Bare så du ikke går glip af noget

22. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

… så ligger der intet mindre end hele tre styk af luksusmærket Själs ypperlige ansigtsolie under dagens låge i skønhedsjulekalenderen. Måske har du allerede læst om Själ herinde på skønhedsbloggen, for det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af luksusmærket (sammen med Sienna Miller og Sarah Jessica Parker), som lige så meget handler om energiflow og krystaller som det handler om unikke ingredienser. Det gælder også den nye, og må jeg tilføje fantastiske, ansigtsolie Saphir Concentrate, der føles som at smøre flydende silke på huden. Den er baseret på blå safir fra Himalaya-bjergene, der er kendt for at fremme åndelighed og indre ro, mens den på celleniveau er berømt for sine antiage-egenskaber. Jeg er personligt meget fascineret af de tanker og processer, der ligger bag Själ, og det kan godt være, at det lyder en smule hokuspokus for nogle med sten og krystaller, men virkningen på huden – den er fuldstændig håndgribelig. Den har reddet min tørre vinterhud!

Vind den lige her.

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 22, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Slut med tør vinterhud!

16. november 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Og så til den behandling, som forleden fik skræmt min tørre, småirriterede vinterhud på flugt. Jeg var nemlig inviteret til en eksklusiv ansigtsbehandling hos Complete Me i København i forbindelse med lanceringen af (endnu) et vidunderprodukt fra luksusmærket Själ. Jeg har flere gange skrevet om Själ her på skønhedsbloggen og er ret fascineret af Kristin, der sammen med sin mor, står bag det holistiske hudplejemærke, som en hord af Hollywoodstjerner sværger til, lige fra Sienna Miller til Sarah Jessica Parker. Som altid med Kristin går snakken hen på energiflow, kinesiske urter og krystaller, og jeg blev opdateret med de seneste trends fra New York. Det nye produkt er en olie, der føles lidt som at smøre flydende silke på huden, og sammen med krystallerne, som indgår i behandingen, fik den min hud i topform igen. Olien, der hedder Själ Saphir Concentrate (og som er fantastisk at blande med Själs serum, hvis du har et stort skønhedsbudget …) kan du i øvrigt vinde i den overdådige skønhedsjulekalender, som vi kører hele december. Det er blot at skrive sig op lige her.

Få også Kristins bedste skønhedstips her.

I am a big fan of the new face oil, Saphir Concentrate, from Själ skincare. It turned my dry winter skin into a fresh soft ditto, almost like a liquid oil. 

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 16, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Okay, det har du brug for på Roskilde

6. juli 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

… ja, altså foruden gummistøvler, paraply og et yderst vandtæt telt, men det siger sig selv. Denne er en festival-musthave, og den kan hurtigt gå hen og blive din bedste ven. Den fjerner nemlig bakterier og snavs, også hvis du ikke lige kan komme til en håndvask, og samtidig plejer den dine hænder og efterlader en duft af rose (sidstnævnte bliver du glad for, ikke mindst når du når festivallens tredje eller fjerde dag). Nysgerrig? Så læs mere lige her, hvor den figurerer blandt mine skønhedsfavoritter hos Youheshe, og klik dig også ind på de følgende links, hvis du vil have en lyn-festivalbeautyguide, så du langt mere ligner Sienna Miller og Kate Moss end en druknet mus. Det er blot at klikke her, her og her

The festival season is on its highest with the famous Roskilde Festival this week. But how do you look like festival angels like Kate Moss, Sienna Miller and Cate Bosworth? Find the guide and a link to the festival beauty must have above. 

Foto: Kate Moss

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 6, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Ketchup i håret

18. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar.

I sidste indlæg talte Sofie Lassen-Kahlke om banan og avocado til håret, og jeg synes lige, at jeg ville tilføje endnu en fødevare eller to til håret. Det er jo et gammelkendt tip her på skønhedsbloggen (og i min skønhedsbog i øvrigt), at champagne – eller vodka – gør håret blankt. Alkoholen lukker hårstråene, så håret ser smukt og blankt ud. Jeg har sågar set en top-hårstylist have en lille gibbernakker med backstage. Ikke til at drikke, men til at spraye i modellernes hår. Og så er der ketchup … Og det er ikke engang løgn. Jeg fik tippet fra Lisa tidligere i dag (tak, Lisa), og det viser sig, at smukke Sienna Miller, der er berømt for sit blonde hår, engang farvede det brunt, med henna, med det resultat, at håret fik et grønt skær. Sienna Miller brugte efter sigende ketchup i håret i et helt år, for at slippe af med det grønne look, og åbenbart er det et velkendt trick, som mange blondiner bruger, hvis de har lysnet håret for meget. Syren fra tomaterne tager åbenbart skæret. Det skulle jeg bare have vidst tilbage i folkeskolen, hvor jeg altid fik grønt skær af kloren i svømmetimerne. 

Foto: Sienna Miller i Alfie

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 18, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Lidt om Jo Malone

3. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Mange tak til Sofie, Janni og Lise for energisk og inspirerende gæsteblogging, og et stort held og lykke herfra med deres nye skønhedsprojekt, en hand sanitizer de luxe, som gik i luften den 1. oktober. Slut med tørre, alkohollugtende hænder. Vil du vide mere, finder du det her. Lige her kan du til gengæld få lidt mere at vide om Jo Malone, som er nævnt flere gange i gæsteblogging’en. Hun er lidt af et kendt ansigt i England, med venner og fans som Elton John, Sienna Miller, Jennifer Lopez og Elizabeth Hurley. Sidstnævnte sværger til Jo Malones Bath Oils, mens Sienna Miller frisker sig op med den efterhånden ikoniske Lime Basil and Mandarin Cologne (som i øvrigt er fantastisk, hvis du blander den med en anden Jo Malone-duft, Pomegranate Noir). For et par år siden solgte Jo Malone sit brand til Estée Lauder-koncernen, hvorefter hun slog sig ned som hjemmegående, velduftende og yderst chik husmor for en periode. Den varede dog ikke længe, for nu har Jo Malone igen fingrene helt nede i duftnoterne. I næste måned lancerer hun Jo Loves, og det lover jeg at skrive meget mere om snarest. 

Læs også Scentsibility 

Foto: Jo Loves

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 3, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhed på festival #1

29. juni 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

  Jeg har lavet denne lille artikel til COVER, der har festivaltema i denne måned, hvor du i øvrigt også kan finde hele redaktionen på Roskilde, forhåbentligt udstyret med alle mine tips og tricks. For hvordan lader det sig gøre, … Læs resten

Tags: , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 29, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.