Posts Tagged ‘tip’

Læbebalm på øjnene

24. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Alt imens det vælter ind med mascara-kommentarer i konkurrencen fra i går, vil jeg lige supplere med et tip fra Diors makeupartister, der kan bruges til resten af øjenmakeuppen. De bruger det i al fald flittigt backstage til Diors shows. Det handler om husets læbebalsam Crème de Rose, som udover at fugte modellernes læber, også kan bruges som en gloss på øjenlåget. Sådan gør du: Kom et godt lag pudder- eller cremeøjenskygge i din yndlingsfarve på øjenlågene (hos Dior brugte de forskellige klare, stærke farver, der er meget oppe i tiden lige nu), og brug Crème de Rose som gloss enten på hele øjenlåget eller blot på midten for at åbne øjet yderligere. Har du ikke Crème de Rose i din toiletpung, kan du også bruge en neutral lipgloss til formålet. Blot klæber almindelig lipgloss mere. 

Foto: Dior backstage 

En anden slags grøn

17. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Og en langt mindre miljøvenlig én af slagsen, bør jeg nok tilføje. Men nu vi er ved alt det grønne, blev jeg inspireret til et indlæg om efterårets (ja, i modesammenhæng er det altså allerede nu) mørkegrønne neglelakker, som du gør klogt at skrive dig bag øret. Find dem hos blandt andre Åcquarella, Depend, Rimmel London og CND, hvis nye mørkegrønne Teal Colour prydede modellernes negle backstage til de internationale modeuger.

Foto: Diverse backstage 

Nail it

11. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det forlyder i krogene her under modeugen, at de farvede neglelakker, som ellers er en af tidens største trends, er røget helt ud til fordel for et mere rent og enkelt look med velplejede, lyse negle, der – på nær et par farvestrejf hist og pist – præger podierne. Men den tendens gælder jo først til næste forår, så jeg iler med at vise den lille webtv-episode om neglelakker – jeg plejer at kalde dem Lipstick Breaks - som jeg har lavet sammen med Benedicte Balling. Du har således næsten et halvt år endnu til at gå ombord i alle de flotte farver, inden trenden spås forbi. Lad os nu se.  

Produktion: Benedicte Balling

Hårartisterne favoritbørste

9. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Også Hollywoods hårstylister og hårartisterne backstage under de internationale modeuger tyer til værktøj, der oprindeligt blev skabt til hunde, katte og heste, når de skal rede modellernes og stjernernes lokker i facon. Mason Pearsons børster er enhver håreksperts uundværlige favorit, og det bør behørigt tilføjes, at de eftertragtede børster i dag også lanceres til ganske almindeligt menneskehår. Herhjemme fås dog stadig kun husdyr-versionerne, der sælges hos velassorterede dyrehandlere, så du skal finde din nye yndlings-Mason Pearson-børste i udlandet. Håndlavet, naturligvis.
 
Foto: Mason Pearson  

Øjenskygge à l’avantgarde

4. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du kan godt finde de grafiske evner frem (for ikke at tale om frisurefærdighederne), hvis du skal være fremme i skønheden her til efteråret. Backstage hos Dior Couture var det den berømte makeupartist Pat McGrath, der definerede præcise bryn- og læbebuer og svingede øjenskyggepenslen over modellerne. Skulle du få lyst til at gøre øjenskyggen efter, så er tippet som følger: Brug stærke pigmentfarver som orange, blå, grøn og gul (de fås hos blandt andet MAC og Gosh). Gør penslen våd, inden du dypper den i pigmenten og lav derefter et strøg fra inderste øjenkrog med sikker hånd. Afslut med en gang falske vipper.  PS: Du kan også blot lade dig inspirere af billederne og huske på, at det grafiske look er en trend.  

