Jeg er glad for at vi deler (neglelak)smag

21. maj 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg tror snart, at jeg skal lave en neglelakvideo til jer. For hver gang jeg lægger en video op, er det den neglelak, jeg har på, jeg får flest forespørgsler omkring. Senest var det den fine forårsrosa Lily Rose, som I (ligesom jeg) forelskede jer i (det er denne, hvis du skulle have glippet den) og til min seneste video – om solvaner – har jeg også fået en del forespørgsler på neglelakken. Den hedder Gypsy og er koral – en farve, jeg altid vender tilbage til, når sommeren kommer. Den er superfin. Derfor har jeg også netop taget den ind på hylderne både i min lille skønhedspavillon i Kongens Have og i online-shoppen til jer, der ikke lige måtte være på disse kanter. Du finder den her. Lakken kan gå fra lys koral til mere power afhængig af, hvor mange lag, du kommer på. I videoen har jeg tre lag på. Vil du have en mere pangfarvet orange til sommeren, har jeg også taget denne ind. Den er jeg personligt ret glad for til bare tæer.

Missede du solvideoen? Så se den her.

custom wedding dresses

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 21, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vi bliver i det orange hjørne

14. april 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer.

Hvor vild jeg end er med forårets pink læbestifter, så vil jeg også gerne slå et slag for de orange. Orange læbestift kan skræmme nogle, men det er kun lige indtil de hører, at orange rent faktisk kan få dig til at se både yngre og friskere ud. Og skal du lige samle mod, så kan du altid duppe den på læberne til en start, indtil du vover at kaste dig fuldgyldigt ud i det. Hold også resten af makeuppen på et minimum, det klæder absolut den orange bedst. Lige nu finder du masser af fine orange læbestifter på hylderne, lige fra MACs Lipstick Morange og Giorgio Armanis Lipstick in Tangerine til Lancômes nye Lip Lover i Orange Manege. Tjek altid farven mod din hudtone, så du sikrer, at den gør dig friskere at se på, ikke mat. Lyse hudtoner kan med fordel gå efter en orange med en rød undertone, mens mørkere hudtoner roligt kan tage den hele vejen med en såkaldt tangerine. Ligger du midt i mellem, så kig efter en orange med en abrikosfarvet undertone. Jeg glæder mig til at se masser af orange læber derude!

Orange Lipsticks

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 14, 2014 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Orange scene

3. juli 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Det kan godt være, at Roskilde-festivallen spiller på sidste vers, men du behøver ikke helt at forlade den orange scene. Den orange skønhedsscene, vel at mærke. Du har måske allerede opdaget, at orange går igen masser af steder denne sommer, fra Guccis kreationer til Diors læber og negle, både på modellerne i showet og på sommerkampagnerne med smukke Karlie Kloss. Den eftertragtede neglelak hedder Aloha, og kommer med en særlig Topcoat, der gør dine negle nærmest glossede. Og så har de en flouriserende effekt, der får dem til at lyse op i mørke. Find også orange lakker og læbestifter hos en række andre mærker fra YSL til Depend. PS: Skal du videre til nogle af landets mange andre festivaller, så læs eller genlæs de gyldne skønhedsregler for, hvordan du lettest tager dig smukkest ud lige her, her og her

Foto: Dior

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 3, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Fra opslagstavlen #6

18. februar 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

”Der er ikke noget som farver, der kan bringe foråret lidt tættere på. Og heldigvis byder forårsmoden på masser af slagsen. Lige nu har jeg fået en forkærlighed for orange, der også optræder i makeuppen med farvestrejf af mandarin og neon-orange. Især kan du glæde dig til læbestifter og lakker i smukke orange nuancer. Men det kan anbefales at vente lidt med selve påføringen til den blåhvide vinterhud er erstattet af lidt sund glød.”

Foto: Gucci

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet februar 18, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.