#11 Spray dig med den, spis den og børst tænder i den

27. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Alle, der smutter en tur sydpå, i denne sommer vil kunne genkende duften øjeblikkeligt. Og det får du glæde af for orangeblomst er en af tidens helt store duftingredienser. Du finder den fx i Pradas nye Candy Gloss, i Elie Saabs Girl of Now, i Lancômes nye La Vie est Belle Intense og i Chanels nye Gabrielle Chanel, der lander på hylderne til september. Du finder den også i min yndlingstandspasta lige nu – Sweet Extravagance fra økologiske Lebon (smag den her<<) – og så finder du den i en af mine yndlingsopskrifter på sommermorgenmad som jeg engang fik af topmodellen Sophie Dahl (det er hende, der optrådte frodigt og nøgent på YSLs kontroversielle Opium-kampagne for år tilbage – de måtte fjerne kampagnen fra billboards, fordi folk kørte galt). Du går til gengæld på ingen måde galt af opskriften: Bland græsk yoghurt eller skyr med lidt økologisk orangevand (fås hos helsekosten), top med rabarberkompot og en håndfuld hakkede usaltede pistacienødder (jeg brugte faktisk saltede pistacienødder en dag, jeg ikke havde andet – det smagte også godt).

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 27, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Bite Me

1. august 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Faste læsere vil vide, at jeg er bidt af en gal bi. Eller rettere af honning, og en særlig én af slagsen. Sidst, jeg var i London, købte jeg krukkevis af Manuka-honning med hjem (læs hvad jeg også købte med lige her). Manuka-honning kaldes også the healing honey, fordi den har antivirale og antibakterielle egenskaber, og samtidig skulle den være uovertruffen til at hele huden. Så jeg forsøger at snuppe en skefuld dagligt, og det er blevet langt lettere at huske efter, at jeg i ferien fandt en opskrift fra model/forfatter Sophie Dahl – et superbe morgenmåltid med yoghurt rørt med orangeblomstvand (fås hos helsekosten) og Manuka-honning. Hindbær og brombær er i øvrigt et virkelig godt supplement til dette. I ferien faldt jeg også over en anden Manuka-trend, nemlig Bite Beauty Honey Lip Lacquer med netop vaskeægte, naturlig Manuka, der gør læberne bløde og smukke. Og nej, det fås selvfølgelig ikke herhjemme (endnu), men du kan finde det blandt andet hos Sephora i udlandet.

I have a summer obsession with Manuka honey, also called the healing honey because of its healing properties. Right now I am enjoying a morning meal inspired by model/writer Sophie Dahl, with yoghurt, orange flower water and Manuka honey (raspberries make a really good companion) and last week I found another Manuka-trend, Bite Beauty Honey Lip Laquer with natural Manuka honey to soften and protect the lips. I like. 

 

Foto: Bite Beauty

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 1, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Testet på celebrities, ikke på dyr

19. november 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

For nogle måneder siden modtog jeg en sød mail fra skønhedsmærket Eyeko. Der stod: "Hi Charlotte, we absolutely adore Ilovebeauty.dk here in the Eyeko office (although we have to hope that google chrome translates it properly for us!). I don’t know if you have ever heard about Eyeko so I will tell you a bit about us. Please let us know if you want any samples, information, images or anything else from us – we will be more than happy to help". Selvfølgelig har jeg hørt om Eyeko, og jeg har faktisk også tidligere skrevet om deres manga-inspirerede neglelakker i små, unikke emballager, som på et tidspunkt var noget af det mest omtalte på blogs over hele verden (og i øvrigt favorit hos celebrities som Emma Bunton, Sophie Dahl og Emma Robson). Det finder du lige her. Selv om mærket har masser af inspiration i det japanske (navnet betyder kærlighed på japansk), stammer det fra London, hvor grundlæggerne Max og Nina Leykind begge har en lang historie i skønhedsbranchen. Max var grundlægger af det LA-baserede neglelakmærke Hard Candy, der var et kæmpehit i 1990’erne, mens Nina var grundlægger af kultlæbemærket Liparazzi og Beauty Rehab, der er naturlig hudpleje. De syntes, at jeg skulle prøve nogle af deres andre produkter, udover neglelakkerne, og sendte mig Liptastik Glossy Pen, der – hånden på hjertet – er den mest cremede lipgloss-pen, jeg har haft læberne i, og stiften Fat Balm, som kan duppes på læber og kinder, og, alt efter hvilken, du vælger, dufter af kirsebær, jordbær og toffee. Det ramte mit skønhedshjerte lige dér, hvor jeg har gemt minder om kirsebærduftende, fedtede roll-ons til læberne, som var mit ét og alt, da jeg trådte min spæde teenageskridt ind i skønhedsuniverset. I al den duftfobi, vi lever med i øjeblikket, var det en kærkommen oplevelse.

Foto: Eyeko

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 19, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Sophies skønhedstips

11. oktober 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

 
Selv om Sophie Dahl havde større barm end de fleste modeller, var Isabella Blows råd til Sophie aldrig dømmende, men altid kærlige: ”Ikke flere pomfritter og desserter til dig, min pige. Og husk altid en ordentlig bh og rød læbestift.” Så Sophie fik taget mål til en ordentlig bh hos Rigby and Peller i London, hvilket gjorde langt mere for hendes figur end nogen slankekur nogensinde ville kunne. Det bør nævnes, at Rigby and Peller er berømte for deres bra fittings og ekspertise inden for lingeri, og de har en mindst lige så berømt kundeliste, der tæller såvel royale fra ind- og udland som filmstjerner og personligheder fra medie- og modeverdenen. Aflæg dem gerne et besøg, hvis du skal en tur til London. Det var også Isabella Blows råd, der fik Sophie Dahl til at indlede en livslang kærlighedsaffære med Yves Saint Laurents læbestift Rouge Pur, som dufter af roser. 
 
sophie-dahl
 
Foto: Vogue
 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 11, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Frodige Sophie Dahl

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Sophie Dahl blev opdaget af den nu afdøde überstylist Isabella Blow, en dag hun tilfældigt sad på Blows trappe og græd over sin fremtid. Isabella Blow tog hende med indenfor til te i sit lyserøde køkken, og så var vejen til hendes modelkarriere banet. Med sin frodige figur blev Sophie Dahl en modpol til det heroin chic look med tynde, tristudseende modeller, som ellers herskede i branchen, og hun blev især kendt, da hun i 2000 optrådte i en kampagne for den kontroversielle Yves Saint Laurent-parfume Opium. Kampagnen viste en nøgen Sophie Dahl liggende på sort satin. Hvorvidt det var nøgenheden eller det faktum, at hun var frodig, der provokerede, kan vi kun gisne om, men kampagnen blev hurtigt fjernet fra de engelske billboards. 

opium-dahl 

Foto: YSL

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 11, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ren nydelse

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  Jeg har holdt søndag med ild i pejsen, varm kakao fra Nimbs eget økomejeri (kan anbefales) og Sophie Dahls nye kogebog, der netop er kommet på dansk. Jeg er stor fan af Sophie Dahl – model, forfatter og barnebarn … Læs resten

Tags: ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 11, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.