Foto: Dior

3 solcremer, jeg altid bruger

4. juli - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

At vælge solcreme er en smagssag. Nogle vil have lette spraykonsistenser, andre noget, der dufter dejligt. Her får du de tre solcremer, som altid har en plads i mine feriekuffert: 1) Green Peoples økologiske solcreme SPF 25 er en af mine favoritter. Den har ikke det hvide skær, som ellers præger mange øko-solcremer og den holder fantastisk godt. Fås hos helsekostbutikker og på nettet. 2) Anthelios Face Cream SPF 50+ fra La Roche-Posay er rigtig mange modellers favorit, og det er også min til ansigtet. Den er let i konsistensen, uden parabener og med La Roche-Posays berømte kildevand. Fås på apoteket. 3) Avène Emulsion SPF 50+ er lige som La Roche-Posay fra apoteket og helt uden parabener. Jeg skifter mellem de to til mit ansigt. Lad dig ikke skræmme af den høje faktor – det er den bedste investering i din hud, hvis du vil nyde solen uden rynker, uensartetheder og pigmentforandringer. 

Foto: Green People, La Roche-Posay, Avène 

Et tip fra en læser

16. juni - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For snart længe siden fik jeg en mail fra Maral med et tip om en parabenefri mineralmascara fra Bare Minerals, der hitter i USA. Det gør den tydeligvis også herhjemme, for den tog lang tid at få fingrene i. Men nu har jeg prøvet den, og jeg må indrømme, at jeg normalt – desværre – ikke har så stor fidus til øko-mascaraer, der ofte ikke giver hverken ordentlig fylde eller længde. Og det er for mig pointen med mascara. Men Bare Minerals Flawless Definition er faktisk rigtig god. Hvis du er vant til Dior og YSL, så skal du komme et par ekstra lag på. Til gengæld er den uden parabener og med en helt tynd børste, der sikrer, at mascaraen ikke klumper. Tippet er hermed givet videre. 

Foto: Bare Minerals 

Tip!

13. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Måske har du det ligesom jeg med at købe lidt for mange vitaminer, som du alligevel ikke får slugt. Sådan har jeg det med E-vitamin, som jeg gerne køber, fordi det er en supereffektiv antioxidant, og jeg vil jo gerne min hud og krop det bedste. Men jeg glemmer at spise dem, så jeg har fundet en anden god brug af dem. Nemlig udvortes på huden. Prik hul i en E-vitaminkapsel og brug indholdet som et boost til huden i ansigtet, som en kur til tørre neglebånd eller til at hele med, hvis du har fået et ar. Det er både godt og billigt. 

e-vitamin

Foto: Arkiv 

Ilovebeauty.dk loves

21. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har i øvrigt også fået lavet mit eget lille aftryk til skønhedsbloggen. Fremover vil du kunne finde nedenstående ikon med teksten Ilovebeauty.dk loves på produkter, trends og steder, som jeg har en helt særlig forkærlighed for. Det kunne fx være Cowsheds økologiske Evening Primrose Oil til ansigtet, Helenes Detox-te fra Amazing Space og Lancômes Hypnôse Drama mascara i kulsort. Det kunne også være manicuremekkaet Rescue Beauty Lounge i New York og de fine, franske modemakroner fra La Durée i Paris (findes i øvrigt også i London, men det er altså ikke det samme). Så hold endelig øje med de små ikoner i rosa, sort og gul. De vil  dukke op her og der.   

billede-112

Foto: CT 

Håndtaskevenlig skønhed

18. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har efterhånden fortalt vidt og bredt om det faktum, at har du en læbestift og en mascara i din håndtaske, så er det faktisk alt, du behøver for at opgradere dit look i løbet af dagen. Læbestiften duppes på kinder, læber og lidt på øjenlåg, suppler med ekstra mascara, og du er klar. Har du plads til lidt mere skønhed i tasken, så klik her for at se den nye episode af skønhedstv, som jeg har lavet med BT. Den indeholder masser af tips og tricks til, hvad du kan have glæde af at have med dig. 

Se også Vinterens vigtigste trends

Se også Pift dit look op med neglelak

58375538

Foto: Arkiv

Husker du …

17. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… i øvrigt at læse alle de gode kommentarer under indlæggene? Ellers risikerer du at gå glip af gode tips som Coops neglelakfjerner, der er supereffektiv og mindst lige så billig. Den koster lige under en tyver i Superbrugsen. Der er også masser af råd at hente, hvis du – som rigtig mange – ikke sover helt så godt, som du, og din hud, gerne ville. Har du også et godt sovetip, så del det fluks med os andre her, og så er du automatisk med i konkurrencen om to luksus-natcremer fra Sisley til en værdi af 3.800 kr. pr. stk. 

