Posts Tagged ‘Tekinoktay’

2. Kaninfeber

31. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hos Dolce & Gabbana havde modellerne masser af fin hårpynt i de opsatte frisurer, så hold dig ikke tilbage med gyldne hårspænder og gammeldags hårkamme i aften, hvis du har lyst til det (Tekinoktay i Silkegade i København har det fineste udvalg af secondhand-hårpynt). Du kan også lade dig inspirere af Louis Vuitton, der kickstartede modebranchens nye passion for, ja kaniner. Som kæledyr og ny tro følgesvend både i ægte og i designeren Rick Owens’ pelsversion (men absolut ikke i Playboy-version!), og som hovedbeklædning (måske du har set Madonna med kaninører i kampagner og på den røde løber). It’s all about attitude. 

billede-83

Foto: Louis Vuitton 

Flere rene dråber

21. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du ikke allerede har hørt om Ajne, kan jeg fortælle, at det er det hotteste lige nu blandt Hollywoods A-liste, og det er ikke uden grund. De attraktive parfumer er nemlig veganske – hvad der er en stor trend i USA – og helt uden parabener, ftalater og synteter. I Hollywood kan du få lavet din egen personlige duft af Ajnes parfumør Jane Hendler, der kreerer dufte ud fra det gamle chakrasystem til berømtheder som Reese Witherspoon, Kate Bekinsale og Hilary Swank – og i øvrigt skal kreere dufte til stjernerne til Emmy Awards i næste måned. Herhjemme må du indtil videre ‘nøjes’ med Ajnes fine ready-to-wear parfumer, der netop er kommet på hylderne hos Tekinoktay i Silkegade i København.  

ajne_necklace_bottle

Foto: Ajne

Inderst inde

24. juni - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er udsalg i min yndlingslingeributik – Tekinoktay i Silkegade i København – og hvis du ikke allerede har været der, beskrives den bedst som en perfekt blanding af hip berlinerstil og udsøgt fransk boudoir, som man ellers kun finder dem i udlandet. Foruden alt det fine – og absolut uundværlige – lingeri har Evren Tekinoktay, der står bag butikken, også taget det fantastiske øko-skønhedsmærke Patyka hjem. Min favorit er Rosewood Body Oil. tekinoktay1 Foto: Tekinoktay