Jo, blomster og skønhed hører sammen

23. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Fra vinduet i min lille pavillon har jeg udsigt til træer og blomster i Kongens Have. Christian IV gik meget op i havens flora, og det samme gør gartnerne derinde i dag. Min vej til arbejde går via det smukke bed langs muren ved Sølvgade, og for mig skaber blomsterne en stor del af den samhørighed, jeg føler med haven. For blomster og skønhed hænger sammen. Du finder dem i dine cremer, i dine parfumer, ja sågar i din makeup, og netop koblingen af blomster og skønhedsprodukter er en spirende trend. Et af de fineste eksempler er Aedes i New York, hvor Karl Bradi, der også står bag de fine Nomenclature-nichedufte, har skabt et univers, hvor parfumer og blomster supplerer hinanden på smukkeste vis. Udover at Karl fylder butikken med barokke blomsterinstallationer, så får kunderne også deres produkter pakket ind, pyntet med friske blomster og barokke indslag. Supermodellen Naomi Campbell køber efter sigende alle sine gaver hos Aedes på grund af indpakningen og jeg vil anbefale, at du skriver Aedes på din liste næste gang, du skal til New York.

I morgen kobler vi også skønhed og blomster, når Uffe Buchard og jeg inviterer til en lille fredagsevent i min lille pavillon i Kongens Have. Uffe fylder pavillonen med blomster (og hans nye blomsterbog, som du kan lade dig inspirere af, hvis du også vil pakke alle dine julegaver ind med friske blomster) og jeg fylder køleskabet med bobler, og du er mere end velkommen til at komme forbi til en snak om skønhed og ja, blomster. Det er fra klokken 15-18 (og ja, jeg holder således åbent en time længere end jeg plejer i morgen).

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 23, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Blomster og bobler (og Black Friday-boycot)

19. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

Hvis du har læst avis de sidste par dage, vil du ganske sikkert have stødt på adskillige artikler om Black Friday, det amerikanske retail-fænomen, hvor folk hiver hovederne af hinanden for at få fingre i bunker af nedsatte varer. Der er hyl og skrål og skrig og masen, og typisk kommer man hjem med alt muligt, man i virkeligheden slet ikke havde brug for. Jeg er ikke vild med det som du nok kan høre og jeg synes, at de konstante nedsættelser som rigtig mange praktiserer i øjeblikket, er at degradere de varer, man har valgt at sætte på hylderne og holde sine gode kunder for nar. I sidste ende fordyrer det også produkterne, da nedsættelser jo alt andet lige skal finansieres et sted fra.

Dét talte jeg med Uffe Buchard om for nylig og han har det fuldstændig som jeg. Så vi besluttede at lave en lille anti-Black Friday-oplevelse nede i min lille skønhedspavillon. Uffe har for nylig udgivet den virkelig fine bog Blomst (Uffe er eminent til blomster og har sin helt egen måde at gøre det på. Det er også altid Uffe, der kører på grønttorvet tidligt om morgenen, når vi laver events), så han fylder pavillonen med blomster og jeg fylder køleskabet med bobler, og så håber vi, at I har lyst til at kigge forbi på vej hjem fra arbejde til et lille glas og en snak om blomster og skønhed. Ingen masen og ingen gule bannere. Kun smukke ting for øjet og bløde bobler til ganen. Det er på fredag fra 15.00-18.00 (jeg holder således åbent en time længere end normalt, så alle jer, der kan have svært ved at nå ned forbi på hverdagene, ydermere får lidt ekstra tid til at hente bestilte varer eller få personlig vejledning i ro og mag). Vi glæder os til at se jer (og lover, at du er mindst lige så velkommen, hvis du alligevel lige har været forbi et varehus for at købe Moster Odas julegave-termokande til halv pris – og nu trænger til en drink og lidt blomster ovenpå oplevelsen).

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 19, 2017 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Som altid skød Uffe og jeg modeugen godt og grundigt i gang

9. august 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

I går startede Copenhagen Fashion Week med alt hvad dertil hører af festivitas, shows, modeller, mode og ikke mindst backstagetips og jeg glæder mig til at dele det med jer her på skønhedsbloggen (jeg lægger også løbende billeder op på Instagram @charlottetorpegaard). Traditionen tro åbnede jeg mandag aften modeugeballet sammen med Uffe Buchard, hvor vi gentog den eksklusive Beauty Buffet for en håndplukket skare af smukke, seje danske kvinder. I den forbindelse har Uffe og jeg selvfølgelig lavet vores sædvanlige lille kavalkade af Youtubefilm, hvor vi vender alt lige fra skin lemonade og VV Creams til skønhedsdrinks på Four Seasons Budapest, økologisk hårpleje og det første triplecertificerede – danske – makeupmærke. Med andre ord, hele skønhedsverdenssituationen. Alt dette kan du se på Youtube lige her<<. Drik champagne til. Og spis glow pops og raindrop cakes til, hvis du skal være helt fremme i stiletterne (og jo, det skal jeg nok skrive, hvad er i næste indlæg).

