Posts Tagged ‘sundhed’

Velgørende chokolade

7. marts - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I det hele taget er chokolade en stor trend i skønhedsverdenen, både indvortes og til at smøre på. Aztekerne anså kakao for en guddommelig føde, og jeg bilder mig ind, at det hjælper på humør og velvære. Jeg blander ren kakao i mine smoothies, vender rosiner i rent kakaopulver, og hver aften i vinterhalvåret snupper jeg et stykke mørk chokolade med højt kakaoindhold til teen. Lige nu er det den mørke Marabou Premium, der er faldet i min smag. Jo mørkere og fyldigere chokolade, jo mindre har man behov for. Når jeg så indimellem alligevel kaster mig over lidt mere end godt er, undskylder jeg det med, at den er bæredygtig og støtter Rainforest Alliance. Så det er for en god sag! 

Foto: Marabou

Charlottes vintertips #4

28. januar - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

Jeg har skrevet det før, og gør det gerne igen: Grøn te kan bruges til meget andet end at drikke. Lav selv en sund grøn te-tonic til ansigtet: Lad 100 gram grønne teblade trække i en halv liter kogt vand i minimum 20 minutter. Når væsken er afkølet, sies bladene fra. Opbevar det i en steriliseret beholder (gerne en sprayflaske) i køleskabet, og spray på huden efter behov eller – hvis uheldet skulle være ude – så dup lidt direkte på urenheder med en vatrondel. Den grønne te-tonic er også perfekt til at mindske hævede øjne og til at behandle mindre sår og rifter.

 

Foto: Diverse

Fennikel-te

25. december - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vogue hyper fennikel som en 2011-sundhedstrend, som du absolut ikke må lade gå forbi din næse. Måske nyder du allerede den grønne grøntsagsknold med lakridsagtig smag i din salat (den smager godt i helt tynde skiver i kombination med fx appelsin eller æble), men brug den også som te. Den er fyldt med humørfremmende mineraler og vitaminerne B og C, men allerbedst er, at den har en gavnlig indvirkning på din fordøjelse. Så drik rigeligt her i julen. Du finder fennikel-te blandt andet hos helsekostbutikker, og jeg kan anbefale økologiske Pukkas nye Three Fennel Tea med en smag, som jeg selv er blevet lidt afhængig af. 

Foto: Pukka 

Spicy appelsinjuice

26. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Mit bedste vintertip til at undgå træthed og kedelige forkølelser er et stort glas friskpresset juice dagligt. Jeg fylder alt lige fra rødbeder, æbler, gulerødder, citron, selleri til ingefær, agurk og spinat i, men en god friskpresset appelsinjuice er absolut ikke af vejen. Denne opskrift er fra Aarstidernes nyhedsbrev og har et helt perfekt twist af frisk og spicy. Sådan gør du: Skræl 3 appelsiner og 1 citron, og skær dem i både. Skræl et stykke frisk ingefær (ca. 10 gram). Rens 1 rød chili for kerner, og skær 1 æble eller en pære i mindre stykker. Kør alle ingredienser gennem din saftpresser inklusive 2 kviste rosmarin. Hæld saften i et stort glas med isterninger, rør rundt og drik med det samme. PS: Rosmarin er i øvrigt også en rigtig god smagsgiver i den flaske vand, du har stående i køleskabet, gerne sammen med lidt mynte.

 

Foto: Aarstiderne

Med hilsen fra Bitz

6. april - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke for sjov, at Yes To Carrots – og en række andre skønhedsmærker – har kastet sig over gulerødderne. Her er, hvad Christian Bitz – Go’morgen Danmarks ernæringsekspert og forfatteren bag ’Bitz din Sundhed’ – skrev til mig: ”Gulerødder er rig på betacarotener, som bl.a. omdannes til A-vitamin i kroppen. A-vitamin har mange funktioner. En af de vigtigste er pigmentdannelse i øjet, hvilket har stor betydning for optimal synssans. Betacarotener er også med til farve huden en anelse mørkere, hvilket i mild grad beskytter mod solens stråler. Og som om det ikke var nok, så virker betacarotener også antibakterielt, dvs. styrker immunforsvaret. Fik jeg nævnt, at de kære betacarotener også modvirker tør hud? Det gør de. Så gnask endelig løs af de sprøde gulerødder!”

gulerc3b8dder

Foto: Arkiv

Green sushi

31. marts - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var også i dag, at jeg lykkeligvis kom i tanke om, at jeg havde en åben invitation til en grøn sushi-menu hos den nye sushibar Green Sushi i Grønnegade. Her er menuerne baseret på brune ris og bæredygtighed, mens laksen er øko, tunen certificeret og wrappen af soja. Du kan sågar bestille vegetar- og veganersushi, der sammen med brune sushi-ris vinder stadig mere frem på sushibarerne i storbyer som Berlin, New York og London. Det er noget, der varmer et skønhedshjerte, og nu jeg var i gang med at nyde dagen, droppede jeg takeaway’en og fik i stedet menuen serveret ovenpå i den lille restaurant i det gamle københavnerhus – med bjælker i loftet og udsigt til Grønnegade (og Kassandras mange flotte forårssko). Prisen er i øvrigt også bæredygtig; en frokostmenu koster nogenlunde det samme som salat på en café, hvis du skulle være fristet. 

billede-117

Foto: Green Sushi 

All white

27. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvidt er ikke nyt. Før vi overgav os til det solgyldne look, udgjorde hvid skønhedsstandarden i mere end 4500 år. Den var den ultimative skønhedsgarant helt tilbage fra antikken til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Coco Chanel efter sigende faldt i søvn i en stol og vågnede op med en solgylden hud, der blev den nye standard for sundhed. På malerier af Botticelli til statuer af Venus fra Milo var kvindernes hud hvid som elfenben og som det tynde porcelæn, de fik serveret deres eftermiddagste i. Lys hud er stadig et tegn på sundhed i vore dage, hvor vi ved, at solen også har en bagside. På podierne var den kridhvide geisha-hud også tilbage hos designere som Rodarte og Viktor & Rolf. Som nævnt sætter de japanske kvinder deres spor i tiden. 

viktor-and

Foto: Viktor & Rolf 

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.