En anden sundhedsdille, jeg har tillagt mig, er Organic Hemp Seeds, altså økologisk hampefrø, fra The Raw Chocolate Co. Og nej, bare lige for at få det helt på plads, så er der ingen narkotiske bivirkninger. Til gengæld indeholder de masser af gode olier og antioxidanter til krop og hud, hvad der ikke mindst er gavnligt her i kulden, hvor huden kan blive ekstra tør. Faktisk er hampefrø så gavnlige, at The Body Shop netop har fået deres Hemp Face Protector tilbage på danske hylder efter stor polemik fra kunder, der ikke kunne undvære den i vinterkulden. Hampefrøene spiser jeg på salat, men du kan også få det som pulver, som du kan komme i smoothies, juice, mad eller bage det med i brød. Klik ind igen og se, om det er dig, der har vundet ingredienserne til verdens smukkeste hud i årets sidste adventskonkurrence. Jeg kan afsløre, at Ragga, kvinden bag det islandske Bioeffect-vidunderfænomen, blev så rørt af alle jeres kommentarer, at hun har smidt et par ekstra trøstpræmier med i puljen.
Foto: The Raw Chocolate Co.










Foto: Urban Decay



