I gættede rigtigt!

27. oktober 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det er helt rigtigt gættet. Det er nemlig Kjær Weis’ fine fine cremeblush, jeg refererede til i sidste indlæg. Og det er ingen hemmelighed, at jeg har en særlig forkærlighed for den økologiske makeuplinje fra den danske makeupartist Kirsten Kjær Weis, der har arbejdet med alle lige fra Harper’s Bazaar og Angelina Jolie til P J Harvey. Gwyneth Paltrow er også stor fan af hendes makeupprodukter. Jeg har kendt – og arbejdet med – Kirsten lige siden jeg var skønhedsredaktør på magasinet Eurowoman og har altid været fan af hendes særlige evne til at fremhæve den dér naturligt smukke teint som de fleste af os så gerne vil have. Og ja, jeg har skrevet utallige linjer om min yndlings-cremeblush Sun Touched og jeg gør det gerne her også. For uanset årstid og hudtype leverer den altid dér smukke solglød, som havde du siddet i solen ved Rivieraen og nydt et glas rosé. Suntouched har en fast plads på mine kinder og i min makeuppung, og nu har den også en fast plads på hylderne både i min lille pavillon i Kongens Have og online. Brug den sammen med de fine økologiske liners til øjne og læber (jeg byder ind med et par absolut uundværlige tricks i den henseende næste gang, du klikker dig ind) og et touch af den sorte økologiske mascara, helt uden dikkedarer. Og vil du have hele pakken, så har jeg samlet en helt særlig I LOVE BEAUTY-makeuppalette med udelukkende mine absolutte yndlingsprodukter. Den er bekostelig, men åh, den er fin. All you need. 

Se meget mere her<<

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 27, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Jo jo, det kan godt være, at solen skinner på livet løs

13. september 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

… og du nyder din smukke glød i spejlet. Men uden at tage sorgerne på forskud, så er vi godt på vej ind i efteråret og dermed aftagende sol, varme og ja, glød. Sådan behøver det ikke at være. Den nye ILOVEBEAUTYboks er nemlig proppet med glød til din hud – af den slags, der kan få dig til at se frisk, smuk og sommerlig ud langt ind i efteråret. Fra verdens reneste selvbruner inklusive handske, der giver det perfekte resultat, til maskimizer, maskepods, kultolie, hårglans og den smukkeste fullsize øjenskyggepalette fra Lancôme (limited edition). Se, hvad du går glip af, hvis du ikke er hurtig på aftrækkeren – der er ikke mange Keep the Glow-bokse tilbage.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 13, 2016 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Læs kun dette, hvis du er på Instagram

15. februar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Jeg vil lige komme med en mandagsservicemeddelelse. For på Instagram (@charlottetorpegaard) kan du lige nu vinde den fineste makeuppalette fra Lancôme, inspireret af Paris, hvor jeg spenderede et par dage i sidste uge. Jeg lokkede hele 6 paletter ud af dem i sidste uge og på Instagram udlodder jeg dem i sæt af to paletter som du kan være heldig at vinde til dig og din yndlingsveninde. Det er lige her, det sker<<

Audacity Palette

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 15, 2016 i kategorien Konkurrencer. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Du må gerne lege lidt med skønheden

27. januar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 11 kommentarer.

For et par sæsoner siden handlede alting om mono. Især når det kom til øjenskygger. Trenden kom i lyset af at vi downsizede alt, også vores makeup, og i den henseende er det jo ret fint, at man kun køber dét, man har brug for og bruger. Men det er også lidt kedeligt. Jeg tager i al fald mig selv i at bruge det samme hver dag, fordi det er dét, der er for hånden. Ind kommer makeup-paletterne. Fyldt med fine farver, der giver mulighed for at lege lidt mere, og netop dét er en stor forårstrend. At lege lidt mere, når det kommer til makeup. Makeup-paletterne er også en kæmpe forårstrend, og forvent at du nok bliver gevaldigt fristet, når skønhedsmærkerne ruller deres forårslooks ud. NYX er også berømt for deres makeup-paletter, som fås fra de helt små handy varianter, som er lige til at have med i lommen, til de helt store komplette palette-makeupbokse som er en makeupartist værdig. Det gode ved dem er, at de er yderst rimelige i pris. Så gør det ikke helt så meget, hvis der er farver i, som du – trods fantasien – ikke lige får brugt. Vil du tjekke dem ud? Så er du som sagt inviteret til åbning af NYX’ shop-in-shop hos Matas i Fields i morgen fra klokken 17-20 med pang, paletter og party.

Adorable NYX

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 27, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Bliv mere organiseret #3

5. januar 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Åh, dette kan jeg tale om i uendeligheder. Om hvor meget plads, det giver, når du rydder op derhjemme (jeg tager en stor tørn hvert år til nytår – ahhh) og det gælder selvfølgelig også dine skønhedsprodukter. En rodet makeuppung med nysetør pudder, gamle læbestifter med påklistrede Gajol’er vidner ikke om den store selvkærlighed. Og det gør årgamle cremer, fedtede parfumer og knuste øjenskygger bagerst på hylderne i badeværelset heller ikke. Det er også spildtid, når du hver morgen skal lede efter dine yndlingsprodukter i kurve og skabe. Det kommer jeg til at tage meget mere fat i her på skønhedsbloggen, så hold dig endelig til. Jeg har et par spændende ting i (skønheds)ærmet i den henseende. I mellemtiden kan du jo anskaffe dig en af tidens mest hypede skønhedstrends: Paletten. Der organiserer for dig.

urban-decay-naked-palette-3

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 5, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Lige nu elsker jeg …

6. oktober 2015 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer

Det er absolut ikke første gang, jeg, her på skønhedsbloggen, anbefaler at holde øje med Caroline de Maigret. Hun er kvinden bag bogsuccessen How to be Parisian wherever you are (absolut anbefalelsesværdig efterårslæsning i øvrigt) og er nærmest blevet symbolet på den franske … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 6, 2015 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Bliv din egen makeupartist

3. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Selv om det ikke er alle forundt at have en makeupkuffert så komplet som Annes (hvis du samler sammen fra skuffer og skabe, så vil det måske nærme sig …), så byder en række mærker på professionelle paletter, der giver … Læs resten

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 3, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.