#1 Lad os gå bananas i 2018

2. januar 2018 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

I virkeligheden startede det i et indlæg om indholdet i Clarins’ Double Serum, der, udover en masse andet, også indeholder ekstrakt fra nogle særlige små bananer, der skulle være gode for huden. Kort efter havde jeg fornøjelsen af, endnu en gang, at mødes med Maria Hatzistefanis (hun er den cool kvinde bag skønhedsmærket Rodial), hvis yndlingsprodukter tæller den gule Banana Powder, som hun hævder fjerner alle spor af mørke rande og ujævnheder i huden. Hun er selvfølgelig ikke den eneste, der har kastet sig ind i de såkaldte colour correctors, altså makeup i pink, peach, grøn og ja, gul, der kan give din glød en hjælpende hånd. Ole Henriksen har netop kastet sig ind i banan-kampen med en ny øjencreme med pigmenter inspireret af makeupartisternes brug af gule toner til at mindske mørke rande (personligt foretrækker jeg peach og rosa toner til det formål, men jeg er villig til at give det en fair chance). Nå ja, så var der to af mine skønne kunder i pavillonen, der op til jul, havde været forbi Heartmade og anskaffe sig de fineste stråtasker med – ta da, bananer (faktisk havde de købt dem med kirsebær, men byttede til bananer) – og ind ad døren, også i pavillonen, fik jeg det fineste banan-julekort fra Sweet Sneak Studio akkompagneret af gule skumfiduser med banansmag. At Ganni har lanceret kult-T-shirts med klaser på, har helt sikkert også gjort sit. Jeg kan kun tage det som et vink med en vognstang om, at vi allesammen skal gå lidt mere bananas her i det nye år. Det agter jeg at gøre.

Psst … jeg ynder i øvrigt at lave denne morgensmoothie med banan, plantemælk (jeg foretrækker soya), matcha, vanillepulver og isterninger, der blendes.

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 2, 2018 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Med et fint ord hedder det ‘psych derm’

1. juni 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 7 kommentarer.

Forleden var jeg inviteret til eftermiddagshygge med Ole Henriksen i det fine Dronning Louises Tehus i Bernstorffs Slotshave. Det var i anledning af lanceringen af Oles nye Power Bright 3-trinssystem, der er en såkaldt intensiv brightening hjemmebehandling af huden til alle, der gerne vil have ‘The Ole Glow’. Det er altid en fornøjelse med Ole, der havde sat fuld musik på højttalerne og udelukkende sine egne kostfavoritter på bordet (ingen salt, overhovedet, hvad der for mig er langt værre end at undvære sukker). Fra første gang, jeg besøgte Ole i hans hus i LA og talte ‘butt facials’ (vil du vide, hvad det er og hvad der ellers skete, da jeg besøgte Oles hus og spa, så læs med her) og Hollywood, har jeg været fascineret af hans tilgang til livet og hvordan det i virkeligheden påvirker huden. På skønhedssprog har det fået en fin betegnelse – Psych Derm – der handler om at hud og sind interagerer og har en, måske, langt større indflydelse på hinanden end vi tilegner det. Jeg skrev allerede om dette fænomen (uden at kende denne nye trendbetegnelse) i min første skønhedsbog for ni år siden, og i virkeligheden har vi kendt til det i årtusinder. Livsglæde kan ses på huden, og det samme kan, omvendt, en depression eller stresstilstand. Skønhedspleje handler derfor om langt mere end Power Bright-produkter, selv om de også kan hjælpe gevaldigt på det.

Are you happy?

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 1, 2016 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Hvad er det så for trends, der rykker i øjeblikket?