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 9, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Om at besvime i Chanels kameliaer og om at snyde sig ind til Jean Paul Gaultier

31. januar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Den danske modeuge, eller Copenhagen Fashion Week, som det så fint hedder, løber af stablen i denne uge, og er samtidig startskuddet til de øvrige modeuger i New York, London, Milano og Paris. Engang fulgte jeg modekaravanen fra by til by, fra hotel til hotel og fra show til show – det kan jeg skrive en hel bog om. Som dengang Uffe Buchard endte midt på podiet lige da showet startede for fulde gardiner, eller dengang vi tog Bryan Adams med op i Coco Chanels gamle lejlighed og Natalie, der var vores Chanel-kontakt, nærmest bogstaveligt besvimede midt i Chanels cameliaer, fordi han var hendes største idol (Bryan skød modeserier for os til Eurowoman). Der var også dengang vi dressede op i vores stiveste puds, valsede kækt op af trappen til Grand Palais for blot at blive afvist, fordi vi ikke havde billetter til Chloé-showet, og dengang vi listede os ind bag en meget stor dame i en meget stor pels, fordi vi heller ikke havde billetter til Jean Paul Gaultier (siden kom jeg efter det og fik det bedste interview med JPG som jeg bredte ud over adskillige sider). Det var tider. Så sjovt er det slet ikke længere, eller måske er det bare mig, der ikke er helt så kæk længere. Men jeg lover at følge med på sidelinjen og byde ind med alt dét, jeg finder interessant undervejs (følg også gerne med på Instagram @charlottetorpegaard). I mellemtiden kan du finde mig i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, der holder åbent både onsdag, torsdag, fredag og lørdag i denne uge (jep, det er første lørdag i måneden, så kig ned forbi mellem 10-14). Og så kan du finde mig i fuld gang med at lave et spændende lille projekt til jer. Jeg løfter en lille flig af det på billedet.

IMG_1684

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 31, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

På slap skønhedsline!

27. januar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 16 kommentarer.

Gider du ikke at se X Factor? Så underholder Uffe Buchard og jeg på min Youtube-kanal lige nu. Traditionen tro har vi håndplukket en række skønhedsmærker, som vi synes, at du skal holde øje med lige nu, og dem krydrer vi med tips, trends og små anekdoter fra dengang Uffe var ung … Få alt at vide om, hvordan du duft-afstresser i en hektisk hverdag (det er også eminent mod jetlag). Hør om de eksklusive molekyler, der rykker vildt i New York lige nu, om kapslerne, der revolutionerede skønhedsverdenen, og stadig gør det og om den økologiske selvbruner som Victoria’s Secrets engle (ja, det kaldes de smukke modeller, der går det famøse show) får deres eftertragtede glød fra. For blot at nævne noget af det. Det er en kavalkade på 10 film i alt, som du kan snuppe én for én eller i rap. 

Find dem her<<

_DSC0832

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 27, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Du skal ikke tro på alt, hvad de siger!

21. januar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Jeg spenderede lørdag formiddag i selskab med Uffe Buchard, hvor vi optog ti nye Youtube-film til jer med de tendenser og produkter, vi synes er spændende lige nu. De kommer op sidst i næste uge – det skriver jeg selvfølgelig … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 21, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Glæd dig til næste uge (hvor Uffe og jeg er på slap skønhedsline)

7. august 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Det er Copenhagen Fashion Week i næste uge, og allerede i morgen åbner jeg modeugeballet sammen med Uffe Buchard, hvor vi gentager den eksklusive Beauty Buffet for en håndplukket skare af smukke, seje, danske kvinder. Det skal selvfølgelig også komme jer … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 7, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Øjenåbnere, cushion-makeup og hvorfor din hud ikke kan lide sukker

2. februar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer

Så ligger de klar til jer. De 10 små skønhedsfilm, hvor Uffe Buchard og jeg optræder på slap line og vender alt lige fra clean beauty og hårtabuer til øjenåbnere, cushion-makeup, olier og hvorfor din hud ikke kan lide sukker. Vi taler … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 2, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Velkommen til Beauty Buffet (det er blot at tage for sig af retterne)

5. august 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer

Jeg lovede jer en række skønhedsfilm, hvor Uffe Buchard og jeg optræder på slap (skønheds)line. Værsgo, velkommen til Beauty Buffet, hvor Uffe og jeg har håndplukket 10 skønhedsprodukter, som gør hud, hår, læber og vipper klar til modeugen. Få stjernernes … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 5, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vil du med til modeuge? Det håber jeg!

3. august 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

I denne uge starter Copenhagen Fashion Week med alt hvad dertil hører af festivitas, shows, modeller, mode og ikke mindst backstagetips. Jeg glæder mig til at kaste mig ud i det (og vejret ser ud til at være med os) … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 3, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Lidt læbestift skader jo ikke …

1. juli 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 10 kommentarer

Modeconnaisseur Uffe Buchard (som jeg i øvrigt har delt værelse – og grineflip – med adskillige gange i mine spæde modedage, når vi var til modeuger rundt omkring i verden) kom med denne update på facebook fra herreshows i Paris: … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 1, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Laura Mercier – og DANSK Fashion Awards

10. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 7 kommentarer

Nu vi er ved nye mærker herhjemme, så har et andet fantastisk mærke fundet vej tilbage til de danske hylder, nemlig kultmærket Laura Mercier. Den franske makeupartist, der er berømt for at arbejde sammen med nogle af verdens ypperste modefotografer, … Læs resten

Tags: , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 10, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.