Don’t leave Paris without it!

30. november 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 12 kommentarer.

… we repeat, do not leave Paris without it. Sådan skrev Vogue om hårguru David Malletts absolut afhængighedsskabende hårserum, som pryder lokkerne på berømtheder som Kate Winslet, Penelope Cruz og Diana Kruger. Også Naomi Campbell, Demi More og fransk Vogues Emanuelle Alt ynder at lægge deres hår i Malletts hænder. Det gør de i hans fantastiske salon i Rue Notre-Dame des Victories i Paris – i en 400 kvadratmeter  gammel pariserlejlighed fra det 17. århundrede med moderne design, antikviteter og kuriøsiteter i en skøn blanding. Måske du så mit billede derfra på Instagram (@charlottetorpegaard), da jeg var i Paris for nylig.

Og jeg forlod absolut ikke Paris uden. Rent faktisk tog jeg et helt parti med hjem, og de  står nu fint på mine messinghylder i pavillonen, så I også kan få glæde af dem. Jeg har brugt hårserummet siden 2013, hvor jeg første gang stiftede bekendtskab med det. Det var helt nyt og Mallett var gennem 27 forskellige formler, før han fandt den rette, der trænger let og hurtigt ind i håret uden at efterlade hverken en hinde eller følelse af produkt. Det elsker jeg. Alligevel giver det volumen og glans (og holder flyvske hår og elektrisk vinterhår på plads). Jeg blev spurgt forleden af Tanja, hvad jeg bruger af stylingprodukter. Jeg bruger faktisk kun dette (og indimellem en smule god gammeldags hårlak, når bølgerne går højt). Serummet er baseret på olie fra macadamia-nødder, en olie, som han også anbefaler at massere i hovedbunden, hvis den er tør. Det er et naturligt serum helt uden de nasties som jeg gerne undgår i mine produkter (vi taler traditionelle hårprodukt-ingredienser som mineralske olier, silikone, parabener, formaldehyd, synteter og deslige). Hvordan man bedst bruger Malletts hårserum? ”Kom 2-3 pump af mit serum på hårene af din naturbørste. Bøj hovedet forover, og børst hår og hovedbund. Resultatet er utroligt! Eller brug i stedet fingrene, et af de mest dyrebare værktøjer, som Moder Natur har givet os.” Selv bruger jeg ikke mere end et enkelt pump til mine skandinaviske lokker og oftest direkte i håret med fingrene, og det er alt rigeligt, selv om jeg har halvlangt hår. Og så holder flasken i rigtig lang tid.

Find også hårserummet i min onlineshop her<<

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet november 30, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Den er nærmest udsolgt, og det kan jeg godt forstå!

25. september 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg vender tilbage til den fine Amly Botanicals-mist og historien om Kerry og Lisa – de to veninder – der står bag den i næste indlæg. Jeg har nemlig nærmest udsolgt af misten siden indlægget forleden (der er kun én enkelt tilbage på hylderne lige nu, så skynd dig, hvis det skal være din<< – der kommer selvfølgelig flere på lager lige om lidt igen, hvis du ikke når det, så fortvivl ikke!). Samtidig er jeg så heldig, at både Kerry og Lisa kommer ind i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, hvor du kan møde dem og høre meget mere. Det er på lørdag den 1. oktober fra 12-14 (jeg holder åbent på lørdag fra klokken 10-14, da det er første lørdag i måneden). Her og nu vil jeg benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at du stadig kan få fingre i et andet no nasties-produkt fra mig, nemlig den fine YUMMY MUMMY-boks til gravide og nybagte mødre – en beautyboks, jeg har fået så fine tilbagemeldinger på allerede. Så går du med en baby på armen, i maven eller i tankerne (jo jo, start gerne dine nye clean beauty-ritualer allerede her), eller mangler du en gave til et babyshower, til en kollega, der skal på barsel eller en veninde, der netop har født, så er det et virkelig godt bud. For faktum er, at babyen får flere nye sparkedragter, bløde bamser og stofbleer med designertags på end han/hun nogensinde når at bruge, så forkæl moderen i stedet. Hun fortjener det om nogen.

Find YUMMY MUMMY-boksen (med eller uden bogen) lige her<<

ashleigh-good-baby

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 25, 2016 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

No nasties-skønhedsmærker, du skal kende #4

19. september 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Lad os lige slå det fast med det samme. Der findes ikke sunde neglelakker, men der findes neglelakker, der er langt sundere end andre. Og læser du jævnligt med her på skønhedsbloggen, vil du vide, at jeg er ret vild med Kure Bazaar, der i mine øjne har sat standarden for naturlige neglelakker med en dramatisk reduktion i brugen af kemikalier. I stedet stammer 85% af ingredienserne fra naturen, og de inkluderer træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Jo, du læste rigtigt. Og de er supercool. Akkurat som de andre mærker i denne lille no nasties-kavalkade blev Kure Bazaar skabt af topmodellen Kartika, da hun var gravid med sit første barn og gerne stadig ville kunne føle sig smuk og velplejet, uden at gå på kompromis med sin babys sikkerhed. Det gjorde hun i samarbejde med branchekenderen Christian David, der blandt meget andet har arbejdet for Dior. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med blandt andet Nail Suites på Park Hyatt Paris og med en yderst populær neglebar hos Bon Marché i Paris. Neglelakkerne er 4-free, dvs. uden toulene, formaldehyd, dibutyl phthalate og syntetisk kamfer, som er de værste neglelak-nasties. Derudover har de skabt en neglelakfjerner baseret på hvede og sukkerrør i stedet for acetone og andre skrappe kemikalier. What is not to like?

