Posts Tagged ‘Superfood’

Snup en greenie

25. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Lidt for meget julemad? Så snup en greenie. Jeg stødte første gang på konceptet hos Aarstiderne, hvor Søren Ejlersen skrev om Zen og kunsten at Greenie. Greenie er en slags grøn grød, som du spiser til morgenmad, frokost, som mellemmåltid eller som tilbehør. Blend, hvad du har i køleskabet, som fx rosenkål, hvidkål, grønkål, eller rødder blandet med frugt, der søder og giver dig et boost. Kom også gerne et par skefulde hørfrø i (det er også rigtig godt for huden) og, er du kostnørdet, så supplér med hvedegræs, gode olier, gojibær eller andre såkaldte superfoods. Her er opskriften på en grønkålsgreenie: Blend 4 rippede grønkålsblade, 100 g ananas uden skræl og stok, 2 dl vand og 2 spsk hørfrø til en grødet konsistens, kom det i et glas og spis med ske. Klik ind igen og få flere tips til superfood, der er godt for både hud og sjæl. 

Foto: Grønkål

Grønt er godt for huden

24. september - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået en ny afhængighed, som måske umiddelbart ikke synes at have noget at gøre med skønhed, og dog. For den involverer broccoli, som allerede nu spås som 2011s helt store skønhedstrend. Kosteksperter hylder broccoli som superfood for sine antioxidante evner, der også inkluderer et superboost til huden, både når du spiser det og når du smører det på huden. Du finder allerede nu broccoli i Biotherms helt nye Skinergetic-hudplejelinje, hvor serummet er så frisk, at du selv blander det sammen inden brug. Med et fint ord kaldes det fresh cosmetics. Men tilbage til min afhængighed: Ristet rugbrød med frisk broccoli-tatar. Lyder det frelst og lidt vel grønt? Jeg kan kun anbefale at prøve Årstidernes – økologiske – opskrift her: Hak et par buketter frisk broccoli fint med lidt chili og et lille løg. Vend det hele med et par spiseskefulde mayonnaise (jeg kan anbefale øko-mayonnaise fra Machandel) og lidt havsalt og friskkværnet peber. Kom det på en god skive ristet groft rugbrød. Jeg lover, at du næsten vil kunne mærke huden få ny energi. Klik i øvrigt ind igen i weekenden, hvor jeg kommer med flere grønne tips. I går havde jeg nemlig fornøjelsen af en fantastisk skønhedsaften i selskab med The Body Shops VIP-kunder og ikke mindst Karim Sattar, der er mærkets internationale makeupguru. Få hans bedste tips (Jane Fonda følger dem, og hun ser jo fantastisk ud). 

Foto: Arkiv

70 fantastiske skønhedstips

6. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det varmer et skønhedshjerte som mit at læse alle de mange skønhedstips, som I har taget jer tid til at lægge ind under den 1. adventskonkurrence i løbet af ugen. Og skulle du nogensinde mangle gode tips til smuk hud, er det blot at klikke her for at få 70 skønne, velafprøvede tips serveret. De tæller alt lige fra tomat (det anbefaler den berømte Dr. Weil også – han kalder det faktisk for en superfood til huden), gode olier (det er mit mantra) og vinterbadning (det gjorde jeg i et par år, hvor jeg boede ved vandet, og alle spor af cellulite forsvandt som dug for solen). Der ligger også opskriften på en effektiv ansigtsmassageteknik (jeg er allerede i gang) og på en hjemmelavet peelingmaske med yoghurt og havregryn. Masser af vand, smil, frisk luft og god søvn anbefales også (læs i øvrigt alle de gode sovetips her). Mine egne tre bedste skønhedstips til smuk hud: Rens, rens, rens. Og husk så godt med Omega3 og solbeskyttelse dagligt. Den heldige vinder af et komplet Crema Nera-ultraluksussæt fra Armani til en værdi af 5.245 kr. blev Christina Søe, der kan glæde sig til en ekstra julegave med posten. 

look-busy

Foto: Arkiv

Et (granat)æble om dagen

19. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
I øjeblikket har jeg fornøjelsen af Melissa, som er i praktik hos mig året ud, og fyldt med gode idéer. En af dem er en granatæbledrik, som jeg gerne vil give videre. Granatæbler er, som mange måske allerede vil vide, en af tidens store superfoods med masser af gode antioxidanter til at styrke din krop og dit immunforsvar. Granatæble findes også i stadig flere skønhedsprodukter, fra cremer til serum og shampoo, men de fleste bruger det røde granatæble som ingrediens i fx salater eller andre retter. Har du stået med et sådant, vil du vide, at kernerne og den røde saft let kommer ud over det hele, og det er her, Melissas tip kommer ind. Af sin mor har Melissa nemlig lært at rulle granatæblet forsigtigt, men grundigt, på køkkenbordet, akkurat som når du presser en appelsin. Skær derefter et lille hul i toppen, kom et sugerør i og du har et fantastisk, sundt vinterboost. 
 
article_pomegranate
 
Foto: Arkiv
 

Superfood alert

19. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Først var det gojibær, så fulgte acai-bær og nu er turen kommet til det lille orange bær fra havtorn, der er den nye superfood og helt store hudplejehype. Alle taler om havtorn i London. I virkeligheden har bærrets fortræffeligheder været kendt i masser af år (du kan også drikke det som sundhedsjuice), men det er først nu, at det rigtigt er kommet i skønhedsbranchens søgelys. Mærker som Dr. Hauschka, Weleda og Elemis har allerede taget tendensen til sig og lanceret hudplejeserier med havtorn. Det samme gælder Cowsheds nye Maternity linje, baseret på det nye mirakelbær, der er kendt for at hele og pleje huden. 

seabuckthorn1

Foto: Wikipedia

A-ca-hvaffornoget

17. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det er ikke kun Kiehl’s, der bruger Acai i deres produkter. Også danske Andrea Elisabeth Rudolph bygger sin certificerede skønhedsserie på det lille blåsorte bær, der vokser i Brasiliens regnskove og smager som en blanding af blåbær og chokolade. Acai ligger nr. 5 på ORACs officielle liste over fødevarer med flest antioxidanter, og i USA har selveste Oprah Winfrey udnævnt bærret til den ultimative superfood. Acai er ikke en ny opfindelse. Hos de indfødte indianere i Amazonas regnskove har Acai været kendt som naturens egen energikilde i generationer. Er du fristet? Så kan jeg anbefale Acai Facial Oil fra Rudolph Care. 
 
rudolph_care_02_1
 
Foto: Rudolph Care 
 

Superfoods

5. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke længere nok med blot et æble om dagen til at holde doktoren væk (med mindre måske at det er et granatæble). Jeg skrev lidt om gojibær og raw chocolate i mit forrige indlæg, og hvis du i øvrigt interesserer dig for disse ting – acerola, rhodiola, maca, kombucha, yangmei, spirulina, hvedegræs og hvad de ellers allesammen hedder – så har jeg skrevet en artikel om fænomenet ’superfoods’ i magasinet COVER, der er ude nu. Her interviewer jeg bl.a. en af verdens førende eksperter på området – Dr. Weil – der giver sit bud på tidens hotteste superfood, der er langt lettere at udtale, nemlig … vand! billede-21 Foto: Cover