Posts Tagged ‘Ren’

Cocooning

7. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for skønhedsprodukter med roser. Især i de kolde vintermåneder giver rosenduften en varm og tryg følelse, der kan minde om den, du har på en spa. Mine rosenfavoritter finder jeg hos REN (deres Moroccan Rose Oil er fantastisk), Dr. Hauschka (deres rosencreme er kult) og Jurlique, hvis Rosewater Balancing Mist jeg er ret forfalden til. Jeg har for nylig fået Pukkas økologiske Rose Water Spray ind ad døren, som jeg er sikker på også kommer på min hitliste. Du kan også lave din egen rosenvand, hvis du klikker her.  

red-rose-side

Foto: Arkiv

Rynkemassage

10. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

En stor del af REN Bespoke Facial handler om massage. Hurra, tænker du, og ansigtsmassage er da også både fantastisk og afslappet, hvis det bliver gjort ordentligt. Men det er også mere end det. Det handler nemlig i høj grad om spændinger, når ansigtet slår de forkerte folder. Har du det med at bide ting i dig i løbet af dagen, eller stresser og bekymrer du dig mere end godt er, så viser det sig hurtigt som linjer i huden. Den gode nyhed er, at de kan masseres væk. RENs særlige udglattende massage er en mulighed. En anden er A.L.T.-massage, en slags ansigtsløftsterapi, der kan få dit ansigt tilbage i naturlige folder og findes mange steder i landet efterhånden. I Paris og London har førende trendsættere for længst skiftet Botox-injektionerne ud med blide tryk på huden, og selv backstage under modeugerne starter makeupartisterne med at give modellerne en gang ansigtsmassage. Personligt er jeg blevet afhængig. 

massage

Foto: MAC

Ansigtsbehandling uden lyd

9. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har prøvet mange behandlinger gennem tiden, men aldrig før en uden lyd. Ofte snakker behandleren løs, eller også gør man det selv. I forbindelse med Silent Retreat bookede jeg en REN Bespoke Facial hos Katja Kunimori Hollnagel, der var en del af retrætet og havde medbragt sin behandlerbriks. Katja har jeg kendt, siden hun i halvfemserne var en af dem, der fik Dr. Hauscka på dagsordenen herhjemme. Nu arbejder hun med RENs grønne produkter, der trods det skandinavisk klingende navn kommer fra England (og resultatet af to kreative og excentriske reklamefolks visioner). Jeg følte mig derfor helt tryg, selv om vi var musestille. Ingen musik, ingen tale, ingenting. Ingen undskyldninger for poser under øjnene, og ingen salgstaler for en ny creme. Det levnede masser af plads til de øvrige sanser, så jeg svælgede i den karakteristiske Moroccan Rose rosenduft og duften af abrikos fra mærkets berømte Omega-3 serum, og fulgte med i hvert eneste strøg og tryk. Du kan få RENs ansigtsbehandlinger flere steder i landet, og jeg kan anbefale at bede om at få den uden lyd.  

slide11

Foto: REN

PS ..

29. juni - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når vi er inde på emnet roser, synes jeg lige, at jeg vil komme med et lille PS. Om rosenolier til kroppen. Mine egne favoritter er Dr. Hauschkas Rose Body Oil og Moroccan Rose Otto Bath Oil fra Ren. De passer perfekt til en afslappende dag i sommerhuset med hængekøje og gode bøger. I wish! billede-4 Foto: Dr. Hauschka og Ren