Dedicated to motherhood

14. juni 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Det er jo det, jeg hele tiden har sagt. En graviditet skal få dig til at føle dig endnu mere som kvinde, ikke mindre, og ja, læbestift kan sagtens rime på nybagt mor (hvis det er dét, du føler for). Det er et af hovedbudskaberne i min Yummy Mummy-skønhedsbog, der naturligvis også indeholder alt, hvad du har behov for at vide, når du har en baby på armen, i maven eller i tankerne. At tage sig af sig selv og føle sig lækker og velplejet, også når man kun har fået tre timers søvn og står med babymos op af armene, har enorm betydning for ens selvværd, skriver Andrea Rudolph i bogens forord. Og faktum er 
– og det er videnskabeligt bevist – at tager du dig af dig selv og føler dig smuk og tilpas i din krop, så har du også et helt andet overskud til dine omgivelser, herunder din baby. For ikke at tale om det forbillede, du udgør for dit barn, ved at være en person, der er værd at tage sig af. Yummy Mummy har været go to-bogen blandt skønne mødre som ELLEs Cecilie Christiansen, Lisbeth Østergaard, Marie Hindkær og et hav af andre, der har haft stor glæde af alt lige fra tips til ammehår (jo, det er der noget, der hedder og det er ikke rart) og strækmærker til hvilken solcreme, du roligt kan smøre på din baby. Læs meget mere om bogen lige her, hvor du også kan få fingre i den signeret og til særpris (OG inklusive det fine økologiske Yummy Mummy-net, der er perfekt som puslepose). Giv den som gave til din gravide veninde, kollega, søster, nabo, datter eller som barselsgave til nybagte mødre, der bliver så glade for at få noget til sig selv også.

Husk at du stadig kan vinde Andrea Rudolfs nye Mommy & Me-balm. Det er lige her. 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 14, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Lyt med på NOVA FM i dag!

4. juni 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

Vi bliver et øjeblik i Yummy Mummy-genren. Klokken 11.30 er jeg nemlig gæst hos Benedicte Balling på NOVA FM, hvor vi skal tale om skønhed. Og da Benedicte selv er gravid, kredser hendes interesser selvfølgelig en del om det emne. Så vi skal tale om strækmærker – hvad er det for noget, hvordan undgår man dem, kan man undgå dem og hvordan bliver man dem kvit, hvis de alligevel er endt på ens krop. Strækmærker er i øvrigt ikke kun gravide forundt. De kan også komme ved fx vægtforøgelse. Så lyt med og tricket til, hvordan topmodellen Heidi Klum undgik strækmærker, selv om hun har tre børn. Claudia Schiffer klarede sig også smukt igennem uden. Når du ikke at høre med, så kan du få alle mine tips og tricks i min Yummy Mummy-skønhedsbog.

Claudia Schiffer Deutch Vogue

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 4, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Var det noget med en gang Fraxel?

25. januar 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Ved frokostbordet i Los Angeles kom også Fraxel op at vende, og flere af de tilstedeværende havde prøvet det. Nogle var store fans og mente, at det havde gjort mirakler for deres hud, og andre, blandt andet Carolyn Murphy, der selv døjer med pigmentforandringer (vi sad alle og skærmede ansigtet for solen), syntes, at det var for invasivt og ikke gjorde en forskel. Fraxel er en laserbehandling og kaldes af mange en revolution for huden. Behandlingen foregår med mikroskopiske laserstråler, langt mindre end ved almindelig laser, og det hævdes, at helingen af huden efterfølgende går langt hurtigere og mere smertefrit. Fraxel bruges til at behandle rynker, pigmentering, ar og strækmærker, og siges i øvrigt at forbedre hudstrukturen, elasticiteten og ikke mindst porestørrelse. Du kan også få Fraxel-behandlinger hjemme. Klik ind igen og hør, hvad Estée Lauders chefforsker mener om den sag. 

Foto: Carolyn Murphy

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 25, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Håndcremer og balms

23. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Vi nærmer os køligere dage og aftener (ja, lad os nu bare sige det som det er – modebranchen er allerede i gang med at sælge uldne frakker i 1960’er-snit, og du skal nok ikke vente for længe, hvis du vil have fingrene i én), og måske har du allerede hevet fat i selvbruneren for at forlænge sommergløden lidt endnu. Du kan også fremhæve gløden – både den ægte og selvbruneren – med en anden af Balance Me-søstrenes favoritprodukter, nemlig Rose Otto Body Balm, der giver et særligt skær til huden. Den er også god, hvis du skal have bare sensommerben og gerne vil give dem et ekstra pift, og under de uldne strømper, når vi når lidt længere hen på efteråret. Uldne strømper giver, som du sikkert ved, tør hud, og det kan du slippe for med denne. En anden ting, der hører vinteren til, er en god håndcreme med fast plads i håndtasken. Her er søstrenes favorit Super Moisturising Hand Cream, som også kan bruges på tørre vinterkinder. Nå ja, så var der supermodellen Heidi Klums Balance Me-favorit. Det er Super Moisturising Body Oil, som hun har brugt i store mængder under sin seneste graviditet. Fjerde barn og no stretch marks

Foto: Arkiv

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 23, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Fænomenet strækmærkecremer

17. december 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det er ikke kun Simone Bendix, der bruger strækmærkecremer i ansigtet. Faktisk blev det en større trend for nogle år siden, da Strivectin-SD kom på banen. Vidundercremens egenskaber blev nemlig opdaget ved lidt af et tilfælde. Oprindeligt blev den lanceret mod strækmærker, men det misforstod kunderne og brugte de prøver, der blev uddelt ved lanceringen, i ansigtet, hvor cremen viste sig at have en helt uovertruffen anti-rynkevirkning. Siden er såvel babynumse-cremer som hæmoridecremer (ja, du læste rigtigt) blevet hypet som nye anti-agevidundere. Den billige A+D Original Ointment til babynumser er skønhedseksperternes hemmelige tip i New York. De bruger det omkring øjnene, hvor det efter sigende skulle være det allerbedste antirynkemiddel. Strivectin-SD fås herhjemme (også i versioner til ansigtet), men A+D Original Ointment skal finde på nettet. 

Foto: Diverse

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 17, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Selvbruner og strækmærker

14. oktober 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Jeg har fået flere forespørgsler på et indlæg om strækmærker, og det passer vist meget godt ind her. Strækmærker opstår ofte i forbindelse med graviditet, pubertet, pludselig vægtforøgelse eller vægttab. De er hverken farlige eller usunde, men sjældent særlig kønne, … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 14, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.