Posts Tagged ‘Tandbørste’

Et vintertip mere

12. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Dine læber er ofte ekstra tørre i vinterkulden, og meget udsatte. Hvis du synes, at du smører og smører, uden at det hjælper, så kig på ingredienslisten og tjek, om der er mineralske olier i din læbepomade. De udtørrer nemlig generelt mere end de gavner den tynde læbehud, så vælg i stedet en læbebalsam baseret på naturlige, og gerne økologiske, olier. Er dine læber meget tørre, så brug eventuelt det gode, gamle bedstemortip med at børste dem forsigtigt med en blød tandbørste, inden du kommer læbebalsam på. To gode naturlige læbebalsams er Badger Sweet Orange Cocoa Butter Lip Balm og Figs & Rouge Lip Balm. Begge kan i øvrigt også bruges på neglebåndene. Jeg har tidligere skrevet om Figs & Rouge Balm her
 
 
Foto: Figs & Rouge

Tandbørstetip

29. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg kom i tanke om et backstagetip til håret, som jeg flere gange har spottet under de internationale modeuger. For døjer du med de dér små fimrehår, som der stritter lige op i luften og gør, at din frisure aldrig helt ligner dem på billederne, så er det rart at vide, at noget så simpelt som en tandbørste kan klare problemet. Spray en smule hårlak på en tandbørste og red forsigtigt, så de små hår lægger sig ned. Det er langt bedre og ser mere naturligt ud end at spraye hårlak eller andre stylingprodukter direkte på. billede-3 Foto: Arkiv