Posts Tagged ‘Noir’

Det værste, Anne har prøvet i modeugen?

1. februar - 2011  - Artikel af Benedicte Balling

”Sidste år til Noir-showet på Hotel Nimb blev vi udsat for total stress, lige inden showstart. Inden et show er der altid en prøve, så modellerne ved, hvor de skal gå, og vi kan se, hvordan lyset er i forhold til makeuppen. Modellerne skulle være lidt spøgelsesagtige på showet, så vi havde sminket pigerne gennemsigtigt hvidlige på hele kroppen. Hvad vi ikke vidste var, at lyset var blåligt, så til prøven lignede pigerne små blå smølfer, da de kom ind. Skræk! Så vi måtte afsminke alle pigerne og lave makeuppen om på meget kort tid. Vi nåede det, men det var med sved på panden.”

Foto: Noir 

Blonder og Belle Epoque

13. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var også Neil Moodie, der stod bag de overdådige Belle Epoque-frisurer hos Noir sent i går aftes, med masser af Bumble and bumbles hårpudder, der i kombination med en god, gammeldags blæsemaskine sendte et helt spektakulært røgslør efter modellerne. Stemningen blev fremhævet af den lysende, næsten glødende hud, lyse læber, dramatiske øjenbryn og ikke mindst kropsudsmykningen, hvor L’Oréal Paris’ makeupartister sprayede hårlak og sort øjenskyggepigment gennem et stykke blonde. Når blonden blev fjernet, efterlod det et nærmest støvet blondeaftryk på huden. Kom ikke og sig, at modeugen ikke står i skønhedens tegn. 

Foto: Copenhagen Fashion Week og L’Oréal Paris 

Lipstick Break #3

17. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Vi fangede også Mr. Noir selv, Peter Ingwersen, backstage inden showet. Her er, hvad han sagde om sin mørke side, om rock’n’roll, Tippi Hedren og om at huske at købe sig én fantastisk kjole for at gøre livet lidt sjovere. Værsgo’, her er Lipstick Break #3.

Produktion: Benedicte Balling

Omvendt show

17. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg vil gerne knytte en kommentar til selve Noir-showet, der var en kærkommen afveksling fra de traditionelle catwalkshows, hvor modellerne går op og ned af uendelige podier. Den store, smukke pejsesal på Nimb var lavet om til en lille intim scene, en slags eksklusivt omklædningsrum, hvor modellerne kom ind iført sort lingeri (i øvrigt fra Afterwear, som laver det smukkeste blondeundertøj – tjek det ud, hvis du ikke allerede kender det), tog tøjet fra bøjlerne på tøjstativet og iførte sig Noir-kollektionen on stage. Og hvilken kollektion! Her er lidt inspiration. 

img_2134

img_2454

img_2194

img_2190

img_2488

Foto: Noir og Syoss

Belle du Jour

16. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det var det franske modehus Lanvin, der startede bølgen med den franske chignon i en rockchic-udgave i deres sidste show, og siden er den set i forskellige versioner under modeugerne. Senest lod danske Noir frisuren toppe deres smukke show på Nimb i modeugen – inspireret af Catherine Deneuve i Belle du Jour – og hvis du klikker ind igen i løbet af dagen, får du opskriften på frisuren i Lipstick Break #2. Mens du venter, kan du nyde lidt backstage-inspiration her.
 
slide18
belle-du-jour
img_1947
img_2058
img_2079
 
Foto: Belle du Jour, Lanvin og Syoss
 

Englehår

10. september - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Skal du have lokkerne studset, er der også alle muligheder. Der er frisører for enhver smag i området, lige fra den grønne frisør Dojo i kælderen i Sankt Peders Stræde til My-Tsharp på hjørnet ved Lars Bjørns Stræde. Tina fra My-Tsharp var tryllekunstneren bag det flotte hår til Noirs modeshow i modeugen for nylig. I Teglgårdsstræde ligger Project No. 1, hvor de laver min absolutte favorit-kur til håret med produkter fra Philip B. Hollywoodfrisøren, som både Vogue og Forbes Magazine har hypet ud over det sædvanlige, har kreeret en ganske særlig hårkur og en metode, der vitterlig giver dig det hår, du altid har drømt ud. Den er baseret på katira, en gummi, der også går under navne som Persiens magi eller Mellemøstens it-conditioner. Jeg lover, at det virker. Kuren fås selvfølgelig også hos andre frisører. 

philipb_travelkit

Foto: Philip B

No shit, Sherlock

8. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For lidt over en uge siden skrev jeg om looket på Noirs show, der blev vist i går aftes. Men selv om jeg kendte både atmosfære, hår og makeup på forhånd, så tog showet mig alligevel med storm. Noirs shows er altid små dunkle – og intime – kunststykker med levende, klassisk musik, stemning og overraskelser. Der var da også hele to tæppefald til slut, fordi folk ikke ville holde op med at klappe. Der var også to af noget andet, nemlig mega-grand danois’er til at sætte den sherlockske Baker Street-stemning allerede i indgangen. Hvem sagde, at modebranchen var til små hunde … noir5 Foto: Redken/Johan Eyrich

In darkness all colours agree

30. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg cyklede ind i Peter Ingwersen her til eftermiddag. Peter er den visionære mand bag det danske mærke Noir, der holder show i modeugen i næste uge, og jeg vendte den tohjulede og tog med Peter, der var på vej for at holde møde om showets hår og makeup. Det er altid interessant følge den proces, der gør, at hele showet går op i en højere enhed; ikke mindst når det drejer sig om et show som Noirs, der altid er bygget op omkring en særlig – chik mørk – stemning. Jeg kan afsløre, at det denne gang indbefatter lakstiletter fra en pornobutik, koksgrå læbestift, fantastisk hår og ikke mindst shading, som er en af skønhedsbranchens smarte teknikker. Vil du høre mere om Noir og looket på de andre shows – og i øvrigt have fingre i alle de tips, jeg opsnapper undervejs – så følg mig til modeuge i København i næste uge. backstage Foto: Mac