Når så du alligevel er off-line

2. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

En af de ting, digital detoxers benytter sig af, er gode, gammeldags og ikke mindst smukke notesbøger, der har fået et gevaldigt comeback (jeg lægger nogle af mine favoritter på Instagram @charlottetorpegaard). Her noteres alle de gode tanker og idéer, der uværgerligt dukker op, når man ikke bruger al sin tid på andres profiler. En anden ting, der har fået en gevaldig revival, er bøger. Gode, gammeldags bøger med masser af dejlige inspirerende ord og tid til fordybelse. Dem har jeg skrevet et par stykker af, og selv elsker jeg bøger. Gode bøger er en af de bedste gaver, jeg kan få. Hvis du også har lyst til at fylde din sommer med bøger i stedet for sociale medier, så har jeg lavet et sommertilbud til jer. En bogpakke med mine tre bestsellerbøger (den ene kaldte Sissel-Jo Gazan for ‘årets bedste investering, som man uden at blinke ofrer sin nattesøvn for at læse til ende’ i Femina og om den anden skrev Leonora Christina Skov, at ’skal du overlade din skønhed til nogen, kan du roligt overlade den til Charlotte Torpegaard. Det gør jeg fra nu af’. Du får alle tre bestsellerbøger i en sommerpakke for 250 kr. Hvis du oven i købet skriver ’sommertilbud’ som rabatkode, når du gennemfører købet, så sender vi den afsted uden beregning (samlet værdi inklusive porto er 570 kr.). God læsning i hængekøjen!

Det er lige her, du finder bogpakken<< (så længe lager haves)

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 2, 2017 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Disse tre ting ønsker jeg mig til jul

13. december 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Indrømmet, jeg er ikke nødvendigvis den letteste at give gaver – i al fald ikke, hvis parfume, cremer og skønhedssager er det, man plejer at give. I den henseende kan det være svært at finde noget, jeg ikke har på (arbejds)hylderne i forvejen. Men jeg elsker bøger – og smykker. Forleden spurgte Fashion Post mig, hvad jeg drømmer om, at der ligger fra hhv. min kæreste, min veninde og mig selv under træet i år. Det kan du se lige her (og man kan jo drømme lige så dyrt eller billigt som man vil, ikk’). Hvis du i øvrigt stadig mangler at købe et par julegaver, er der stadig et særligt tilbud på mine skønhedsbøger inklusive fine gaver (som du jo sådan set godt kan beholde til dig selv, hvis du synes, at du fortjener lidt ekstra – vi taler Karmamejus dejlige Micellar Water, Tweezermans kultpincet og den fineste miniature af Valentino Donna-parfumen). Det finder du altsammen lige her<< og der er gratis porto frem til 31.12.15.

Josephine Bergsøe ørering

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 13, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.