Om Beauty Buffet’er, modeuger og om at holde lørdagsåbent (jo, det er på lørdag)

1. februar 2018 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det er modeuge i København i denne uge og traditionen tro skød jeg den i gang sammen med Uffe Buchard og tredive VIP-gæster som vi bød på Beauty Buffet aka spændende, udvalgte skønhedstrends som er faldet i vores smag på det seneste. Og hvorfor skal jeg vide det, tænker du måske. Jo, for vi laver, igen traditionen tro, 10 små videoer, hvor Uffe og jeg på slap line fortæller om disse trends og produkter. Der plejer at ryge både et par fif og et par finker af fadet og personligt har jeg i al fald en fest med at optage disse sammen med Uffe, fordi det tager brodden af en ofte meget alvorlig skønhedsbranche. Det gør vi i morgen formiddag, laver filmene, og imens kan du møde Uffes søde assistent Celine hernede i skønhedspavillonen, hvor hun vil gøre det bedste for at hjælpe dig, indtil jeg kommer tilbage (hun bliver kastet lige ud i det, så lov at være sød ved hende). Og de ti film lægger jeg op på mandag, så I har lidt at starte ugen med. Har du brug for lidt mere avanceret hjælp eller råd, så er jeg her fredag fra ved 12-tiden og vi har også lørdagsåbent i skønhedspavillonen denne lørdag fra 10-14. Kig endelig forbi.

Og klik også endelig forbi. Når du gør det næste gang, afslører jeg både noget om kærlighed og de 10 vigtigste skønhedstrends, som Pinterest har defineret blandt deres brugere. Don’t miss.

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 1, 2018 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

På slap skønhedsline!

27. januar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 16 kommentarer.

Gider du ikke at se X Factor? Så underholder Uffe Buchard og jeg på min Youtube-kanal lige nu. Traditionen tro har vi håndplukket en række skønhedsmærker, som vi synes, at du skal holde øje med lige nu, og dem krydrer vi med tips, trends og små anekdoter fra dengang Uffe var ung … Få alt at vide om, hvordan du duft-afstresser i en hektisk hverdag (det er også eminent mod jetlag). Hør om de eksklusive molekyler, der rykker vildt i New York lige nu, om kapslerne, der revolutionerede skønhedsverdenen, og stadig gør det og om den økologiske selvbruner som Victoria’s Secrets engle (ja, det kaldes de smukke modeller, der går det famøse show) får deres eftertragtede glød fra. For blot at nævne noget af det. Det er en kavalkade på 10 film i alt, som du kan snuppe én for én eller i rap. 

Find dem her<<

_DSC0832

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 27, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En julehilsen fra London (med de seneste skønhedstrends)

2. december 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Åh, London i december. Få byer kan matche London, når det kommer til julestemning. Jeg har drukket udsøgt afternoon tea i tunge veloursofaer på Soho Hotel, gået under al glitterpynten i Regent Street, spist quinoakager hos Le Pain Quotidien og vindueskigget på alle de små fine beautybutikker i Covent Garden. Og så har jeg selvfølgelig været i Liberty. Jeg elsker Liberty og kan bruge timevis i deres Beauty Hall, der altid giver mig masser af nye idéer og sætter tingene i perspektiv. Lige nu handler det rigtig meget om skønhedsprodukter, der heler, styrker, reparerer og øger din sundhed. Skønhed og sundhed er virkelig smeltet sammen, og stadig flere af Libertys hitprodukter er skabt, ikke af dermatologer, men af læger fra andre felter. Der står vegetarkogebøger i skønhedsafdelingen, fiskeolie blandt parfumerne og mælkesyrebakterier på natcremerne. Lige i min smag. Jeg fik da også købt lidt forskelligt med hjem. Blandt andet den prisbelønnede natcreme fra Aurelia, immunolien fra de Mamiel og den reparerende Healgel, som skulle være lidt af et vidundermiddel til blød hud. Og så købte jeg selvfølgelig fine håndsæber med Libertys eget fine print.

PS: Dagens låge i skønhedsjulekalenderen gemmer på en duft, der også har en ganske særlig virkning. Det er lige her, du vinder<<

IMG_3182

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 2, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

I denne uge

16. august 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Glæd dig til masser af nye skønhedsinput i denne uge, hvor jeg blandt andet tager fat i en række spørgsmål, som jeg har fået fra jer – fra uren voksenhud over kosttilskud til hårvask efter træning – og også byder på tre skønhedstrends, du kommer til at se meget mere til, og tre skønhedslooks fra de internationale podier, som du selv kan lave. Der kommer også en konkurrence, hvor du kan vinde et komplet look fra modeugen. Men først og fremmest vil jeg knytte en kommentar til den diskussion om allergi og økologiske skønhedsprodukter, som Politiken og Forbrugerombudsmanden har på dagsordenen lige nu. Interesserer du dig for økologiske skønhedsprodukter, er det absolut værd at læse med. 

Foto: Diverse 

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 16, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.