Er draping den nye contouring?

29. april 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Hvis du er Youtube-fan, har du ganske givet allerede hørt om draping, men det er først nu, at tendensen rigtigt slår igennem hos skønhedsmærkerne og på podierne. Draping er en trend i rækken af såkaldte ansigtsformende teknikker, og eftersom contouring (dét med meget mørke vs. meget lys farver til at forme ansigtet. Tænk Kardashians) officielt er dømt ovre (hey, det klæder også de færreste) og strobing (tænk highlight, highlight, highlight) måske aldrig helt vandt lige så meget frem (de færreste har brug for så meget shine), så er den for mange mere klædelige draping nu kommet på banen. Inspireret af sluttresserne og halvfjerdserne handler draping ikke så meget om at forme ansigtet, men mere om at fremhæve specifikke træk. Med blush. Halvfjerdser-stilikoner som Farah Fawcett og Jerry Hall er eminente eksempler på, hvor fint det kan gøres. Og uanset hvordan du vender og drejer det, er blush et nøgleprodukt i din forårsmakeup. Hvor du skal placere blushen, kan du se på nedenstående face chart fra Marc Jacobs. Faktisk svarer det meget godt til dét tip, jeg gav første gang for ti år siden i min første skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke – om at lægge en hel makeup med en smuk læbestift. Lidt på kinderne, lige på øjnene, lidt på læberne (okay, de har så også lidt på halsen) og du er good to go. Min favoritlæbestift til dét formål er denne<<

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 29, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hvad pokker er skildpaddeskjold-hår?

14. januar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Sådan skrev Huffington Post for et par måneder siden i deres Beauty Glossary, og hvis du skulle have stillet dig det samme spørgsmål (…), så iler jeg med svar til dig her. Hårverdenen vælter i øjeblikket med ord og betegnelser for farveteknikker. I går skrev jeg om ‘hair strobing’ som er den highlight-teknik, der giver glans til dit hår de steder, solen naturligt ville have gjort det (hvis den altså havde skinnet), og for nogle måneder siden skrev jeg om ‘balayage’, farveteknikken i alles lokker, som du kan læse mere om lige her<< Men inden du skynder dig ned til frisøren og beder om en af disse to, så er der en ny farveteknik, der boomer. Det er her, skildpaddeskjoldet kommer ind. For teknikken, der egentlig er en oldgammel en af slags, der er tilbage på smukke hoveder som Gisele Bündchen og Jessica Alba, handler om at kombinere toner som gyldenblond, karamel og kastanje, så det giver et fantastisk (varmt) spil i håret. Det forklarede en af verdens dygtigste colourister Josh Wood mig i Berlin inden jul, hvor jeg var til Wellas årlige trendkonference. Han kalder det dog ikke skildpaddeskjold, men ‘ecaille’ og lur mig om frisørerne ikke kommer til at få travlt med penslerne herhjemme også. For det bliver lavet i hånden, lidt som et kunstværk.

Ecaille

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 14, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Den største Golden Globe-makeuptrend

13. januar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

I går så jeg The Golden Globe Award Show på tv (jep, et par dage forsinket, I know) og – foruden kjolerne, talerne og håret – så var der én ting, der sprang mig i øjnene. Eller skinnede mig i øjnene, for at være helt præcis. Strobing. Makeuptendensen, der har fået sit eget hashtag på Instagram (og som jeg har nævnt før her på skønhedsbloggen), og som nu rigtig er kommet på alles hud. Og også på alles hår i øvrigt, for ‘hair strobing’ altså at skabe skinnende highlights i håret, var også en kæmpestor Golden Globe-tendens. Det skal din frisør hjælpe dig med. Når det kommer til huden kan du klare det selv. Kort fortalt handler det om at highlighte huden – altså lyse op på udvalgte steder med en såkaldt highlighter – så du ser ud som om du er født med den smukkeste, dugfriske glød. Og det gjorde de, alle Hollywoodstjernerne dér på den lille mørke scene – strålede. Hvordan du gør det selv, og hvilke produkter, der er mine favoritter på området, kan du læse om lige her<<

Gigi Hadid

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 13, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

#9 Strober du?

17. juli 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 12 kommentarer.

Contouring is out, strobing is in! Der er kommet et nyt hashtag på Instagram – #strobing. Kort fortalt handler det om at highlighte huden – altså lyse op på udvalgte steder med en såkaldt highligher – så du ser ud som om du er født med den smukkeste glød. I lyset af en relativt kølig og solfattig sommer (se det fra den gode side, du får ingen solrynker) kommer denne strobing-tendens på et godt tidspunkt, for den får netop dit ansigt til at se ud som om solen rammer det. Derfor skal du også highlighte huden de steder, hvor solen naturligt ville ramme dit ansigt – næseryggen, kindbenet, midt på panden, i amorbuen, langs brynene og midt på rosenkinderne. Dup blot en smule highlighter på og blend det ud, så det ser naturligt ud. Blandt mine highlighterfavoritter finder du YSL Touche Éclat, L’Oréal Paris Lumi Magique, Benefits High Beam og ikke mindst MAC Strobe Cream, som rent faktisk kom på markedet flere år inden denne trend blev udbredt på Instagram. Ja, endda flere år inden der overhovedet var noget, der hed Instagram.

Strobing

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 17, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.