28. maj 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Skønhedsverdenen er jo et slaraffenland af tendenser og nye retninger, og for de fleste kan det være en jungle at følge med. Faktum er, at det skal du helller ikke (medmindre du har al tid i verden til det, lever af det eller bare ikke kan lade være). For det er ikke alt, der hverken er relevant eller brugbart for dig, og det er her skønhedsbloggen har sin berettigelse. For bag alle blogs er en personlig stemme, som du kan forholde dig til og måske endda identificere dig med, og her får du præsenteret det univers, som den enkelte stemme tror på. Med et fint ord hedder det kuratering og det er et af de helt store ord i øjeblikket. Det stammer fra kunstverdenen, hvor de enkelte gallerister udvælger de kunstnere og kunstværker, der tror på, så alle vi andre ikke skal fare vild i junglen, og ja, det samme gælder nu også mode, mad, interiør, hobbyer og ja, skønhed. Herinde viser jeg dig de ting, som jeg tror på og synes er relevante for tiden, for huden, for livsglæden eller for en særlig målgruppe. Der er også ting, jeg undlader at vise, fordi jeg synes, at de er ligegyldige eller bare ikke rammer mit skønhedshjerte. Forleden blev jeg præsenteret for L’Oréals kuratering af de trends, de tror på for den kommende sæson. Et par af dem kommer jeg lidt mere ind på i de kommende dage. Nå ja, jeg har også lidt nyt fra Ole Henriksen, og så får jeg nøglen til noget helt særligt, på onsdag, som jeg har glædet mig vildt til at dele med jer.

Vogue beauty

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 28, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Om at være en ‘acid addict’ og hvad du ellers skal have i din hudpleje

13. maj 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

En ting er scrub’en, som Ole varmt anbefaler. En anden er peeling. Som han selv siger, er Ole Henriksen en ‘acid addict’ og bruger dagligt AHA-syrer til huden (han anbefaler Invigorating Night Gel til formålet). Og netop AHA er Oles første bud på ingredienser, du skal kigge efter i din hudpleje. Nummer to er mikroalger, som har opstrammende, beroligende og fugtende virkning. Nummer tre er Omega 3-6-9, som giver glød, beskyttelse og fugt, mens nummer fire tæller Vitamin C, der ifølge Ole er den bedste antioxidant og ydermere mindsker pigmentforandringer og styrker collagen i huden. Og så er der nummer 5, der tæller havre, der opstrammer og beroliger selv den mest sarte hud (du kender måske allerede Oles forkærlighed for hjemmelavede havregrynsmasker). Vil du have min personlige Ole Henriksen-favorit med på vejen, så er det Pure Truth Youth Activating Oil med ren hybenkerneolie (jeg har tidligere skrevet om den her) – og den kan du i øvrigt, ifølge Ole, med fordel bruge som serum til håret. Blot et par dråber.

Ole Henriksen

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 13, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Butt Facials og hvad Ole Henriksen ellers har lært mig

11. maj 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer.

Første gang, jeg var i hænderne på Ole Henriksen, var det sådan helt bogstaveligt. Jeg blev inviteret til en ansigtsbehandling af Ole selv engang tilbage i halvfemserne, og her lagde jeg hud til min første behandling med små elektriske impulser – dengang et af Oles specialer. I dag hører netop disse microcurrent impulse treatments til blandt mine egne favoritbehandlinger (læs mere her), men det er en helt anden historie. Siden har jeg haft fornøjelsen af at møde Ole adskillige gange gennem årene, inklusive besøg i hans hus i LA, på hans yndlingsbar og – selvfølgelig – på hans spa. Allerbedst husker jeg dengang, han fortalte mig om en helt ny trend i Hollywood. Vi kørte i hans bil ud til det fine, luksuriøse badehotel Shutters On the Beach, der også huser en Ole Henriksen spa, og lige dér på strandpromenaden introducerede Ole mig for ‘butt facials’. Ja, du læste rigtigt. Det er sådan en slags ansigtsbehandling, blot i den anden ende, om man så må sige, for i Hollywood er alt groomet og intet overladt til tilfældighederne (og det er altså i øvrigt en virkelig god idé at give ballerne en god scrub og en maske her inden bikinisæsonen!). Jeg husker, at jeg tog konceptet med i Go’morgen Danmark, hvor jeg var fast skønhedsekspert gennem næsten 6 år, og flere danske klinikker tog det op. Vil du gøre det efter, er Oles egen favorit til ballerne og kroppen Rub N’Buff Salt Scrub, som han fortalte mig forleden, at han bruger hver aften på hænder og fødder. På den måde kan du skrue ned på antallet af pedicures og manicures. Klik ind igen og hør, hvad Ole mere anbefaler til din hud.

