Posts Tagged ‘vand’

Økologik eller?

16. August - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I weekenden tog Politiken diskussionen op om økologiske skønhedsprodukter, en vigtig diskussion for det er ganske rigtigt en jungle at finde rundt i. Så længe der ikke findes en overordnet, standardiseret mærkning, er det op til dig som forbruger selv at vurdere, hvad du kan stole på. Jeg har dedikeret et helt kapitel til økologi i min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke, hvor du får min uforbeholdne holdning til – og en grundig gennemgang af – alt lige fra parabene-diskussionen til øko-certificeringer. Det er et meget populært kapitel i bogen, fordi det sætter tingene i perspektiv, og interesserer du dig for økologi, natur og miljø, vil jeg næsten sige, at det er must-read  (du kan låne bogen på biblioteket eller finde den lige her). Det gælder også Forbrugerombudsmanden, der foreslår, at kun 100% økologiske skønhedsprodukter fremover må kalde sig for økologiske. I så fald bliver det et yderst sparsomt og i mine øjne meget trist udvalg. På nær helt rene olier og enkelte balms så findes 100% økologiske skønhedsprodukter ikke. Der er nemlig vand i langt de fleste produkter (mange skønhedsprodukter indeholder endog en stor mængde vand) og vand kan aldrig karakteriseres som økologisk. I det lys kan et økologisk indhold på fx 20%, selv om det lyder lavt i manges ører, sagtens dække over samtlige øvrige råvarer i et produkt. At vi betaler i dyre domme for krukker med vand er en helt anden diskussion, som intet har med økologi at gøre. 

Foto: Arkiv

#5 Husk også

27. July - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Og så er der de helt gængse råd, der er med til at holde huden i fin form: Drik masser af vand. Sørg for at vaske dine makeuppensler, svampe og børster jævnligt i mild shampoo. De kan være rene bakteriebomber, hvis du ikke holder dem rene og pæne, og det kan sagtens skabe urenheder i din hud. Skift dit hovedpudebetræk ud med et silkebetræk. På den måde undgår du, at hud og hår fedter i løbet af natten. Det kan i mange tilfælde mindske problemer med akne. Og sørg så for at få rigeligt med frisk luft, så din hud kan blive iltet godt igennem.  

Foto: Arkiv 

Make a splash

15. April - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Næsten uanset hvilken smuk model eller skuespiller, jeg har spurgt gennem tiden, har masser af vand været en fast del af deres skønhedsdagsorden. Jeg kom i tanke om det, fordi jeg i disse dage – i forbindelse med en artikel – skal skrive ned, hvor meget vand, jeg drikker. Og selv om jeg synes, at jeg er godt med, så er der altså langt op til de 2-3 anbefalede liter. Her er et par gode tips, som jeg selv benytter mig af: 1) Kom en gammeldags lakridsrod i en flaske vand, som du stiller i køleskabet natten over. Det giver en god smag til vandet. 2) I stedet for lakridsrod kan du bruge strimler af økologisk citron- eller appelsinskal eller skiver af økologisk agurk. 3) Lav en stor kande grøn te, lad den afkøle og drik med masser af isterninger. Suppler evt. med citron og lidt honning. 4) Mit eget yndlingstip er at gøre lidt ekstra ud af det, så det føles som en lille forkælelse. Servér vandet i et fint cocktailglas med lime, bær eller agurk. Jeg lover, at det øger oplevelsen.
 
vand
Foto: Arkiv
 

Indefra

12. January - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Husk at hudens fugtighed også kommer indefra. Det hjælper gevaldigt, hvis du husker at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen. Glem heller ikke olier, både indvendigt og udvendigt. Spis Omega-3 kapsler eller 2-3 spsk hørfrøolie fordelt over dagen, og brug gerne en nærende ansigtsolie under din creme – du kan også blande et par dråber i lidt creme, hvis du ikke bryder dig om følelsen af olie i ansigtet.   

Superfoods

5. August - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke længere nok med blot et æble om dagen til at holde doktoren væk (med mindre måske at det er et granatæble). Jeg skrev lidt om gojibær og raw chocolate i mit forrige indlæg, og hvis du i øvrigt interesserer dig for disse ting – acerola, rhodiola, maca, kombucha, yangmei, spirulina, hvedegræs og hvad de ellers allesammen hedder – så har jeg skrevet en artikel om fænomenet ’superfoods’ i magasinet COVER, der er ude nu. Her interviewer jeg bl.a. en af verdens førende eksperter på området – Dr. Weil – der giver sit bud på tidens hotteste superfood, der er langt lettere at udtale, nemlig … vand! billede-21 Foto: Cover

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.