Posts Tagged ‘pigmentforandringer’

Var det noget med en gang Fraxel?

25. januar - 2012  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ved frokostbordet i Los Angeles kom også Fraxel op at vende, og flere af de tilstedeværende havde prøvet det. Nogle var store fans og mente, at det havde gjort mirakler for deres hud, og andre, blandt andet Carolyn Murphy, der selv døjer med pigmentforandringer (vi sad alle og skærmede ansigtet for solen), syntes, at det var for invasivt og ikke gjorde en forskel. Fraxel er en laserbehandling og kaldes af mange en revolution for huden. Behandlingen foregår med mikroskopiske laserstråler, langt mindre end ved almindelig laser, og det hævdes, at helingen af huden efterfølgende går langt hurtigere og mere smertefrit. Fraxel bruges til at behandle rynker, pigmentering, ar og strækmærker, og siges i øvrigt at forbedre hudstrukturen, elasticiteten og ikke mindst porestørrelse. Du kan også få Fraxel-behandlinger hjemme. Klik ind igen og hør, hvad Estée Lauders chefforsker mener om den sag. 

Foto: Carolyn Murphy

Yummy Mummy

21. december - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Berlingske Tidende skrev for nylig, at jeg allerede var aktuel med den nye skønhedsbog. Den er ikke helt klar endnu, men der er allerede rigtig mange, der har skrevet sig op på listen, så de får besked, når den er på trapperne. Det er du selvfølgelig også mere end velkommen til at gøre lige her, hvor der også står mere om bogen, der handler om alt lige fra grønne skønhedsprodukter og infrarød sauna til at være godt lakket. Om wakeup-makeup og blush på rette sted. Om Mozart, maveskind og mellemkødsolier. Om skønheds-te mod morgenkvalme og grøn te mod hudproblemer. Om kakaobønner, kokosvand og chiliplastre. Om Jennifer Lopez’ bagdel, Heidi Klums fordel og Eileen Fords venepumpeøvelser. Om tørbørstning, der giver fastere hud, og hårbørstning, der giver mere hår. Om graviditetsmasker – de gode og den dårlige. Kort sagt, om alt det, du har brug for at vide, når du er gravid og nybagt mor. Psst … Læs den også, hvis du døjer med hårtab eller pigmentforandringer, ser mere træt ud end godt er, vil vide hvordan du får kroppen i form, og i det hele taget interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter. 

Foto: LA Graphic

Kan sukker give pigmentforandringer?

28. april - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Forleden fik jeg en mail fra Lone, der til et foredrag havde fået at vide, at pigmentforandringer kommer af sukkerindtagelse og følgelig spurgte, om det kunne passe. Personligt er jeg aldrig stødt på fænomenet, men det er jo ikke en garanti for, at det ikke kan have sin rigtighed, så jeg har straks forhørt mig hos et par førende forskere indenfor skønhedsbranchen i New York og Paris. Umiddelbart er der ingen, der kan bekræfte, at sukker skulle give pigmentforandringer. Til gengæld kan sukker have andre uheldige påvirkninger af huden, for ikke at sige af kroppen. Nogle mener sågar, at blev sukker lanceret i dag som et nyt produkt, ville det ikke blive godkendt. Læs mere i det følgende. 

Læs også Lidt om pigmentforandringer

heart-lollipop-fabric

Illustration: Snowflakes-design.com