Har du styr på vinterferien? (her er mine essentials)

7. februar 2018 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg har fået skolebarn (ja, jeg har haft ham hele tiden, men han er startet i skole, mener jeg) og pludselig er der langt mere struktur på ferier. Det skræmte mig lidt inden, da jeg godt kan lide selv at bestemme, hvornår jeg vil på ferie, men rent faktisk er jeg ret vild med det. For det tvinger mig til at holde ferie, hvor man ellers – når alle muligheder er åbne – indimellem slet ikke får det gjort, fordi der jo altid er næste uge. Så jeg holder vinterferie i næste uge. Ikke fordi jeg er tvunget til det men fordi jeg har lyst. Min lille familie tager på ski i Sverige og jeg er ikke den store skiløber, så jeg påtænker at tjekke ind på et hotel et par dage og bare være mig. Den ultimative luksus er at tjekke ind på et hotel i egen by, hvis du spørger mig. Alt dette blot for at sige, at skønhedspavillonen er lukket i næste uge, så kom endelig forbi onsdag, torsdag eller fredag i denne uge, fra 11-17, hvis du skal hente bestillinger eller har brug for forsyninger til vinterferien. Jeg har selv pakket det lille fine øko-kit fra Balm Balm klar. Det indeholder alt, du har brug for til huden i små størrelser. Skal du til varmen eller på ski, så husk endelig solcreme. Din hud er helt uvant med solen, og jeg anbefaler altid SPF 50 til ansigtet, og enten SPF 50 eller 30 til kroppen. MUTIs solcremer er eminente. De fedter ikke, tilstopper ikke og kan ikke mærkes på huden overhovedet. Til gengæld giver de en virkelig god og effektiv beskyttelse mod UVA, UVB og infrarød stråling, som er det nye man taler om, når det kommer til solen (find dem her). En god fugtmaske er også noget nær uundværlig – denne fylder ingenting i bagagen – og ja, hvis du skal til kulden, så ville jeg jo absolut tage denne med. Jeg hader at fryse.

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 7, 2018 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Så er det slut med at fryse

3. februar 2018 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer.

Hvis du er en smule kuldskær (som mig), så kan de kommende dages vejrudsigt virke temmelig skræmmende. Det er iskoldt udenfor – det kan jeg bekræfte, for jeg kørte ind til skønhedspavillonen i morges for at holde lørdagsåbent i dag. Mine bedste våben er min varme heldragt, som jeg aldrig går udenfor uden, og min varmepude. Jeg elsker min varmepude. Det første, jeg gør, når jeg kommer hjem, er at fylde kogende vand i og sætte mig med min søn i sofaen og lade dagen falde til ro. Jeg har altid haft varmepuder hjemme som jeg har brugt til kolde fødder, ømme muskler og maver. Men det var først, da jeg opdagede Holistic Silks bløde, lavendelduftende luksusversion, at det rigtigt gik op for mig, hvor meget glæde, man kan have af en sådan varmepude. Jeg bruger den til kolde morgener og kolde fødder, til at varme sengen op, til at stresse af, til at lulle i søvn og ja, bare til hygge. Den gør de kolde, mørke måneder så meget lettere at komme igennem. Man kan næsten tillade sig at kalde den for min bedste ven lige nu. Jeg har den fine varmepude hernede i skønhedspavillonen og på hylderne i skønhedswebshoppen og jeg kan kun varmt (bogstaveligt talt) anbefale den. Og jo, man kan sagtens finde en gummivarmedunk frem fra gemmerne, vikle et håndklæde om og komme et par lavendeldråber på – det er bare ikke helt det samme …

Du kan finde den her<< (eller kig ned forbi skønhedspavillonen og hav den med dig i sofaen allerede i weekenden)

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 3, 2018 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Man kan godt vikle et frottéhåndklæde om og komme lidt lavendeldråber på. Det er bare ikke helt det samme …

17. december 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det første, jeg gør i øjeblikket, når jeg kommer hjem, er at fylde kogende vand i min varmepude og sætte mig med min søn i sofaen og lade dagen falde på plads. Jeg har altid haft varmepuder derhjemme som jeg har brugt til ømme muskler og maver. Men det var først, da jeg opdagede Holistic Silks bløde, lavendelduftende luksusversion, at det rigtigt gik op for mig, hvor meget glæde, man kan have af en sådan varmepude. Jeg bruger den til kolde morgener og kolde fødder, til at varme sengen op, til at stresse af, til at lulle i søvn og ja, bare til hygge. Den gør de kolde vintre så meget lettere at komme igennem. Nu har jeg taget den fine varmepude ind i skønhedspavillonen og på hylderne i skønhedswebshoppen – og ja, man kan sagtens finde en gummivarmedunk frem fra gemmerne, vikle et frottéhåndklæde om og komme et par lavendeldråber på – det er bare ikke helt det samme … Du kan finde den her<<

Daria

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 17, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.