Posts Tagged ‘Rachel Zoe’

10 heldige vindere

10. juli - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Måske læste du indlægget nedenfor om trenden med at go bananas. Nu kan 10 heldige vindere også go bananas – de tæller Dorte, Conni, Karen, Rebekka, Fie, Sille, Ditte, Tine, Karolina og Line - for de har nemlig vundet Helena Rubinsteins slangeprintede vidundermascara inklusiv slangeprintet eyeliner, så de kan gå en øjenåbnende sommer i møde. Vinderne har fået direkte besked pr. mail. Vandt du ikke? Så glæd dig til mange flere konkurrencer her på skønhedsbloggen, og nyd i mellemtiden de virkelig mange gode øjenåbnende tips, som I er kommet med i forbindelse med konkurrencen. Der er alt lige fra vippebukkere og vaseline, til zig-zag-børstning, guldskygger og saltvandsdråber. Du finder dem allesammen lige her, og de er absolut værd at skrive sig bag øret. Og må jeg have lov at tilføje: Hvor er I professionelle! 

Foto: Stylist Rachel Zoe og Demi Moore med Lash Queen mascara

Psssst

27. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det er under de internationale modeuger, at man allerbedst opsnapper de produkter, som branchens egne eksperter sværger til. Det er ingen hemmelighed, at modellerne fylder lageret op af Embryolisse-cremer på de franske apoteker under modeugen i Paris, eller at skønhedsredaktører altid har Essies Ballet Slippers-neglelak i beautyboksen, når de rejser rundt. Hvis du i øvrigt vil vide, hvad skønhedsredaktørerne har med, har jeg skrevet et kapitel med alle hemmelighederne i min skønhedsbog. Senest er jeg stødt på denne mirakelcreme med honning og olie, som überstylisten Rachel Zoe anbefaler alle sine celebre kunder. Egyptian Magic hedder den og tryller tilsyneladende både med hud og hår. 
 
magic 
 
Foto: Egyptian Magic