#9 – Trækker du vejret rigtigt?

24. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Vi er nok nået dertil, hvor de fleste herhjemme er i gang med ferie (eller også sidder du alleryderst på kontorstolen og må nive dig i armen for ikke at komme til at skrige næste gang, nogen uploader et billede af deres eksotiske sommer). Uanset hvad kan det indimellem være svært at finde det helt lave gear, når man normalt kører en relativt hektisk livsstil. Jeg benytter mig gladeligt af såkaldte micro-naps, altså alt hvad jeg kan få af små lure i løbet af dagen. Jeg vågner som regel tidligt, og når resten af familien kommer dryssende og vi har spist sen morgenmad, så begynder jeg at få lyst til den første lur. Jeg snupper også gerne én om eftermiddagen. Og så øver jeg mig på at få en ordentlig vejrtrækning. Der er dem, og de er ikke få, der hævder, at dårlig vejrtrækning, som langt de fleste af os lider af, bliver den nye livsstilssygdom for det har en række (alvorlige) konsekvenser for krop og hjerne, når vi ikke trækker vejret ordentligt. Og for din hud, ej at forglemme. Jeg elsker den fermenterede Breathing Tea fra koreanske EDO, som udover at få mig til at huske mentalt at trække vejret, når jeg drikker (og brygger) den, også gør mig mere fokuseret. Og så fik jeg på et tidspunkt denne fine lille vejrtrækningsøvelse, som Vichy lavede i forbindelse med lanceringen af deres Slow Âge-produkt for et halvt års tid siden. For os, der måtte være ved at kløjs i vejrtrækningsøvelserne, er den virkelig let og effektiv. Prøv selv lige her. 

Og har du i øvrigt svært ved at sove, når det er lyst, så er der hjælp at hente lige her. 

 

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 24, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Keep it simple!

4. januar 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

Jeg har tilladt mig at holde nogle stilledage her efter nytår. I mit lille sommerhus med ild i brændeovnen, skumfiduser i kakaoen og så lidt som muligt i hovedet. Jeg har også haft så lidt som muligt på hylderne, når det kom til skønhedsprodukter, og det er utroligt, hvor lidt man kan klare sig med. Jeg bliver så ofte spurgt af jer, om jeg ikke vil skrive om de produkter, som jeg bruger her og nu, så jo, her kommer mit efter-nytårs-sommerhus-skønhedskit. Lige om lidt bliver det forår, og så får vi lyst til en masse nye farver og produkter, men her og nu er det rart at leve efter less-is-more-princippet. Om det så blot kun er for et par dage. Here comes: 1) Aveda Damage Remedy Shampoo med masser af næring (så behøver jeg ikke conditioner), 2) The Body Shop Camomile Sumptuous Cleansing Butter (dejlig rensebalm, der efterlader huden blød og ren), 3) Vichy Liftactiv Serum 10 Eyes & Lashes (øjencreme og vippeconditioner i ét – jeg synes vitterlig, jeg kan mærke forskel), 4) Darphin Orange Blossom Aromatic Care (jeg elsker orangeblomst og denne aromaolie giver blød hud og glød til kinderne), 5) Balance Me Rose Otto Body Oil (og ja, jeg elsker rosenolier og denne er ingen undtagelse).

Keep it simple

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 4, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Trætte øjne? Ikke længere

23. februar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar.

Forkølet? For lidt søvn? For mange fester? Det kan give både trætte, rødsprængte øjne, poser og mørke rande. Fortvivl ikke, det er der råd for, og her får du de 5 bedste tips, der øjeblikkeligt får dig til at se mere frisk ud.

Produktion: Benedicte Balling 

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 23, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Online-hudanalyse

13. oktober 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Et af de spørgsmål, jeg har fået rigtig mange gange, handler om uren (ung) hud. Ofte oplever jeg, at det i høj grad skyldes forkert produktvalg og uregelmæssige plejerutiner, men det kan være svært at råde helt specifikt pr. mail. Nu er jeg stødt på en online-hudanalyse fra det franske apotekermærke Vichy, der måske kan hjælpe nogle af jer med at få en bedre forståelse for jeres hud og de påvirkninger, der kan medføre blandt andet urenheder og fedtet hud. Den er lavet i forbindelse med lanceringen af plejeserien Normaderm, der er skabt specifikt til piger med kombineret eller uren hud (og i øvrigt uden parabener, hvad mange af jer har efterspurgt). Analysen er grundig og giver gode tips undervejs. Du kan fx klikke direkte på de områder i ansigtet, hvor din hud skinner og er uren, eller få at vide, hvorvidt forurening har en effekt og om dine renserutiner matcher din hudtype. Til sidst får du en komplet hudanalyse af netop din hud med anbefaling af produkter, der matcher. Du kan lave din egen hudanalyse lige her.  

Foto: Vichy

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 13, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Roll-it

25. august 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

 
I udlandet er der lige nu masser af hype omkring L’Oréals nye Micro-Pulse Eye, der er et to-trins øjenprodukt mod hævelser og mørke rande. Først kommer du cremen på, og derefter masserer du området under øjnene med en mini-massage-tryllestav. Produktet er desværre ikke på vej til Danmark lige med det samme, men det er til gengæld en stor tendens med roll-ons til øjnene fra mærker som Garnier, Biotherm, Gatineau, Clinique og Vichy. Med dem ruller du dig til friskere, glattere og lysere hud omkring øjnene. Halvdelen af effekten, og ikke mindst fornøjelsen, ligger i massagen, der øjeblikkeligt giver en kølende fornemmelse. Jeg er i gang.
 
 
 
Foto: Diverse

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 25, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.