Jeg har taget et lille udvalg af mine favoritfarver og -produkter fra Kure Bazaar ind på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, hvor du er velkommen til at komme forbi og høre nærmere. Jeg har også lagt dem i webshoppen til alle jer, der ikke lige har Kronprinsessegade og København som nabo. Det er lige her<< (der er også nogle superfine manicure- og pedicuresæt!)

Psst… der er en fullsize Kure Bazaar-neglelak med i Yummy Mummy-boksen. Se den her<<

Kure Bazaar

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 19, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

No nasties-skønhedsmærker, du skal kende #3

18. september 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer.

Ingen kavalkade over kvinder, der har startet tidens hotteste no nasties-skønhedsmærker, mens de var gravide, uden at nævne Vintner’s Daughter. Jo, den er god nok – vidunderolien, som jeg har taget ind på hylderne i min lille skønhedspavillon i Kongens Have blev skabt af April Gargiulo, da hun var gravid med sit første barn og begyndte at kigge på, hvad det egentlig var, hun smurte på sin hud. Hun kommer af en vin-familie i Napa, der laver de mest eksklusive vine, så hele filosofien omkring olien er inspireret af den gennemarbejdede vinproduktion, de står for, med kun det bedste af det bedste. Den indeholder derfor en helt særlig blanding af kun de bedste olier, 22 i alt, der tæller alt fra hybenkerne og havtorn til avocado, gurkemeje og evening primrose. Vintner’s Daughter er 100% naturlig og formuleret uden parabener, pftalater, syntetisk parfume, PEG og SLS, med andre ord, alt dét, du gerne vil undgå, når du er gravid eller interesserer dig for, hvad der er i dine skønhedsprodukter. At den samtidig virkelig leverer varen, gør den relevant for alle aldre og hudtyper. Derfor er det også en af de mest hypede ansigtsolier lige nu (du kan finde den i min webshop lige her<<)

Psst … der er kun 7 ILOVEBEAUTYbokse Keep the Glow tilbage, så det er nu, du skal slå til, hvis du vil have fingrene i den. Det er lige her<<

vintners_daughter

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 18, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

No nasties-skønhedsmærker, du skal kende #1

16. september 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

De er gevaldigt oppe i tiden lige nu. No nasty-skønhedsmærker skabt af kvinder, da de var gravide, og opsnappet af Hollywoodstjerner, modeller og makeupartister. Det første mærke, jeg vil fremhæve, har du måske allerede set herinde. I al fald har jeg lavet en lille skønhedsvideo om mærket sammen med Uffe Buchard (se eller gense den her<<), hvor vi blandt andet har fortalt historien. For da entreprenøren Karen Behnke blev gravid med sit første barn i en sen alder, satte hun sig for at skabe den naturlige hudplejeserie uden diverse ’nasties’, der samtidig skulle være mindst lige så effektiv som traditionel hudpleje. Det blev til Juice Beauty, der ikke kun er naturlig, men tillige baseret på, ja du gættede det, vitaminrige juice-ekstrakter frem for petroleumsbaser eller vand, som det ofte ses i skønhedsverdenen. Især har produkter Green Apple Peel vundet indpas med adskillige fornemme priser og mindst lige så fornemme fans, der tæller et hav af Hollywoods celebrities. Én af de største fortalere er Gwyneth Paltrow – hvis datter i øvrigt hedder Apple – der er kendt for sit store engagement i naturlige skønhedsprodukter og senest er gået ind i virksomheden som Creative Director og har været med til at skabe både en makeupserie og en Juice Beauty x Goop-linje, der matcher Gwyneths eget Goop-univers.

Psst … Der er masser af fine no nasties-produkter i YUMMY MUMMY-boksen. Lad dig friste lige her<<

Gwyneth Paltrow

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 16, 2016 i kategorien Hold øje med. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

No nasties – fire skønhedsmærker, der blev skabt, mens grundlæggeren var gravid!

15. september 2016 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 10 kommentarer

Jeg ved ikke, om du så DR her til aften, om kemikalier i børneværelser. Og om cocktaileffekten, der handler om, at det er den samlede virkning af stofferne langt mere end de enkelte kemikalier, der udgør den største fare. Det … Læs resten

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 15, 2016 i kategorien ILOVEBEAUTYboksen. Du kan skrive en kommentar til artiklen.