et virkelig godt bud på, at alle kan have langt hår i alle aldre, bare det er velplejet og ser lækkert ud. Joekim står bag Oops (som han i øvrigt kalder et space og ikke en salon), der startede for sjov som en talemåde og endte med at blive et navn, folk husker. Den ligger i Naboløs i København. Forleden var Joekim nomineret som en af Danmarks tre bedste hårartister, og jeg synes, at du skal nyde godt af nogle af Joekims tips. Dem får du, hvis du klikker ind igen om lidt. 

Foto: Joekim

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 15, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

To minutter for Vidal Sassoon

14. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Til DANSK Fashion Awards blev der også sendt en kærlig tanke til et par stærke personligheder. Den ene var Margit Brandt, som blev mindet, ikke med to minutters stilhed, men med to minutters larm, der var langt mere i Margits ånd. Den anden var Vidal Sassoon, den om nogen epokegørende frisør, der skabte den skarpe page, som for altid kørte 1950’ernes opsatte franskbrødshår og bikubefrisurer af banen. Han blev 84 år gammel. Det var Vidal Sassoon, der klippede London-designeren Mary Quants hår i det såkaldte 5 point cut, der blev hendes signatur og i øvrigt hjalp ham til et skabe et navn verden over. Det var også Vidal Sassoon, der klippede Mia Farrow til filmen Rosemary’s Baby, og han klippede de lange lokker af Twiggy og gav hende den frisure, der, lige så meget som hendes tynde figur og de kunstige vipper, blev Twiggys kendetegn. Her næsten 50 år efter er Vidal Sassoons bob på banen igen, stærkt hjulpet frem herhjemme af Pernille Rosendahl, og af det britiske drama Det Stærke Køn, som promoverer Quant, miniskørter og kvindefrigørelse. Tjek også amerikanske stjerner som Mary Portas og Emma Watson, hvor sidstnævntes korte frisure er ren Twiggy. PS: Nu vi er ved Twiggy, så lagde jeg i dag mine vipper i hænderne på Rikke hos Danmarks første Lash Bar og det skriver jeg selvfølgelig meget mere om her på skønhedsbloggen lige om lidt. 

Foto: Mary Quant og Vidal Sassoon

Tags: , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 14, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mary Quant

8. januar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Der er noget Mary Quant’sk over Topshops makeupkollektion, og begge er da også indbegrebet af hip London med alt, hvad det indebærer af musik, mode og opsnapning af trends. Og da jeg har lovet at vende tilbage til Mary Quant, passer det helt perfekt. Mary Quant er berømt for mange ting: hotpants, Vidal Sassoon-klip, popart, sorte strømpebukser og små hvide plastikkraver. Der var også mini’en; nederdelen, som hun opkaldte efter sin yndlingsbil af samme navn, der var blevet specielt designet til hende, og og ikke mindst marguerit-blomsten på hendes berømte skønhedsprodukter, der også har inspireret Marc Jacobs til flakonen på sin parfume Daisy. Hendes stickfoundations, kunstige vipper, pangfarvede øjenskygger og lyse læbestifter sælger stadig som varmt brød i Japan, og indtil for nylig også i en fin Mary Quant-butik på Rue Bonaparte i Paris, som jeg altid frekventerede, når jeg var i byen. Du kan stadig finde produkterne på www.maryquant.co.uk, og så er der Quants skønhedsbøger, som jeg skal se, om jeg ikke kan få fingre i.  

Foto: Diverse 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 8, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.