Jo, d’damer, der ER nyt under solen!

19. maj 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Endelig er solen kommet (og nu har vi det faktisk næsten for varmt). Jeg har siddet de sidste par dage med direkte udkig til Kongens Have og et hav af mennesker, der er ude og nyde den. Og ja, jeg er misundelig (selv om det er virkelig dejligt at jeg kan åbne vinduet og få stemningen direkte herind), men ikke på dem, der forlader haven med røde ben og pander, der har fået alt for meget sol. Husk det nu. Solen er virkelig stærk lige nu, og det er så længe siden, at vi været i den. Se med nedenfor, og hør hvorfor din hud opfører sig som et kogt æg (jo, der er mening med galskaben) og hvorfor After Sun ikke kun er kølende og dejligt, men faktisk også nødvendigt. Og så kan jeg kun virkelig varmt anbefale denne solserie fra MUTI, som er landet på mine hylder – både hjemme og i pavillonen. Læs mere om dem her.

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 19, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

4 produkter, du gerne vil kende til #2

14. juni 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

I min mini-kavalkade over multi-produkter, jeg er blevet præsenteret for (læs om de første to i indlægget nedenfor) er jeg sikker på, at du også vil kunne få glæde af at kende til disse to. Det første er allerede et kæmpehit i USA og det forstås, når man ser, hvad det kan. Det er nemlig en primer med SPF 30 og dertil masser af gode antiage-ingredienser. Jeg får ofte tilkendegivelser fra jer om, at et ekstra lag creme om sommeren (altså solcreme) er en lidt fedtet affære, så jeg tænker, at denne falder på et godt sted. Solbeskyttelsen er nemlig indbygget direkte i primeren som du bruger under din makeup, så den også ligger smukkere og holder bedre i sommervarmen. Det er Murad, der står bag denne lille innovation, og Dr. Howard Murads tilgang til skønhed er jeg jo ret vild med (læs hvorfor lige her). Produktet hedder Invisiblur Perfecting Shield SPF 30. 2) Det sidste multi-produkt er ikke på hylderne før til efteråret, men det er franske Sisley, der har begået en genistreg, bogstaveligt talt. Det er nemlig en flydende eyeliner med indbygget serum, der styrker dine vipper. Voila! Eyeliner er stadig en af tidens største makeuptrends, og når du alligevel lægger den langs vipperne, så er det jo godt tænkt, at den samtidig plejer dem, så du ikke skal stå med det særskilt om aftenen. Hold øje med den.

Eyeliner

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 14, 2015 i kategorien Diverse. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Om at bruge rigeligt med solcreme (og to heldige Weleda-vindere)

10. juni 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Jeg må lige hurtigt byde ind med et soltip mere: Brug rigeligt! Og gør det ofte! Langt fleste herhjemme har fundet ud af at der skal solbeskyttelse til, så det behøver jeg ikke at gentage. Men det er stadig de færreste af os, der bruger nok af det. Der skal et ordentligt lag på, før du rent faktisk får det faktortal, der står på tuben eller krukken, og det er ikke nok at smøre sig en enkelt gang. Ifølge eksperterne skal du smøre dig i al fald hver anden time, når du opholder dig i direkte sol (og derudover altid når du har været i vandet). Så er det på plads, og jeg kan nu roligt og afslappet afsløre de to heldige vindere af Weledas fine mandel-serie til sart hud. Op af hatten har vi trukket Ida D (og tak i øvrigt for den virkelig fine historie om prinsessen og mandeltræerne i blomst) og Stine BB, der kan glæde både sig selv om sin lille søn med milde produkter. Stort tillykke til jer.

Og nu vi er ved børnene, så har jeg fået et spørgsmål om dem og solcreme. Det tager jeg fat på i indlægget i morgen. Så hold dig til, hvis du har små børn.

Mandeltræ

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 10, 2015 i kategorien Diverse. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Om solmyter

4. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Der er en masse myter om sol og solbadning. Som at man ikke kan blive forbrændt på et skyet dag, eller at solcreme med høj faktor gør, at man kan solbade længere. Der er også den om, at man ikke bliver brun, hvis man bruger høj faktor. Og der er mange flere. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Det fortæller jeg i mit næste nyhedsbrev, så du er fuldstændig klædt på til solen. Er du ikke tilmeldt mit – gratis – nyhedsbrev? Så kan du sagtens nå det. Det gør du let ved at indtaste navn og e-mail i den lyserøde boks i skønhedsbloggens højre spalte. Ovenikøbet får du 10 af mine SOS-skønhedstips leveret direkte i din mailboks, så snart du bekræfter tilmeldingen. PS: Jeg ved, at Hotmail har skærpet regler for, hvad der kommer igennem deres filter, så har du problemer med at modtage mine nyhedsbreve, så send mig en mail til hello@ilovebeauty.dk, så finder vi en løsning. Husk også at klikke ind igen her i weekenden, hvor jeg afslører nogle af mine absolutte skønhedsfavoritter. 

Foto: Marilyn Monroe

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 4, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Tips i solen

3. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

Nu har vi nydt et par dage med høj sol (det er i øvrigt ikke få kvinder, jeg har set med alt alt for rød hud allerede, for søren da!), og jeg kan se, at de mest læste indlæg her på skønhedsbloggen netop handler om mine yndlingssolcremer og om pigmentforandringer. Det er ikke nye indlæg, men de er stadig mindst lige så relevante i dag, som de var, da jeg skrev dem. Pigmentforandringer er desværre stadig en af de største skønhedsudfordringer, vi har her i det nye årtusinde (hårforandringer er en anden, læs mere her), og beskyttelse af huden i solen så meget desto mere relevant. Det gælder også de daglige mini-solbadninger, som jeg kalder det, når du sidder i solen på café med veninderne, går tur med barnevognen eller cykler til arbejde (husk solcreme på hænderne!). De tæller også på pigmentkontoen, og nej, du behøver ikke en decideret solcreme, medmindre du skal sidde på caféen rigtig længe, men en dagcreme med beskyttelse er et must. Eller endnu smartere, så har Dermalogica lanceret en af mine egne favoritter, nemlig Solar Defense Booster med SPF 50. Den kan du bruge enten alene, over din foretrukne dagcreme, eller du kan blande nogle dråber i selve cremen eller i din foundation. Den er helt let i konsistensen, og du mærker ikke, at du har den på. Læs mere om pigmentforandringer her, og find desuden mine tre yndlingssolcremer her. De har stadig fast plads på min hylde. 

Foto: Brigitte Bardot

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 3, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Husk det nu!

5. juli 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Solcreme er ikke en fribillet til at ligge og stege i solen hele dagen. At bruge en solcreme med SPF 20 betyder blot, at du kan opholde dig i solen tyve gange så længe uden at skade huden, som du … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 5, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.