Posts Tagged ‘Rodarte’

Down to earth

7. september - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Efter en sommer med pangfarver, pop og pasteller er det nærmest forfriskende at komme lidt ned på jorden igen. Det skal tages helt bogstaveligt, for efterårets mest populære makeuplook handler om naturlig hud, brune toner og duppede læber. Hvorfor? Fordi det er supersmukt, yderst klædeligt og passer til de fleste. Hos Burberry Prorsum havde designguru valgt makeup i toner, der matcher husets berømte trenchcoat (og har i øvrigt også netop lanceret en parfume, der matcher selvsamme, mere om den næste gang, du klikker ind), mens Prada supplerede jordfarverne med strejf af rosa for et lidt friskere look. Den smukkeste version sås hos Rodarte-søstrene, hvis modeller nærmest lignede alfer. Selv vipperne havde et strejf af beige. 

Foto: Rodarte og Burberry Prorsum

Mere Deborah Lippmann

10. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For udover Yellow Brick Road er en af Lippmanns sommerfavoritter den orange lak Lara’s Theme, som hun har skabt i samarbejde med topmodellen Lara Stone (læs mere om Lara her). Deborah Lippmann er nemlig kendt for at samarbejde med sine celebre klienter, der tæller alle lige fra Sarah Jessica Parker og Cher til Lady Gaga og Mariah Carey, om at kreere særligt fashionable farver, som vi andre også kan få glæde af. I stolen har hun også ofte makeupartister (læs: Bobbi Brown), modellerne til de store shows (læs: Rodarte og Zac Posen booker hende altid) og førende mode- og skønhedsredaktører (læs: hun er Vogues foretrukne manicurist). Vil du have fingre i nogle af de øvrige berømte lakker tæller de blandt andet Sarah Smile, som Sarah Jessica Parker har været inde over, Marquee Moon som hun skabte i samarbejde med Rodarte-søstrene og Purple Rain, som blev kreeret i forbindelse med et Zac Posen-show. Læs også historien om Deborah Lippmann og Bobbi Brown her. 

 

Foto: Deborah Lippmann og Lara Stone

All white

27. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvidt er ikke nyt. Før vi overgav os til det solgyldne look, udgjorde hvid skønhedsstandarden i mere end 4500 år. Den var den ultimative skønhedsgarant helt tilbage fra antikken til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Coco Chanel efter sigende faldt i søvn i en stol og vågnede op med en solgylden hud, der blev den nye standard for sundhed. På malerier af Botticelli til statuer af Venus fra Milo var kvindernes hud hvid som elfenben og som det tynde porcelæn, de fik serveret deres eftermiddagste i. Lys hud er stadig et tegn på sundhed i vore dage, hvor vi ved, at solen også har en bagside. På podierne var den kridhvide geisha-hud også tilbage hos designere som Rodarte og Viktor & Rolf. Som nævnt sætter de japanske kvinder deres spor i tiden. 

viktor-and

Foto: Viktor & Rolf 

Hvad eyeliner også kan bruges til

20. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Der er fantastisk nyt til alle os, der ikke har skuffen fuld af Chanelsmykker og Rodarte-accessories. En stor trend under de seneste internationale modeuger var nemlig at finde sin indre Picasso frem og male dem direkte på huden med eyeliner. Hos Rodarte-designsøstrene var det MAC-artisten Chantel Miller, der stod bag de Maori-inspirerede tatoveringer, som et team på 40 makeupartister brugte fire timer på at håndmale på modellerne inden showet. Mens Chanel lancerede smykker, logoer og fine stene i deres. Hvis du selv vil kaste dig ud i lignende makeupdekorationer, anbefaler Chantel Miller, at du starter i det små med en flydende, sort eyeliner, mens Chanels makeupartist Peter Philips er lidt mere sofistikeret i sine tegninger og anbefaler at tilføje hvid khol, der får stenene i tatoveringerne til at lyse behørigt op. Måske det var noget til weekendens udskejelser?
 
slide14
Foto: CT
 

Tattooed

24. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Helt anderledes forholdt det sig hos de populære designsøstre bag mærket Rodarte, der gerne ville fejre makeup som en kunst og en accessory på lige med et armbånd eller en halskæde. Det var MAC-artisten Chantel Miller, der stod bag de Maori-inspirerede tatoveringer, som et team med 40 makeupartister brugte fire timer på at håndmale på modellerne inden showet. Hvis du selv vil kaste dig ud i lignende makeupdekorationer, anbefaler Chantel Miller, at du starter ud i det små med MACs Liquidlast Liner i farven Point Black. 
 
img_7773_sized
 
Foto: MAC