Hold øje med …

6. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 8 kommentarer.

I går havde jeg besøg af Stephanie og Richard, det franske par, der står bag det fine, økologiske tandpastabrand Lebon, som jeg har fået på hylderne. De er kun tilgængelige de allerfineste steder, tandpastaerne altså, og det var virkelig dejligt at se, at Stephanie og Richard var lige så imponerede over min lille skønhedspavillon (som de aldrig havde set magen til) som jeg er over deres chikke tandpastaer, der smager, ikke kun af sommerferie, men af naturlige noter fra Grasse i Sydfrankrig, hvor alle smagene er kreeret. Det er de på et gammelt prominent parfumeri fra 1800-tallet, hvor jeg er blevet hvisket i øret, at også blandt andet Chanel får deres duftnoter fra. Som orangeblomsten, der er hovednoten i den nye Chanel Gabrielle, der blev lanceret i Paris forleden ved en stor fest med Pharell Williams i hovedrollen. Det er således samme orangenote, du finder i min yndlings-Lebon-tandpasta (en af dem), nemlig Sweet Extravagance med rose og orangeblomst. Læs mere om Lebon her, hvor du også kan få fingrene i den, og glæd dig til Chanels nye duft, der  kommer på hylderne til september. Nå ja, og hold så øje med orangeblomsten, den er ved at få en gevaldig revival.

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 6, 2017 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Online-favoritter fra Magasin #3

27. marts 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg bliver i det grønne, for senere i dag har jeg fornøjelsen af at møde manden bag det hypede, og meget finurlige, øko-mærke Yes To Carrots, som jeg tidligere har skrevet om lige her. Det skal du nok høre mere om, men indtil byder jeg på en anden af mine øko-yndlinge. I føljetonen om mine favoritter fra Magasins nye online-skønhedsshop finder du nemlig fine franske Patyka, som jeg kun kan anbefale at stifte bekendtskab med, hvis du ikke allerede har gjort det. Mærket, som er Ecocert-certificeret og samtidig emmer af chik Paris, har en badegelé med orangeblomst, som jeg er yderst forfalden til. Badegeléen er sæbefri, så den ikke udtørrer huden, men det allerbedste er duften. En blanding af mild orangeblomst og Althea-bolsje, som jeg har lyst til at stikke næsen i hele tiden. Find den lige her

Foto: Patyka

Tags: , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 27, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.