Posts Tagged ‘Origins’

5 BOOSTERS TIL TRÆT VINTERHUD

21. februar - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

En stor hudplejetrend i øjeblikket er de såkaldte boosters til træt hud, uanset om det handler om vintertræthed, stresset hud, for lidt søvn, ændret livsstil eller andet, der påvirker din hud. Måske trænger du bare til et boost inden foråret. Her er 5 supergode af slagsen, som øjeblikkeligt giver din hud en frisk, sund glød.

Produktion: Benedicte Balling

Champignon-parfume

16. november - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For nylig fik jeg en mail fra Noah med link til intet mindre end en parfume baseret på en særlig svampearoma, som mange vil karakterisere som duften af frisk muld. I Cuir et Champignon er den mikset med de lidt tungere lædernoter, der giver parfumen sin helt karakteristiske, lidt maskuline, duft. Champignon-parfumen er blot endnu et bevis på den voksende trend af produkter med svampe. Tag blot den berømte Dr. Weils hudplejesamarbejde med Origins, der netop er opdateret med en Mega-Mushroom Skin Relief serum eller økologiske Sukis Bio-Brightening serum med Songyi-svampe. Forleden var jeg til et pressemøde med stifteren af de populære Pukka-teer, der nu også sender en te og et kosttilskud på markedet baseret på tre af de mest antioxidante svampe. Og hvad gør det så? Ifølge Dr. Weil er mange af de hudproblemer, som mange døjer med, som fx sensitivitet, tørhed, hyperpigmentering og rynker i virkeligheden resultatet af inflammationer og et immunforsvar i ubalance. På indersiden handler det ifølge Sebastian Pole, der står bag Pukka og i øvrigt er en berømt ayurvedisk behandler, ligeledes om immunforsvaret, hvor svampe er velegnede til at beskytte kroppen mod forurening, stress og akutte infektioner. De forbindes også med at kunne beskytte leveren, reducere kolesterol og styrke hjertefunktionen. Så spis rigeligt og hold øje med tendensen!

Foto: Parfums des Beaux Arts 

8 smukke nytårsfortsætter

1. januar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Jeg er ikke så god til de restriktive nytårsfortsætter, hvor man skal undlade både det ene og det andet, så her kommer 8 nytårsfortsætter, der er lige til at holde og med garanti vil gøre 2010 til dit smukkeste år nogensinde. 1. Mere scentimental? Jeg kan varmt anbefale Chloés nye parfumetrio, der kommer på hylderne i februar. 2. Mere organiseret? Det bliver du let med Fred Farrugias moderne makeuppalette lavet i samarbejde med Ora Ito. 3. Flere smil? Snup et pift af Smiley Happy Theraphy parfume. 4. Mindre stress? Hav altid Origins’ Peace of Mind i tasken. 5. Større omsorg? The Body Shops Soft Hands Kind Heart Hand Cream giver en hånd til mere end dine hænder. 6. Mere kulør på tilværelsen? Det klares med St. Tropez Everyday Bronzer. 7. Mere frisk luft? The Library of Fragrances byder på Sex On The Beach. 8. Bedre hånd om tingene? Det klarer Balm Balms økologiske Hand Balm.
 
billede-6
 
Foto: Diverse
 

Klimakosmetik

11. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du kan også vælge skønhedsmærker, der har valgt en grøn vinkel på emballagen. Mærker som Origins, The Body Shop og Aveda står i front med grønne og bæredygtige tiltag, der tæller alt lige fra genbrugs- og genanvendelig emballage til emballageminimering, vindmølle-power og genplantning af træer. Personligt er jeg faldet for den helt nye trend med skønhedsemballage, der kan plantes. Lyder det skørt? Der er frø i genbrugspappet og planter du det, kvitterer det med en fin blomst. Se, det er skønhed på højt niveau. Mine favoritter er Cargo Plant Love (fine puddere og læbestifter) og Pangea. Find dem næste gang, du er i udlandet.  

billede-52

Foto: Pangea 

Lige nu elsker jeg …

4. december - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg bliver ofte spurgt, hvilke produkter og mærker jeg selv bruger. Jeg har selvfølgelig en række faste favoritter, der altid står på mine hylder – en del af dem finder du listet i min skønhedsbog – men ellers afhænger det lidt af mit humør, min hud og årstiden. Lige nu bruger jeg Cleansing Milk fra svenske Estelle & Thild (ultramild og økologisk), Evening Primrose Facial Oil fra Cowshed (kæmpenatlysolie er en stor trend) , GinZing Eye Cream fra Origins (til de trætte morgener) og Delicate Cream fra Amazing Space (der ganske enkelt er supergod). Til håret har jeg forelsket mig i Kloranes mangoshampoo og conditioner, og til kroppen Urtegaardens økologiske granatæblekropsolie. Og så går jeg ingen steder uden Lancômes Hypnôse Drama Mascara, der også er perfekt til julens mange fester. Jeg kan godt lide vipper med lidt power. 

billede-3

Foto: Lancôme

Du har kun ét ansigt

6. november - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jane Lauder er også barnebarn af Estée Lauder. Jane mødte jeg for nylig, da hun var i Danmark i forbindelse med en præsentation af Estée Lauders grønne mærke, Origins, som hun er ansvarlig for. Jane Lauder er et godt bevis på, at grønne og naturlige hudplejeprodukter er blevet både chikt og har mistet al aura af hippie. For som hun siger: ”Jeg kan godt lide en god burger. Jeg anser Margueritas for en naturlig del af mit liv, og jeg foretrækker langt Blahnik frem for Birkenstock.” Ved samme lejlighed bad jeg Jane om at videregive det bedste skønhedsråd, hun havde fået af sin bedstemor, Estée Lauder: ”Du har kun ét ansigt. Brug dine penge på det i stedet for nye sko.” Cremen, Jane Lauder præsenterede, var i øvrigt Origins’ nye Starting Over, der kommer på hylderne i det nye år. 

billede-16

Foto: Origins 

Mageløse matcha

31. oktober - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med matcha-te (en af ingredienserne i føromtalte smoothie), så kan det varmt anbefales. Dr. Weil, der er professor i medicin på University of Arizona og en af tidens store autoriteter på sundhedsområdet, er citeret for at sige, at der burde være en matcha-tebar på ethvert gadehjørne. Matcha er den pulveriserede, grønne te, der hævdes at indeholde langt flere antioxidanter end andre teer, da du drikker hele bladet og ikke kun et udtræk. Jeg har tidligere skrevet opskriften på den perfekte matcha-te her på bloggen, men den kan også bruges i smoothies, juice, hjemmelavet is eller smøres direkte på brød (ristet brød kan anbefales). Du kan sågar bade i matcha, for Dr. Weil har lavet en matcha-badesalt i samarbejde med Origins.  

matcha

Foto: Origins