Ole Henriksen Rub N'Buff

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 11, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Om skønhedstravlhed og kaviar med Ole Henriksen

9. maj 2014 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Jeg har skulket lidt her på skønhedsbloggen. Det er absolut ikke af uvilje eller blogtræthed – jeg har blot haft lyntravlt. Og hvad er det så egentlig, jeg har så travlt med? Jo, jeg har holdt en del foredrag, både … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 9, 2014 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mine 4 hybenkerneolie-favoritter! (ja, også til fyldige læber)

9. september 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 14 kommentarer

I forlængelse af indlægget om hybenkerneolie og hvordan det kan have den fantastiske bivirkning, at dine læber bliver fyldigere (tak til Karin for at bringe emnet på bane!), har jeg lovet flere af jer at byde ind med mine hybenkerneolie-favoritter. … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 9, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Dén der Ole Henriksen (og hvad der ellers reddede min aften)

20. maj 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer

Forleden lagde jeg et billede op af mit lille rescue beauty kit i forbindelse med ELLE Style Awards (tak til ELLE for en fin, stjernespækket aften!) og jeg har fået flere forespørgsler på, hvad det er for produkter, jeg har … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 20, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vi fortsætter glamouren!

16. maj 2013 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer

For i går aftes (og nat) var jeg til ELLE Style Awards med alt, hvad dertil hører af pomp, pragt og statuetter. Det var i skuespilhuset, og aftenen blev optaget til et tv-program, der bliver vist på TV3 den 26. … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 16, 2013 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Danmarks første Lash Bar

1. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

En ting, jeg får rigtig mange spørgsmål om i øjeblikket er eyelash extensions, altså små enkeltvipper, der limes på dine egne vipper, så de bliver både tættere og længere. Da jeg var i Los Angeles tidligere på året, fik alle … Læs resten

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 1, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Karens yndlings-online-beautyshop

18. april 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer

"Jeg køber de fleste af mine hud- og hårplejeprodukter på nettet. Ikke fordi jeg ikke kan købe dem rundt om hjørnet, men fordi der kan være mange penge at spare ved det.
Det sted, jeg køber mest fra, er engelske lookfantastic.com, … Læs resten

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet april 18, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Massage med varme sten

20. januar 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer

Hvilke luksusproblemer, man dog døjer med i Hollywood. Ole Henriksen inviterede mig til en Celebrity Complexion-ansigtsbehandling på hans spa, men mine dage er så fyldte, at jeg pænt måtte takke nej. Heldigvis har jeg været gæst på Oles spa før. … Læs resten

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 20, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Mink på vipperne

16. januar 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer

I Hollywood er der selvfølgelig ikke kun én slags øjenvippe-extensions. Hos Ole Henriksen får hver kunde i Lash Bar‘en en konsultation for at se, hvilke vipper, der passer bedst til dine egne og til det look, du gerne vil opnå. … Læs resten

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 16, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Guld og lange vipper

- Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar

Hollywood er omend endnu mere stjernespækket i disse dage, hvor prisuddelingen Golden Globes løber af stablen. Her på skønhedsbloggen interesserer vi os selvfølgelig for, hvad stjernerne foretager sig, lige inden de betræder den røde løber. Jeg spurgte derfor Ole Henriksen, … Læs resten

Tags: , , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet januar 16, 2012 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Dittes skønhedsillustrationer

16. oktober 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

For nylig blev jeg kontaktet af Ditte Gantriis, der er kunstner og står bag en række spændende projekter. Blandt andet har hun lavet fine illustrationer for københavner-it-restauranten Pastis (hvis du ikke har prøvet deres Steak Frites med Bernaise, så er … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 16, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Køb blomster

22. oktober 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Længere nede ligger selve Covent Garden Market, hvor Eliza Doolittle alias Audrey Hepburn solgte sine blomster i den berømte film My Fair Lady. Det er blevet lidt af et turistmekka, men der er et par gode skønhedssteder som Lush, der … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 22, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhedstip fra Ole H

20. juli 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Hej søde Charlotte, Tillykke med din skønhedsblog. Jeg beundrer dig, fordi du altid har gang i noget nyt og spændende. You are a mover and shaker. Et af mine yndlingstips, som jeg anbefaler mine kunder og ofte bruger selv, er … Læs resten

Tags: , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 20, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Rent lys

14. juli 2009 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

Jeg blev første gang introduceret til Kindle Candles, da jeg for år tilbage besøgte Ole Henriksen og hans spa i Hollywood. Ryan Teets, der står bag de fine, aromatiske lys, er en god ven af Oles, og siden jeg duftede … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet juli 14, 2009 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.