Læs også Alt om sæsonens lakker

billede-19

Foto: Coop

Syn for sagn

3. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ved du, hvilken farve, du skal have på læberne, øjnene og neglene denne vinter? Hvad du skal have i håret, og i toilettasken lige nu? Hvordan du bedst finder den rette parfume, og hvilke superfrugter, Hollywoodstjernerne tyer til for at holde sig sunde og smukke? Eller hvorfor du skal købe grønt? Vil du vide det? Du kan selvfølgelig læse om det hele her på bloggen, hvor jeg dagligt opdaterer fra en finurlig og farverig skønhedsverden. Har du lyst til også at se det ‘live’, kan du fra i dag klikke ind på http://www.kvinder.bt.dk/, hvor jeg giver masser af skønhedstips fra mig i BTs nye skønheds-tv på nettet. Vi tager et nyt emne op hver uge i de næste 10 uger. 

beauty-products-730472

Foto: Arkiv

3 foundationtips

18. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

1) Hav altid en sommer- og en vinterfoundation. Huden ændrer både tone og karakter efter årstiden. 2) Ligger du inde med flere forskellige foundations, som ikke er den helt rigtige farve, så prøv at blande dem til de fuldstændig matcher din hud. 3) Gå altid efter den lettest mulige dækning, så din hud ser så naturlig ud som muligt. Har du brug for mere dækning nogle steder, så påfør igen, men kun, hvor det er nødvendigt. Der er i øvrigt mange flere foundationtips at hente i min skønhedsbog ’Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’. 

billede-22

Foto: MAC

Et godt match

17. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

En undersøgelse, som analysefirmaet WSL Strategic Retail har lavet, afslørede, at når det kommer til makeup, angiver 52% af de adspurgte kvinder, at foundation er lige så vanskeligt at købe som en computer. Men det behøver ikke at være så svært. For at finde den helt rigtige farve bør du teste minimum tre nuancer, der ligger tæt op af din egen hudtone i ansigtet. Læg dem på i lette strøg på din kæbe (og altid på kæben, så du sikrer, at farven matcher din egen hud i ansigtet og på halsen). Den nuance, der forsvinder ind i huden og samtidig giver en naturlig dækning, er den rette til dig. Sørg altid for at teste nuancerne i dagslys. 

sc00447105

Foto: Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke

En vitaminbombe

11. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Lige om hjørnet fra Samadhi Spa i Nørregade åbner Joe & The Juice en af deres forrygende juicebarer, som du også finder blandt andet i Magasin i København og Århus. Det sker i oktober, og i anledning af åbningen fik jeg vristet opskriften ud af dem på en af deres gode juicer. Fiber Active, som den hedder, drikker jeg ofte selv, og den er fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, og dermed et godt våben mod de forkølelser og influenzaer, der rammer mange i efteråret. Juicen består af ½ avocado, ¼ økologisk citron inkl. skræl, 1-2 søde æbler og 3 isterninger. Kør citronen og de to æbler igennem en saftpresser. Kom saften i en blenderkande sammen med avocado og isterninger. Blend til ingredienserne er godt mikset, hæld over i et glas og nyd med det samme. 

joe-6-450-x-321

Foto: Joe & The Juice

Blomstrende indslag

23. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Under den danske modeuge for nylig lærte jeg et trick, som jeg fik brug for her i weekenden. For er man kommet til bryllup i Randers uden smykker, kan en tur hos blomsterhandleren let opgradere din kjole til fest. Hos Designers Remix og Ole Yde blev roser og orkidéer flittigt brugt både i håret, som armbånd, brocher og på skoene. Brug endelig din egen yndlingsblomst. 

blomster 

Foto: Copenhagen Fashion Week

Roll, but don’t drop

20. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hos Nail Office lagde jeg mærke til, at alle pigerne rullede neglelakflasken hurtigt frem og tilbage mellem håndfladerne, inden de lagde lakken på. Da jeg spurgte til det, sagde de, at det var en gammel vane, men samtidig en god måde at få rystet lakken grundigt på, så den ikke skiller. At det også varmer lakken lidt op, gør måske sit til, at den ligger bedre. Det virker for dem, så måske det også virker for dig. Alle kneb gælder. 

lacquer

Foto: Cover